“MURENS FALD?”

Asger Aamund her om AfDs store sejr i Sachsen-Anhalt og om AfDs for fake-news ukendte partiprogram : “Nu er der ingen medier eller politikere, der har ulejliget sig med at sætte sig ind i AFD’s næsten 100 sider lange partiprogram”

Taget herfra

I dagene efter delstatsvalget i Sachsen-Anhalt kunne man på stats-tvkanalerne opleve tænketanksdirektør Lykke Friis, som beskrev AFD som så ultra-højreekstremistisk, at andre yderliggående højrefløjspartier som det hollandske Frihedsparti og det franske Rassamblement National ikke ville have noget med dem at gøre. Her tager Lykke Friis fejl. Det er nok rigtigt, at de europæiske grundborgerlige partier holder en vis afstand til AFD, men det er ikke på grund af partiets politik og holdninger, men udelukkende på grund af politikernes og mediernes grænseløse dæmonisering af AFD, der rutinemæssigt omtales som nynazistisk, racistisk og forfatningsstridigt. Lykke Friis’ bidrag til bagvaskelsen siger mere om hendes bevidstløse medløb, end det siger om AFD.

EU’s presse og politikere mere end antyder i deres kommentarer til valget, at 44 procent af Sachsen-Anhalts vælgere ser ud til at være forført af AFD’s ferme populistledere på samme måde som Hitler med folkets støtte kunne indtage posten som Rigskansler i 1933 med, hvad deraf fulgte. Nu er der ingen medier eller politikere, der har ulejliget sig med at sætte sig ind i AFD’s næsten 100 sider lange partiprogram. Hvis de ellers havde gidet sætte sig ind i kendsgerningerne, ville de se et politisk program, der er fast forankret i den tyske forfatning og i folkestyrets fundamentale principper. Derimod er der ikke antydningen af nationalsocialisme, jødehad eller nynazistisk revanchisme, som udgør det skræmmebillede, politikere og medier har bygget op om AFD.

AFD går således ind for et folkestyre, der er inspireret af det schweiziske demokrati. Man kræver langt flere folkeafstemninger ligesom i Schweiz, og at politiske beslutninger i videst mulige omfang lægges ud regionalt og lokalt i stedet for centralt.  I Tyskland er der 2500 parlamentarikere i Forbundsdagen og i delstatsparlamenterne. AFD vil have dette tal reduceret markant, ønsker mere frihed til borgerne og bekæmpelse af levebrødspolitik. AFD kræver EU’s centrale magt reduceret og erstattet af et fædrelandenes Europa, hvor suveræne, demokratiske stater kan samarbejde om det, de finder nyttigt og nødvendigt. Man vil styrke grænsebevogtningen og politiet, forsvaret og NATO. AFD vil have Tyskland ud af flygtningekonventionen og FN’s Menneskerettighedskonvention og føre en selvstændig migrant-og flygtningepolitik tilpasset tyske forhold og interesser.

AFD kræver en skattereform, der forenkler skatteligningen, hæver bundfradraget og sænker skatteprocenten for de lavestlønnede.  Man vil have skattelempelser for iværksættere og selvstændige, som er den erhvervsgruppe, der skaber de ny arbejdspladser i Tyskland (ligesom i Danmark). AFD vil afskaffe formue- og arvebeskatningen

AFD vil have den tyske domspraksis ændret fra at beskytte gerningsmændene til i stedet at beskytte ofrene. Partiet ønsker et moralsk opgør med samfundets praksis med at fortie indvandrerkriminalitet, som skal frem i lyset uden filter. Islamkritik skal være lovligt, koranskolerne skal lukkes, og kriminelle migranter skal udvises. AFD vil have stop for statsfinansiering af TV, som skal klare sig gennem betaling for reklamer eller abonnementer.  Tysk kultur og sprog skal styrkes på bekostning af multikultur. Stop for velfærdsturisme, leflen for regnbuebevægelsen, kønsmangfoldighed og kønskvotering ved ansættelser.

AFD vil skrotte den grønne omstilling og CO2-hysteriet. Retablering af atomkraft, udvinding af naturgas og accept af kulenergi, der kan sænke omkostningsniveauet i tysk industri, der betaler fire gange prisen for energi sammenlignet med USA. Til gengæld ønsker AFD en styrket indsats for et renere miljø, bedre naturbeskyttelse og ikke mindst en forbedring af dyrevelfærden.

Alle meningsmålinger peger på, at hvis der var valgt til Forbundsdagen, ville AFD være det største parti i parlamentet, hvilket viser, at de tyske vælgere ikke køber politikernes og pressens nazi-hetz mod AFD. Analyser af vælgerflugten fra de gamle partier til AFD viser, at borgerne anser AFD for det parti, der er tættest på deres hverdag, og som præsenterer løsninger på deres problemer. Og det endda selv om AFD ønsker alle sanktioner mod Rusland ophævet og stop for den militære støtte til Ukraine. I stedet kræver man et omgående stop for krigen. AFD har ingen problemer med, at Rusland kan beholde de besatte områder af Ukraine, som man ikke ser som medlem af EU eller NATO, men hvis fortsatte eksistens som suveræn nation garanteres af stormagterne. Udover at være nazister er AFD nu også stemplet af tyske medier og politikere som landsforrædere og Putin-fascister. Det har vælgerne det fint med. Tilslutningen til AFD er fortsat i vækst.

Det kan dog ikke skjules, at AFD ligesom andre større partier rummer uheldige elementer, der kan være med til at give partiet et dårligt omdømme hos fjender og modstandere. Således har flere af de  ledende figurer i AFD Sachsen-Anhalt en fortid i  Heimattreue Deutsche Jugend, en ungdoms- bevægelse, der blev opløst i 2009 for forfatningsstridig virksomhed, da den flirtede med de gamle idealer fra Hitlertidens nazistiske spejderkorps, Hitler Jugend). Det er længe siden, men medierne bliver ved med at trække den gamle nazi-krikke af stalden. Vælgerne er ligeglade. De er trætte af det evindelige nazi-pladder og føler ingen skyld for deres bedsteforældres krigsforbrydelser. De vil videre med deres liv uden dagligt at blive mindet om Auschwitz, Dachau og Gestapo. For dem er AFD ikke en evig byrde fra fortiden, men tværtimod vejen ind i en fremtid uden evig skyld og skændsel.

Op til valget blev AFD’s toppolitiker i Sachsen-Anhalt, Ulrich Siegmund spurgt af en tv-journalist, om ikke AFD repræsenterede et skred mod højreekstremisme. Siegmund svarede med et venligt smil, at AFD ganske vist stod for et skred i tysk politik. Nemlig et skred tilbage mod den sunde fornuft. Det synes vælgerne åbenbart også.

Demokrati betyder folkestyre, ikke flertalstyranni. Og det er netop hensynet til mindretallets interesser, der er kernen i demokratiet som begreb. Det gælder også i Sachsen- Anhalt, hvor 44 procent af vælgerne stadig er spærret inde bag det etablerede Tysklands politiske brandmur. Men hvor længe?

Taget herfra