Bliver Labanen og Skoledrengen ‘kendisser’?

I Norge har man gjort en dyd af nødvendigheden:

Krekar invitert til Aschehougs havefest

Dagens mest bisarre historie: Krekar er invitert til Aschehougs årlige sommerfest. Fra å ha vært en mistenkelig geriljaleder, er Krekar blitt en kjendis, med alt som følger med. Jeg vil tidfeste det til i fjor sommer, da han var med i en boardkampanje og hang i gigaformat på Egertorget og rundt om i Oslo. Hver gang han har rykket opp på kjendisstigen har jeg tenkt: Kan de ikke like godt gjøre ham til president, av den islamske republikken Norge for eksempel? Ingenting virker for fantastisk.

Nygaard ble forsøkt drept av Teherans lange arm. Det er en erkjennelse som fremdeles sitter langt inne hos mange. Nå kan VG fortelle at Krekar allerede den gang var i politiets søkelys. Han ble avhørt i saken, og tok selvfølgelig avstand fra fatwaen mot Rushdie og oversettere/forleggere (fatwaen omfattet også “hjelperne”). Nygaard visste den gang hvem som forsøkte å drepe ham. Islamistiske krefter som har mandat fra Allah til å utrydde motstandere og gudsbespottere. Ti år senere har Nygaard snudd. Nå vil han utgi selvbiografien til en mann som åpent bekjenner seg til terror-islam.

Fra Documentno

Forklaring:

Anledningen var:

“Krekar skriver ikke norsk og har fått tolkehjelp til oversette den til norsk, den ble derfor raskt omdøpt til Med andres ord av ordstyrer Erling Fossen.”

(Ligner han ikke EN vi kender?)

Nygaard var Rushdies norske forlægger:

“I begyndelsen af juni 1991 blev Rushdies italienske oversætter Ettore Capriolo omtrent invalideret, da han blev stukket ned i sin lejlighed i Milano.

Mindre end 14 dage senere blev Rushdies japanske oversætter Hitoshi Igarashi myrdet. To år senere, i 1993, blev Rushdies norske udgiver William Nygaard skudt tre gange i ryggen foran sit hjem. Han overlevede mirakuløst og udgav året efter den bengalske eksilforfatter Taslima Nasrins kontroversielle bog Shame. Samme år, altså i 1994, blev den egyptiske nobelpristager Nagib Mahfouz stukket ned på åben gade, men overlevede attentatet. Han havde åbent erklæret sin støtte til Rushdie.”

Sappho

Så hvornår får vi Labanens og Skoledrengen, volds- og ekstalsmanden, paspyroman- og bombeaspiranten og lystløgnerens bogudgivelser at se. Og hvilket forlag vil udgive udgydelserne og hvilke talk-shows på TV vil give dem reklame i ‘alsidighedens’ og apologesiens navn? Og skal vi endnu en gang udsættes for de to’s kontrafejer på ethvert gadehjørne til brækpunktet er mere end nået?

I henhold til ovenstående ville et logisk forlag være dette.