“Bruxelles bygger Europas demo­grafiske frem­tid på masse­indvandring”

Har de SNOTdumme bureaukrater INTET lært af 40 års erfaring med muslimer i demokratiske lande ? ALT andet lige er de nok den ringeste gruppe at importere til moderne vestlige lande pga deres generelt ringe uddannelse og ringe IQ , men til gengæld ligger de jo øverst i kriminalstatistiken

Hvorfor ikke i stedet hente egnede veluddannede kandidater fra asiatiske lande ?

Arnt Jensvoll her

Taget herfra

EU-Kommissionens demografirapport for 2026 tegner et dystert billede af kontinentet: Europa ældes hurtigt, frugtbarheden falder, og den erhvervsaktive befolkning krymper. Alligevel er konklusionen ikke, at der er behov for en kraftig indsats for at vende den indfødte demografiske nedgang. For EU er masseindvandring fra ikke-europæiske lande løsningen.

EU’s demografirapport, »Demographic transformation in the EU: understanding change and adapting to its consequences«, blev offentliggjort i juli 2026. Den påpeger det, som alle allerede ved:

• Fødselsraten i de fleste EU-lande er rekordlav.
• En aldrende befolkning, der lægger pres på pensions- og sundhedsvæsenet.
• En svindende arbejdsstyrke truer den økonomiske vækst.

Når europæerne ikke får nok børn, skal andre gøre det for dem

Mens mange europæiske vælgere og nationale regeringer efterspørger en politik, der gør det lettere at få børn – boliger, skattelettelser, familievenlige arbejdsforhold og tryghed – ser Bruxelles ud til at prioritere fortsat høj indvandring.

Kommissionen fremstiller indvandring fra lande uden for EU som den praktiske kompensation for faldet i den indfødte befolkning. Dette er ikke noget nyt fra den kant. I årtier har EU-institutionerne argumenteret for, at Europa »har brug for« migranter for at opretholde velfærdsstaten og arbejdsmarkedet.

Kritikere som European Conservative mener, at dette er en bevidst strategi: På den måde undgår EU-Kommissionen de vanskelige spørgsmål om, hvorfor europæiske kvinder får færre børn; den ignorerer integrationsproblemer, kriminalitet og de kulturelle spændinger, der allerede præger mange byer; den forudsætter, at indvandrere udfylder de samme roller og betaler de samme skatter – noget, som erfaringer fra flere lande har vist, er langt mere kompliceret end som så.

Mens Japan, Sydkorea og store dele af Østeuropa forsøger at stimulere deres egen frugtbarhed, har Bruxelles i vid udstrækning undgået en seriøs debat om, hvordan man kan vende den demografiske udvikling indefra. Skattelettelser for børnefamilier, bedre boligpolitik, mere sikre byer og en kultur, der værdsætter familiedannelse, er tiltag, der ikke får samme prioritet som migrationsaftaler og »legale veje«.

At bygge Europas fremtid på permanent høj indvandring fra kulturelt fjerne områder er ikke neutral demografi. Det ændrer befolkningens sammensætning, politiske præferencer og kulturelle identitet. Flere lande – Italien, Ungarn, Danmark – er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved denne linje. Men Kommissionens rapport bekræfter, at den dominerende tankegang i Bruxelles stadig er den samme: Når europæerne ikke får nok børn, skal andre gøre det for dem.

National Geographic anvendte en amerikansk model på Europa:

»De syriske og andre flygtninge, der er strømmet ind i Europa siden 2015, har skabt uro i politikken og sat tolerancen på prøve. Men de er blot den seneste af mange indvandrerbølger siden Anden Verdenskrig. Indere i Storbritannien, algeriere i Frankrig og somaliere i Sverige er nogle af de indvandrere, der er i færd med at omforme kontinentet.» (Robin Hammond, 2016)

»I kernen af tysk politik er der enighed om, at landet har brug for indvandrere. Antallet af dødsfald overstiger antallet af fødsler med næsten 200.000 om året, og dette tal stiger. Uden indvandring ville befolkningen svinde ind. Tænketanken Berlin-Institute for Population and Development anslår, at for at opretholde en konstant befolkning i den erhvervsaktive alder – dem, der finansierer pensionerne til den voksende gruppe af pensionister – vil Tyskland have brug for en nettoindvandring på omkring en halv million om året frem til 2050.» (Robert Kunzig for National Geographic, 2016)

Taget herfra