“Journalist fængslet for at skrive om kristenforfølgelserne i Nigeria”

Det skriver Kirsten Valeur om her + link fra Fru Olsen: underskriftindsamling mod vold mod kristne i Afrika

taget herfra

Hver uge tager 24NYT temperaturen på ytringsfriheden både i og udenfor Danmark. Medlemmer af Trykkefrihedsselskabets ledelse skriver på skift om aktuelle emner, hvor det frie ord er sat på prøve.


Medier og myndigheder i Nigeria forsøger at nedtone omfanget af kristenforfølgelser i landet og undlader at fortælle om angrebenes karakter. Journalisten Luka Binniyat er flere gange blevet fængslet på grund af sine artikler om forfølgelserne og myndighedernes passivitet.

Religiøse og etniske konflikter i Nigeria

Omkring halvdelen af Nigerias befolkning er muslimsk, og 12 nordlige delstater har siden årtusindskiftet været underlagt sharia. En stigende befolkningsandel, omkring halvdelen, er kristne og bor hovedsageligt i sydlige og østlige delstater.

Islamiske terrororganisationer som Boko Haram og Islamisk Stats Vestafrika-provins (ISWAP) har i en årrække angrebet kristne, nedbrændt landsbyer og kirker, bortført piger og kvinder, voldtaget dem, krævet løsesummer for deres frigivelse, tvangskonverteret dem til islam og tvangsgiftet dem.

Der har desuden været konflikter mellem fulani-folk, der traditionelt er nomadiske kvæghyrder, og fastboende kristne landmænd. Mange fulani-folk er blevet radikaliseret af islam og har med denne ideologi fundet legitimitet for deres vold mod kristne. Øjenvidner bekræfter den religiøse dimension ved fulani-folks angreb på kristne, idet angriberne høres råbe “Allahu akbar” (Allah er størst) og “Vi vil udrydde alle kristne“. Deres religiøse bevæggrund betyder også, at kirkeledere og kirker er angrebsmål. Regerende emirer er somme tider medskyldige i bortførelser af kristne piger til tvangsægteskaber.

Den saudiarabiske salafistiske bevægelse Izala har igennem årene vundet indflydelse blandt fulani-folk, og Den Fulani-Etniske Milits (FEM) er de seneste ti år blevet mere magtfuld end Boko Haram og ISWAP. FEM forfølger kristne såvel som muslimer, der ikke tilfører fulani-folket. Ifølge Observatory for Religious Freedom in Africa blev mere end 42.000 civile nigerianere dræbt i perioden 2020-2025. Af disse blev 4% dræbt af ISWAP, 8% af Boko Haram, 44% af terrorgrupper fra fulani-folket, og 32% blev dræbt af uidentificerede terrorgrupper, der hovedsageligt er relateret til fulani.

I den nordvestlige delstat Kaduna har fulani-folk siden 2014 fordrevet indbyggerne i mere end hundrede landsbyer og overtaget disse områder.

Kristne og muslimske ofre behandles forskelligt

Steven Kefas foretog igennem ti år feltarbejde i forskellige dele af Nigeria, hvor han interviewede folk. Folk var – på tværs af delstatsgrænser, væbnede grupperinger og år – konsistente i deres fortællinger om forskelle mellem, hvordan kristne og muslimer blev behandlet af gerningsmændene. Ved angreb på landsbyer med en blandet befolkningssammensætning bliver muslimers liv sparet, mens deres kristne naboer slås ihjel. Blandt tilfangetagne bliver en bortført kristen behandlet mere hårdhændet, kravene til løsesum er meget højere og forhandlingsprocessen mere langvarig end for en muslimsk fange. De kristne udsættes for psykisk tortur og trusler om henrettelse. Kristne fanger bliver rutinemæssigt slået og voldtaget. Muslimske fanger behandles bedre; de får tilstrækkeligt med mad, kan gå relativt frit omkring i fangelejren, og de kan frit praktisere deres tro.

Regeringen neddysser overgrebene og gør ikke nok

Myndighederne har jævnligt anholdt og retsforfulgt folk fra Boko Haram og ISWAP, men de har ikke i samme grad slået ned på gerningsmænd fra fulani-folket. Omfanget af angreb på kristne er blot vokset, også i de fortrinsvis kristne delstater mod syd.

I myndighedernes fortegnede beskrivelse af virkeligheden omtales gerningsmændene som “banditter”, “kriminelle”, “bevæbnede hyrder”, der begår “kriminalitet” samt “etniske angreb”, og der er “sammenstød mellem landmænd og hyrder”. Ifølge regeringen er der tale om sammenstød mellem forskellige samfundsgrupper på grund af klimaforandringer. Hvis de indrømmede, at der er tale om etnisk-religiøs vold, ville det stille Nigeria i et dårligt lys internationalt og afskrække investorer og bibringe landet mindre ulandsbistand.

Det fortælles heller ikke, at der ikke er tale om tilfældig vold, men derimod om yderst organiserede voldelige angreb. Fulani-grupperne er strukturerede, opererer på tværs af delstatsgrænser, og i nogle tilfælde samarbejder de med jihadistiske netværk.

Nigerias muslimske præsident, Bola Ahmed Tinubu, er blevet beskyldt for at være for nølende og reaktiv over for angrebene. Politikommissæren i Kaduna efterspurgte derfor den 27. juli 2026 en mere proaktiv ordenshåndhævdelse fra regeringens side.

Myndighedernes massive angreb på medierne i 2017

Luka Binniyat er en uforfærdet journalist fra delstaten Kaduna, der fortæller om angrebene på kristne i Nigeria. Den 24. januar 2017 skrev han således en artikel om hyrders drab af fem studerende. Et halvt år senere slog Nigerias myndigheder ned på landets medier under en aktion, der varede i to måneder (12. juli – 16. september). Binniyat var en af de journalister, som de gik efter. Kadunas daværende statsguvernør, Nasir el-Rufai, der er fulani, indbragte Binniyat for højesteret, idet el-Rufai anklagede ham for at forstyrre den offentlige orden og bringe usande oplysninger. Binniyat blev varetægtsfængslet, med uhørte betingelser for løsladelse mod kaution: To kautionister skulle hver kunne stille med et beløb svarende til omkring 200.000 kr. og aflevere deres internationale pas, så længe retssagen kørte. Der kom yderligere krav, men efter 96 dages varetægtsfængsling lykkedes det endelig at få ham løsladt den 12. oktober.

Blandt myndighedernes andre aktioner mod journalister i denne periode var et angreb på Nigerias journalistforbunds lokaler i delstaten Abia den 12. september. Tyve soldater bestormede bygningen og beordrede de tilstedeværende journalister ned på knæ, hvorefter soldaterne ødelagde telefoner og andet udstyr. Angrebene skulle afskrække landets journalister og få dem til at udøve selvcensur.

Luka Binniyat skrev i 2021 om massakrer på kristne

Luka Binniyat beskrev i en artikel den 29. oktober 2021, at flere højtstående ledere af den kristne stamme adara i 2019 anklagede Nasir el-Rufai for at opildne til voldelige angreb, hvorefter bevæbnede fulani-hyrder dræbte mere end 800 adara-folk. Myndighederne i Kaduna indkaldte ikke en eneste fulani-leder til afhøring efter massakren.

I landsbyen Madamai i Kaduna angreb omkring 300 maskerede mænd den 26. september 2021 indbyggerne og dræbte 38 ubevæbnede mænd og kvinder. Luka Binniyat skrev i sin artikel, at myndighederne en måned senere stadig ikke havde foretaget nogen anholdelser. Delstatsregeringen omtalte desuden ganske misvisende angrebet som et “sammenstød”. Nasir el-Rufai blev beskyldt for at se igennem fingre med angrebene. Delstatsregeringen havde under el-Rufai ikke anholdt en eneste fulani-leder. Den havde derimod anholdt adskillige kristne præster og journalister, der var kritiske over for el-Rufais regering.

Retsforfølgelse af Binniyat på grund af artiklen

I forbindelse med sin artikel talte Luka Binniyat med det sydlige Kadunas senator i Nigerias senat, Danjuma Laah. Laah henviste til Kadunas kommissær for intern sikkerhed og indre anliggender, Samuel Aruwan, med disse ord: “Kadunas delstatsregering bruger Samuel Aruwan, der er kristen, til at skabe forvirring og dække over det fortsatte folkemord i det kristne sydlige Kaduna ved at omtale massakren som et ‘sammenstød’”.

Dette citat fik Samuel Aruwan til at anklage Binniyat for injurier. Journalisten blev den 4. november 2021 anholdt og frihedsberøvet. I begyndelsen af januar fortalte hans kone, at han havde helbredsproblemer, og hun havde ikke tiltro til fængselsklinikkens behandling af ham. Den 27. januar 2022 besluttede højesteret i Kaduna, at Binniyat kunne løslades mod betaling af en kaution på omkring 16.000 kr. Han havde da siddet i et stærkt bevogtet fængsel i 84 dage, og retssagen mod ham fortsatte i de følgende år.

Alliance Defending Freedom International har støttet Luka Binniyat under hans mangeårige retssag. Det er en organisation, der blandt andet yder juridisk støtte til forfulgte kristne i Nigeria, herunder kvinders ret til at forlade islam for at konvertere til kristendommen.

I slutningen af maj 2026 faldt der endelig dom ved højesteret i Kaduna, hvor Luka Binniyat blev pure frifundet.

Reaktion fra Alliance Defending Freedom

Sean Nelson, der er seniorrådgiver vedrørende religionsfrihed hos Alliance Defending Freedom, har været tilknyttet forsvaret for Luka Binniyat. Han siger om sagen: “Luka Binniyat gjorde ikke andet end at citere en nigeriansk lovgivers egne ord korrekt. Afgørelsen er en sejr for Luka, men det bør være en påmindelse: Retvisende rapportering af grusomheder er ikke en forbrydelse, og journalister, der dækker religiøs forfølgelse, skal beskyttes i stedet for at retsforfølges. Kristne i Nigeria nedslagtes på grund af deres tro. Journalister har både pligt og ret til at rapportere om disse voldelige og religiøst motiverede angreb – uden deres artikler ville de kristnes lidelser knap nok blive bemærket.”

Reaktion fra Luka Binniyat

Luka Binniyat siger om behandlingen af ham: “Det er for mig foruroligende, at jeg blev anholdt og retsforfulgt på grund af, at jeg gjorde min pligt som journalist, nemlig at skrive om kendsgerningerne. Eftersom kristne udsættes for udbredt forfølgelse i hele Nigeria, er det afgørende, at pressen har frihed til at citere det, som offentlige personer siger og gør i forbindelse med denne krise. Jeg er taknemmelig for, at jeg blev frikendt, og at anklagerne mod mig blev afvist. Min oplevelse viser imidlertid, at der i Nigeria er lang vej endnu hvad angår beskyttelse af ytringsfriheden, især vedrørende ytringer om religiøs frihed og sandfærdig rapportering om, hvad der reelt sker over for de kristne i landet.”

taget herfra

Fra Fru Olsen:

Klik her for at deltage i underskriftindsamlingen

5 Kommentarer

  1. Tak, TrumfES 👍 Det er jeg glad for, at du satte på, og jeg vil minde folk om, at “the West is next”. Som Mossab, the Green Prince, ofte siger. Når det kommer til Vesten, så er der nok ingen til at tale vores sag. Det er en fejhed uden lige og mage, at vi i det velnærede (fede) Vesten kun har os selv for øje og ikke råber på gaderne om retfærdighed for de stakkels kristne i Mellemøsten og Afrika, hvor satans lede yngel slår ihjel til højre og venstre!
    Vi kommer under Guds straf for dette her, det er jeg sikker på.
    For mange år siden skrev jeg i en kommentar på vistnok Uriasposten, at det kommer til at blive i Europa, som det er i Israel. Måske 10x værre.
    Det er en god ting at dele noget af vores velstand med dem, som absolut ingenting har, og jeg vil opfordre til at give til MeirPanim, som også den australske pige sagde noget om på en video her på siden for få dage siden, eller at give til Open Doors Denmark. Den ene side er til fattige jøder, den anden til fattige og forfulgte kristne.

  2. Se gerne denne her korte video af en gruppe smukke sorte forfulgte kristne. Deres familier udslettet af aberne fra ‘fredens religion’…. Løkke skulle tvinges til at se den, og man skulle spørge: hvem har du givet 1 milliard af danskernes kroner til? Dem, som vil myrde jøder og kristne? Jeg ved, hvor Løkke og de fleste i folketinget skal være i Evigheden…. Der bliver ikke brug for dunjakker, lad os sige det sådan.
    https://youtube.com/shorts/Pftce71hJCk?is=njTtQc6AGJgR_8oO

  3. Jeg skulle lige til at skrive;
    Og DÉM er vores rundhåndede, på vores vegne, idiotiske “politikere” ved at skøjte MILLIARDER af vore surt indbetalte skattekroner ned til!
    FOR
    Kan vi overhovedet være sikre på, pengene havner i de rette lommer?
    Jeg har intet imod at undvære til gode ærlige folk I NØD. INTET!
    Og har da også i årevis givet til en masse formål. Til jeg så hvordan pengene blev p.sset bort.
    Og oftere end ikke havnede helt forkerte steder.
    Så blev “dén tand trukket ud”!
    Jeg føler mig stadig ikke sikker på, at vore folk på Tinge i deres røde Julemandskostumer, ANER hvor pengene i sidste ende ryger hen.
    – OG TIL HVAD??

    • Det er godt, hvis du har givet til hjælp til sultne, og jeg forstår, hvad du siger, for mange er desværre ikke organisationer, som man gerne vil give til idag. Fx Folkekirkens dødshjælp! Den ville jeg aldrig give en krone til. Heller ikke til Amnesty osv. Men Open Doors Denmark og Dansk Europamission kan du sagtens give til. Jeg kender til fx dem fra DE, og det er ærlige folk, ikke pengegriske kæltringe. Jeg giver også med glæde til IDFWO, som er til kvinder og børn , som har mistet en forælder, eller begge, eller en ægtefælle i krigene i Israel.
      Det er dejligt at give, synes jeg, bedre end at købe ego ting til een selv.
      Jeg ville gerne give til Meir panim, men jeg har aldrig kunnet finde ud af hvordan.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.