“Ny måling: Udemokratiske udlændinge skal ikke have statsborgerskab”

“Størstedelen af danskerne mener, at holdninger og ytringer skal indgå i vurderingen om dansk statsborgerskab, viser ny Epinion-undersøgelse.”

Ideen er glimrende , MEN der mangler et enkelt punkt: hvis det viser sig at nogen, der har fået dansk statsborgerskab bagefter pludselig kommer med anti-demokratiske/pro-terroristiske ytringer, skal passet selvfølgelig tages fra dem !

Man skal ikke bare kunne lyve sig til et dansk pas !

Taget herfra

Af

Theodora Zander Renard

Daan Johannes Wilhelmus Bach

Står det til tre ud af fire danskerne, skal udlændinge have demokratiske værdier og holdninger, hvis de skal have tildelt et dansk statsborgerskab. 

Ifølge en ny Epinion-måling lavet for DR svarer 74 procent af de adspurgte nemlig, at de enten er ‘helt enige’ eller ‘overvejende enige’ i, at ansøgere om dansk statsborgerskab udover de formelle krav også skal vurderes i forhold til, om de har holdninger eller ytringer, der strider mod demokratiske værdier. 

Det er Folketinget, der tildeler statsborgerskaber, og derfor skal hver enkelt ansøger på et lovforslag igennem Folketinget.

Men et centralt spørgsmål i den politiske debat har i øjeblikket sat tildelingen af statsborgerskab på pause.

Flere partier ønsker at undersøge, om der kan indføres en form for samtaler med ansøgerne og gennemgang af deres sociale medier, hvor der vil blive screenet for udemokratiske værdier.

Uenighed om samtaler

Debatten tog for alvor fart i 2024, hvor tre ansøgere om statsborgerskab blev indkaldt til samtaler i Folketingets indfødsretsudvalg, fordi de havde ytret holdninger på sociale medier, som flere politikere ikke mente var foreneligt med at få dansk statsborgerskab. 

En arbejdsgruppe er nu i gang med at afklare, om nye former for såkaldte “sindelagssamtaler” og screening vil være lovlige, og det skal danne grundlag for en ny aftale om indfødsret i Folketinget.

Ifølge udlændingeminister Morten Bødskov vil arbejdsgruppen komme med en rapport inden udgangen af 2026.

Det var Dansk Folkepartis udlændinge- og indfødsretsordfører Mikkel Bjørn, der i første omgang foreslog ‘sindelagssamtalerne’. Og han glæder sig over, at et stort flertal af danskerne ønsker, at statsborgerskab skal bindes op på ansøgernes holdninger og ytringer. 

–  Det viser, at danskerne er med Dansk Folkeparti i det her spørgsmål, men også med det – efterhånden – flertal i Folketinget, der mener, at vi selvfølgelig skal kigge på folks værdier, når vi overvejer, om de skal tildeles et dansk statsborgerskab, siger Mikkel Bjørn.

Fra Socialdemokratiet lyder der samme toner. 

– Jeg tror, at rigtig mange danskere ligesom Socialdemokratiet er optaget af, at vi giver statsborgerskab til nogle, som også bærer de danske og de demokratiske værdier i hjertet, siger Katrine Evelyn Jensen, indfødsretsordfører for Socialdemokratiet.

Støttepartier imod

Peder Hvelplund, indfødsretsordfører i Enhedslisten, finder det omvendt dybt bekymrende, at så mange danskere bakker op om samtalerne.Han kalder det sindelagskontrol.

– Det åbner jo i hvert fald muligheden for, at vi kan lave en sindelagskontrol, hvor menneskets demokratiske rettigheder begrænses af, hvilke holdninger man har, siger han og tilføjer:

– Det synes jeg helt ærligt er noget, der hører andre stater til end en demokratisk retsstat.

I Alternativet afviser de at indføre “sindelagssamtaler”. Der bør ikke sidde nogle lidt tilfældige politikere og vurdere personer ud fra deres mavefornemmelse, siger Anna Bjerre, gruppeforperson for Alternativet.

Hun mener, at medierne og højrefløjspartierne har sat ild i debatten, og derfor har den sat sig i befolkningen.

– Det skræmmer mig lidt, at den har det, siger Anna Bjerre.

Er det ikke bare jer, der er for langt fra, hvad danskerne mener?

– Min klare opfattelse er, at når man spørger danskerne meget direkte: ‘Mener du, vi skal gå på kompromis med vores retsprincipper for at lave sindelagskontrol?’ Jamen, så står vi jo i en situation, hvor rigtig mange danskere holder fast i de gældende retsprincipper i det her land, siger Anna Bjerre.

Splitter regeringen 

Lige i øjeblikket bliver der slet ikke tildelt nye statsborgerskaber i Danmark, før der laves en ny aftale på Christiansborg. Derfor venter mere end 19.000 ansøgere på at komme videre i systemet.

Ud af dem er 2.055 ansøgere kommet så langt på vejen mod et dansk statsborgerskab, at deres navne stod på et lovforslag, der blev førstebehandlet i Folketingssalen i februar. Men deres ansøgninger er sat på pause. 

Og den sag splitter regeringen. Både Radikale, SF og Moderaterne presser på for en løsning for dem, der altså stod til at få tildelt statsborgerskab.   

Men Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Katrine Evelyn Jensen, aner bevægelse hos kollegerne i de andre regeringspartier. 

– Jeg synes, at mine gode regeringskolleger er ved at rykke sig på det her spørgsmål. Det er jeg rigtig glad for, siger Katrine Evelyn Jensen, der mener at den nye måling kan være med til at trække i den retning:

– Tallene sender et klart signal om, at der er et kæmpe flertal – altså et kæmpe flertal. Når der er så markante tal, der bakker op om det her, så er det noget, vi skal indføre. Det håber jeg, at de andre partier også vil lytte til, siger hun.

Taget herfra

Kilde: JL