“USA’s militær: Har gennemført angreb mod Iran som gengæld for angreb mod skib i Hormuzstrædet”

Som jeg skrev i går, bad IRGC om at få en militær røvfuld af USA ved at angribe et civilt skib i hormuz-strædet – og nu har USA fornuftigt nok reageret.

Jeg synes at USA skal meddele at NÆSTE gang IRGC ikke overholder rammeaftalen med USA, så vil USA smadre en eller 2 broer i Iran ud over at ramme IRGC mål( som radar stationer etc) . Så ved de slyngler, hvad der venter dem næste gang

og som sædvanlig LYVER mullaherne og påstår at de ikke har angreb et skib – det er måske julemanden, der affyrede 4 droner mod skiber ???

Der er 3 videoer i artiklen. som DR hindrer at man kan embedde : det er jo DR public Service …

Taget herfra

Af

Caroline Christensen

USA har fredag gennemført et angreb mod iranske faciliteter, hvor droner og missiler opbevares.

Det skriver den amerikanske centralkommando (CENTCOM) i en udtalelse, som er delt på det sociale medie X.  

Også radarstationer nær den iranske kystlinje er blevet angrebet, lyder det.

Ifølge centralkommandoen sker det som svar på et angreb mod et fragtskib, der sejlede under Singapores flag, og som torsdag var på vej gennem Hormuzstrædet. 

Angrebet på skibet, som amerikanerne mener iranerne står bag, kaldes i udtalelsen for et “klart” brud på våbenhvileaftalen mellem USA og Iran.

Men styrker fra centralkommandoen vil fortsat “koordinere og understøtte sikker passage for handelsskibe, der sejler gennem Hormuzstrædet”.

– USA’s militær vil forblive til stede og årvågne for at sikre, at alle aspekter af aftalen med Iran overholdes, følges og er i fuld effekt, lyder det.

Ifølge CNN er det den første af den slags hændelser, siden USA og Iran underskrev en rammeaftale, der blandt andet indeholder et punkt om at genåbne Hormuzstrædet, og som har til formål at få parterne til at nå frem til en endelig fredsaftale. 

Læs også: OVERBLIK: Her er indholdet i aftalen mellem Iran og USA

Trump: Tåbeligt brud på våbenhvilen

Fredagens amerikanske angreb og udtalelsen kommer efter USA’s præsident, Donald Trump, tidligere samme dag på sit sociale medie Truth Social skrev, at Iran havde begået et “tåbeligt” brud på våbenhvilen ved at skyde droner mod skibe i Hormuzstrædet.

Og da han efterfølgende – kort før meldingerne om USA’s angreb kom – af journalister blev spurgt, om Iran ville blive mødt med konsekvenser, lød svaret:

– Det vil I finde ud af.

Du kan høre Trump blive spurgt til hans opslag på Truth Social herunder. Videoen er desværre uden undertekster.

Surruge: Selv relativt mindre episoder i Hormuzstrædet kan få stor betydning

Og mens USA og Iran er blevet enige om en rammeaftale, hvori sikker sejlads gennem Hormuzstrædet uden omkostninger indgår, så er der alligevel flere ting, der har været uenighed om. 

For eksempel om Iran har ret til at tage betaling for handelsskibes passage gennem det vigtige stræde. Trump har insisteret på, at strædet vil forblive afgiftsfrit, men Iran har fastholdt, at landet har ret til at opkræve betaling fra skibe, der passerer, skriver CNN.

Desuden advarede Irans Revolutionsgarde torsdag om, at fartøjer kun ville få sikker passage via iranske ruter i strædet, hvilket udfordrer Trumps administrations påstand om, at vandvejen igen er fri og åben, skriver mediet. 

Og Hormuzstrædet står frem som et af de største brændpunkter i konflikten, lyder det fra DR’s internationale korrespondent Stéphanie Surrugue.

– Der er stadig uenighed og usikkerhed omkring, hvem der reelt styrer skibstrafikken i Hormuzstrædet.

– Og dermed er det blevet et sted, hvor selv relativt mindre episoder kan gå hen og få stor betydning, siger hun. 

Iran: Har angrebet amerikanske militærpositioner i regionen

Irans Revolutionsgarde har som modsvar til USA’s angreb ramt amerikanske militærpositioner i regionen, rapporterer det iranske statslige medie Press TV ifølge CNN og Reuters. 

Der er ikke nogen oplysninger om, hvilke amerikanske positioner i regionen der skulle være blevet ramt.

Samtidig har hverken USA eller nogle af landets allierede i skrivende stund bekræftet at være blevet angrebet. 

Der har desuden været en smule uklarhed omkring svaret fra iranerne. I første omgang lød det ifølge Reuters fra Irans Revolutionsgarde i en erklæring, at der ville “komme et hurtigt og resolut modsvar til det amerikanske angreb.” Erklæringen blev ifølge nyhedsbureauet bragt af det halv-officielle nyhedsbureau ISNA, før den senere blev slettet.

Ifølge iranske statsmedier var det formentlig øen Sirik, som var mål for USA’s angreb. Her rapporteres der at være blevet hørt eksplosioner, dog uden at det kan bekræftes, præcis hvorfra de stammer.

Korrespondent: Ikke nødvendigvis lig med, at våbenhvilen byder sammen

Med hændelserne er der uanset hvad store hakker i den gensidige tillid, men det betyder ikke, at våbenhvilen nødvendigvis bryder sammen. 

Sådan lyder det fra DR’s internationale korrespondent Stéphanie Surrugue.

– Holder USA sig til det her begrænsede modangreb, og afholder iranerne sig fra endnu et modangreb, så kan våbenhvilen givetvis overleve, selvom det her er et tilbageslag for den, siger hun. 

Taget herfra

2 Kommentarer

  1. Jamen, var dét ikke noget at genindføre ØRESUNDSTOLDEN helt efter iransk forbillede?
    – Humusstrædet er Internationalt Farvand! Hører jeg nogen hviske, så dén går IKKE!
    Visse vasse, vi kræver da bare trafikken sker i DANSK farvand – ellers pløkker vi Jer sønder og sammen, og sænker de skibe der måtte benytte internationalt farvand!😱😳😆

    DER BLI’R JO INGEN FREDELIG AFTALE – before
    Iran is blown to smithereens 💥☄️💥

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.