Det skivrer André Rossmann om her : “lovforslaget etablerer et kontrolsystem for de alternative medier, der er langt strengere end det, der gælder for de statskontrollerede medier”
Mao : censur
Taget herfra
Danmark vil snart få en medieombudsmand. Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er nemlig enige om en aftale om at indføre en medieombudsmand, der skal have til opgave at håndhæve en ny ansvarsnorm om ”god offentliggørelsesskik” over for såkaldte ”alternative medieaktører” såsom influencere og bloggere eller lignende, der enten har minimum 15.000 følgere eller laver opslag, som når tilsvarende langt ud. En ny lov skal ikke gælde de statskontrollerede medier, som er underlagt Pressenævnet.
Aftalen om at indføre en medieombudsmand begrundes med, at Danmark har brug for en ”fremskudt bastion i forsvaret af demokratiet og den demokratiske samtale, som angiveligt er under et stigende pres fra falske nyheder og påstande”. Den underliggende præmis i aftalen er således, at mens de etablerede medier sikrer den uforfalskede nyhedsstrøm, publicerer de nye, alternative medier ”nyhedslignende indhold”. Altså ikke rigtige nyheder, men fake news (falske nyheder).
Lovforslaget vækker en begrundet frygt for misbrug hos tænketanken Justitia, der har fokus på retssikkerhed og frihedsrettigheder. Tænketanken vurderer, at lovforslaget vil indskrænke ytringsfriheden og pressefriheden i Danmark. Justitia har følgende kritikpunkter:
(1) lovforslaget etablerer et kontrolsystem for de alternative medier, der er langt strengere end det, der gælder for de statskontrollerede medier
(2) gruppen af alternative medier i lovforslaget er defineret så bredt og uklart, at reguleringen kan ramme meget bredere end tilsigtet i den offentlige debat. Konsekvensen kan blive, at loven vil kunne ramme samfundsdebattører og helt almindelige borgere, hvis et opslag med faktuelle oplysninger pludselig går viralt
(3) lovforslaget ignorerer, at alternative medier har en demokratisk funktion. Alternative medier, der fungerer som borgernes kritiske vagthund, har nemlig ifølge Menneskerettighedsdomstolen krav på den samme stærke beskyttelse af ytringsfriheden som de traditionelle medier
(4) sidst men ikke mindst er det betænkeligt, at den kommende medieombudsmand skal have en blanding af lovgivende, udøvende og dømmende magt over for de alternative medier.
Indførelsen af en ny medieombudsmandsinstitution, der skal være dommer over troværdigheden og kvaliteten af nyheder, og som skal kunne politianmelde og retsforfølge de nye, alternative medier, der ikke lever op til en nyopfunden gummi-regel kaldet “ansvarsnorm”, vil give magteliten her i landet et ekstra våben i kampen mod politiske modstandere.
Medieombudsmanden skal nemlig kunne foretage politianmeldelser ud fra ”almindelig redelighed/god offentliggørelsesskik”, som hverken uddybes eller afgrænses. Den nye gummi-ansvarsnorm vil derfor ligesom straffelovens paragraf 266 b kunne bruges arbitrært og efter forgodtbefindende mod politiske modstandere.
André Rossmann
Taget herfra
Som Mættøøøh sagde under Covid: “ I skal stole på mig – jeg er jeres statsminister”.
Politikerne og staten ejer de altdominerende elektroniske massemediermedier, DR og Tv2. (Det er lidt ligesom i DDR i sin tid). I gamle dage i forrige århundrede var der i DK ikke andre end staten, der måtte oprette, eje og kontrollere radio-og tv medier. Dengang bestemte ‘de røde lejesvende’ stort set den politiske dagsorden og hvad vælgerne ‘måtte’ stemme på. Det gør de såden set til en vis grad stadigvæk. Det daværende danske mediebillede støttede folketinget og finansierede med Mediestøtteloven, der betalte en halv snes mia kroner årligt til de medier især socialisterne ønskede fremmet.
Så kom internettet. En udefra kommende ændring/revolution af medierne. Det er derfor folketingspartierne nu ønsker at begrænse internettets indflydelse. Folketingspartierne har set, hvordan de såkaldte populistiske partier overalt har erobret stemmer og mandater fra de gamle partier. Det er dem, de ønsker stoppet. De frygter – med god grund – at miste deres mandater og jobs, når vælgerne får mulighed for at se og høre nyheder, som de ikke selv kontrollerer. Det er dømt til at så fejl som i DDR i sin tid 🙂
Ja, man skyller årligt 4.000.000.000 skattekroner direkte ud i lokummet ved at forære dem til den røde løgnefabrik Danmarks Radio, der således kan producere statslig propaganda for Mette Mink & Barbara B. Berthelsen.