Den blå avis, har vist en god historie om Anette Heick- gad vide hvad hun laver til daglig ud over at være kendin kendis person- som fik fjernet Rasmus Paludan- som demonstrerede på Bornholm. Aia Fogh har skrevet den. Vil selvfølgelig boykotte Anette til enhver tid, hvis der er noget at boykotte fra hendes side, ud over hendes kendin kendis kendt (synger hun?). Hun skulle vist være noget så anstændig. (Må hun komme til at bo i et shariadiktatur udenfor Danmark….eller er jeg for hård?)
Er man så uheldig, at få en kedelig sygdom, er det fuldt forståeligt, hvis man glemmer, at andre også kan være uheldige, for nu at sige det mildt, og så er det da godt, at vi har et fremragende og til og med gratis sundhedssystem – ikke sandt?
I mit mangeårige virke derude i livet har jeg lavet en masse forskelligt, eller måske snarere været rodet ind i alt mellem himmel og jord. Ikke at jeg har det med at blande mig, og jeg er også ret kedelig efter fyraften, men nåh. Jeg var på udflugt med 3 thorax kirurger til Nordtyskland. De skulle ned og se på hvorledes en privat klinik dernede lavede det samme som de gjorde, så det ville nok blive en kedelig omgang med flækkede brystkasser, kunstige klapper, by pass’er og den slags. Og det blev det.
Det var først, da vi skulle afsted hjemad, at det blev interessant. Selveste overoperatøren over dem alle kom lige forbi, og gav os lidt statistik at tygge på: Derhjemme på Skejby havde man altid max to operationer pr operationsstue af omtalte slags. Kun en om fredagen. Og selvfølgelig ingen i weekenden. Den brovtende overfeltwebel kunne fortælle, at de havde 3,5 operationer i snit på alle ugens 7 dage. Fy for den lede, om det så var løgn det meste, så alligevel – og så alle deres 8 cylindrede mecere, audier og bmw’ere på parkeringspladsen – pral det hele.
Og det kom jeg så til at tænke på, da jeg for nyligt hørte om de arme tarmkræftpatienter, man havde ”glemt” at henvise til klinikker i udlandet. De var nu dødsdømte, hvor de kunne have været reddet. Man kan ikke andet end at have foragt for den danske indstilling, og jeg vil æde min gamle hat på, at der intet sker. Der skal tilsyneladende dø et ikke helt ubetydeligt antal syge. Så kan de lære at være taknemmelige for socialismens frelse, hvis de da får den.
Hun (take a Hike), familien, og far og mor flyttede under megen mediebevågenhed til den humanitære stormagt Svergistan. Byggede 2 huse på en stor dobbeltgrund og alt var bare skit bra. Til det inte var so jävla skit bra længre, og de alle kom tilbage til DK i en fart.
Blev alle skyderierne og eksplosionerne derovre for højlydte?
Det hele stinker fy faaan langt væk af hykleri, understreget ved seneste mediestunt taget fra den øverste, øverste, øverste, ØVERSTE HYLDE.
I øvrigt mener jeg; at man ved næste revision af historiebøgerne – det er jo blevet det nye sort, sådan at rette i historiens gang – bør lave en notits ud for Erik Scavenius:
“E.S var allerede dengang en Løkke Light”
Den blå avis, har vist en god historie om Anette Heick- gad vide hvad hun laver til daglig ud over at være kendin kendis person- som fik fjernet Rasmus Paludan- som demonstrerede på Bornholm. Aia Fogh har skrevet den. Vil selvfølgelig boykotte Anette til enhver tid, hvis der er noget at boykotte fra hendes side, ud over hendes kendin kendis kendt (synger hun?). Hun skulle vist være noget så anstændig. (Må hun komme til at bo i et shariadiktatur udenfor Danmark….eller er jeg for hård?)
Sundhedsvæsenet.
Er man så uheldig, at få en kedelig sygdom, er det fuldt forståeligt, hvis man glemmer, at andre også kan være uheldige, for nu at sige det mildt, og så er det da godt, at vi har et fremragende og til og med gratis sundhedssystem – ikke sandt?
I mit mangeårige virke derude i livet har jeg lavet en masse forskelligt, eller måske snarere været rodet ind i alt mellem himmel og jord. Ikke at jeg har det med at blande mig, og jeg er også ret kedelig efter fyraften, men nåh. Jeg var på udflugt med 3 thorax kirurger til Nordtyskland. De skulle ned og se på hvorledes en privat klinik dernede lavede det samme som de gjorde, så det ville nok blive en kedelig omgang med flækkede brystkasser, kunstige klapper, by pass’er og den slags. Og det blev det.
Det var først, da vi skulle afsted hjemad, at det blev interessant. Selveste overoperatøren over dem alle kom lige forbi, og gav os lidt statistik at tygge på: Derhjemme på Skejby havde man altid max to operationer pr operationsstue af omtalte slags. Kun en om fredagen. Og selvfølgelig ingen i weekenden. Den brovtende overfeltwebel kunne fortælle, at de havde 3,5 operationer i snit på alle ugens 7 dage. Fy for den lede, om det så var løgn det meste, så alligevel – og så alle deres 8 cylindrede mecere, audier og bmw’ere på parkeringspladsen – pral det hele.
Og det kom jeg så til at tænke på, da jeg for nyligt hørte om de arme tarmkræftpatienter, man havde ”glemt” at henvise til klinikker i udlandet. De var nu dødsdømte, hvor de kunne have været reddet. Man kan ikke andet end at have foragt for den danske indstilling, og jeg vil æde min gamle hat på, at der intet sker. Der skal tilsyneladende dø et ikke helt ubetydeligt antal syge. Så kan de lære at være taknemmelige for socialismens frelse, hvis de da får den.
Når lægerne ankommer i Wartburg skal man tage sig i agt.
Medmindre det var i 80erne i DDR.
Hun (take a Hike), familien, og far og mor flyttede under megen mediebevågenhed til den humanitære stormagt Svergistan. Byggede 2 huse på en stor dobbeltgrund og alt var bare skit bra. Til det inte var so jävla skit bra længre, og de alle kom tilbage til DK i en fart.
Blev alle skyderierne og eksplosionerne derovre for højlydte?
Det hele stinker fy faaan langt væk af hykleri, understreget ved seneste mediestunt taget fra den øverste, øverste, øverste, ØVERSTE HYLDE.
I øvrigt mener jeg; at man ved næste revision af historiebøgerne – det er jo blevet det nye sort, sådan at rette i historiens gang – bør lave en notits ud for Erik Scavenius:
“E.S var allerede dengang en Løkke Light”