“Dyster fremtid venter de danske unge”

Og Trump-Derangement-Syndrome hjælper ikke

André Rossmann her med en leder

Taget herfra

Dansk offentlighed bombarderes konstant med negative informationer om USA. Billedet af et farligt, amoralsk, ondt og aggressivt USA ligger som en understrøm i den danske nyhedsdækning. Der er ikke en dag, hvor nye skandaler og nye afsløringer ikke tegner et billede at et USA med en inkompetent regering, der styres af ubehagelige mørkemænd som Donald Trump og hans “lakajer” som JD Vance. Danske medier skildrer USA som primitivt, voldeligt, fundamentalistisk, dumt, ondt, superliberalistisk og aggressivt. Danskerne kompenserer for deres eget mindreværd, tilbageståenhed, afmagt og svaghed i forhold til USA ved at fremmane et vulgariseret billede af landet og dets ledere. De har meget let ved at se fejlene hos amerikanerne, men har sværere ved at se svaghederne hos sig selv.

Et skoleeksempel er Berlingske. I avisens optik er alt i USA ren elendighed og landet er nærmest på randen af sammenbrud. Ulrik Bie skriver f.eks., at ”USA’s boligmarked er knækket over, en historisk katastrofe lurer under overfladen på USA’s jobmarked og det bliver stadig tydeligere, at USA’s økonomi hopper på ét ben”. Berlingskes USA-korrespondent, Jacob Heinel Jensen (JHJ), skriver, at ”troen på den amerikanske drøm er falmet. Det er, som om de europæiske staters velfærdstilbud er mere tillokkende end den amerikanske drøm. Skellet mellem rig og fattig bliver også meget tydeligt i USA”. JHJ er tidligere royal korrespondent for B.T. og har sammen med Ole Henriksen skrevet en bog om ”Perfekt hud”, så hans faglige kompetencer som USA-ekspert må siges at være helt i top.

JHJ bruger et velkendt værktøj fra den journalistiske værktøjskasse, hvor man sværter et land til ud fra interviews med 2-3 ulykkelige eksistenser. Han skriver således: ”En ung græsk immigrant kæmper med at få råd til huslejen. En toværelses lejebolig i det sociale boligbyggeri koster 3.500 kr. om måneden. Vi møder kvinden Joyce, der bor i en toværelses lejlighed med datteren Zia. Hun siger, at hun betaler 600 dollar om måneden – omkring 4.000 kr. – i husleje. Det fås ikke billigere. Fra januar 2020 til i dag er de amerikanske fødevarepriser steget med 32 procent. Præsident Trump lovede vælgerne, at han ville gøre livet billigere, men sådan gik det ikke”.

Hvis det er rigtigt, at USA er et land præget af nød, fattigdom, lidelse eller håbløshed, så ligner landet til forveksling Danmark. Også i Danmark kæmper de unge med at få råd til huslejen. Mens knap 40 pct. af de unge under 24 år maksimalt kan sætte 5.000 kr. i budgettet af til husleje, koster en lejebolig i en af de større studiebyer typisk mere. På lejemarkedet ligger lejen væsentlig over, hvad en almindelig SU normalt rækker til. Skal man leje 75 kvadratmeter i København, koster det typisk omkring 12.000 kr. om måneden. I Aarhus løber det op i knap 10.000 kr. I Odense og Aalborg er huslejen for en tilsvarende lejlighed henholdsvis 8.000 og 7.400 kr.

I København æder de voldsomme huslejestigninger de studerendes SU. Mens SU’en de sidste ti år er steget med cirka 16 pct., så er huslejen på det private boligmarked i samme periode steget med 67 pct. De studerende havde i 2024 i gennemsnit omkring 900 kr. tilbage af den månedlige SU. For 10 år siden var det i gennemsnit over 2.000 kr., når huslejen på det private boligmarked var betalt. Mens lommesmerterne er således i kraftig vækst hos ungdommen, lægger regeringen op til at fjerne SU’en for over 81.000 studerende.

Unge danskere drømmer om at eje. I 1981 boede 62 pct. af de 20-39-årige i ejerbolig. Nu er det under 40. Kravene til at købe fast ejendom, herunder især de stramme regler for boliglån, er i Danmark så omfattende, at mange unge må opgive boligdrømmen. Gennemsnitsalderen for en førstegangskøber på det danske boligmarked er derfor 37 år. Har man forældre med friværdi, bliver springet ind på boligmarkedet dog kortere. Knap 20 pct. af de mindre ejerlejligheder i København og Aarhus er i dag forældrekøb. 8 af 10 unge førstegangskøbere i hovedstadsområdet får økonomisk hjælp hjemmefra til boligkøbet – mod 6 af 10 i Aarhus, Aalborg og Odense. Når så stor en del af de små ejerboliger prissættes ud fra velbjærgede forældres indkomst og formue, bliver adgangen til netop dét marked i praksis arvelig. Det piller ved de fattige unges retfærdighedsfølelse, når nogle har muligheder, som de ikke har.

Fra januar 2020 til i dag er de amerikanske fødevarepriser steget med 32 pct., skriver JHJ. Det ligner det billede, der tegnes af Berlingske og Børsen: ”Danskerne har fået mere i løn, og inflationen er lav, men stigende fødevarepriser gør ondt på husholdningsbudgettet. Siden udgangen af 2021 er fødevarepriserne blevet 30 pct. dyrere. Prisen på diesel herhjemme steget med 36 procent siden begyndelsen af 2025. Prisen på benzin er steget med 20 procent herhjemme siden begyndelsen af 2025”.

Statsminister Mette Frederiksen har ligesom Trump lovet vælgerne, at hun ville gøre livet billigere, men sådan gik det ikke. Op til valget i 2022 meldte hun, at det ikke skulle blive dyrere for den enlige mor at lave spaghetti med kødsovs til sine børn, men det er blevet markant dyrere at købe ind til spaghetti med kødsovs. Siden 2022 er prisen på en portion spaghetti med kødsovs steget med i alt 17 pct.

De økonomiske problemer blandt de unge betyder, at danske forældre i stigende grad sender penge til deres voksne børn til dækning af udgifter til abonnement til mobiltelefon, mad, forsikringer, transport og uforudsete udgifter. ”Mange familier betragter deres voksne børn som en del af de faste udgifter i budgettet i årevis, efter de er flyttet. Selv når den unge er fyldt 30 år, bidrager 43 pct. økonomisk. 37 pct. af forældrene giver også økonomisk tilskud til børn over 35 år”, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen til Finans.

De unge sparer på el, transport, tøj, personlig pleje, ferier og festivaler. Lidt over hvert fjerde unge menneske har også udskudt eller undladt at gå til tandlægen. 7 ud af 10 af de unge synes ikke, at ”økonomi hænger sammen”, og at de derfor ”slet ikke er tilfredse med deres liv”. Hver fjerde i gruppen svarer, at deres liv er ”helt til rotterne”, og at de ”skammer sig” dagligt over deres økonomi. Med en spinkel økonomi og en smal indkomst lever mange unge fra måned til måned. Fra lønseddel til lønseddel. Mere end hvert femte unge menneske har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Danske unge ligger søvnløse, fordi bekymringer om økonomi fylder mere og mere.

Danmark står over for en længere årrække med så lav en økonomisk vækst, at landet bliver relativt fattigere sammenlignet med det meste af den øvrige verden. Danmarks vækstkrise betyder, at den uformelle kontrakt mellem generationerne i det danske samfund er brudt. Kontrakten går ud på, at den ældre generation afleverer et samfund til den næste, som er mindst lige så velstående og velfungerende, som det, de selv overtog. Et Danmark, hvor børn skal have en bedre tilværelse end deres forældre. Men en undersøgelse fra tænketanken Copenhagen Institute for Futures Studies, ”Fremtidsbarometer 2025”, viser, at kun 24 pct. af danskerne forventer, at deres børn vil få et bedre liv end dem selv, når de ser ti år frem.

For første gang er der således udsigt til, at både den nuværende generation og de kommende generationer i Danmark vil vokse op under dårligere vilkår end generationerne før dem. Med andre ord vil den nuværende generation give et fattigere Danmark i arv, end den selv har fået. En ting er derfor sikker: For unge danske familier vil det blive sværere at bygge en tilværelse op med hus, to biler, designmøbler, restaurantbesøg, golf og spændende ferierejser end det var for deres babyboomer-forældre.

André Rossmann

Taget herfra

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.