“A flying pig moment”

Danmarks Radio viste i aften en sober dokumentarfilm om mohammed-affæren ! – Og viste endda et glimt af tegningerne !

Flying pig

Man kan også gøre skarn uret. Gad vide, hvad der er foregået i redaktionslokalet og programredaktørens hoved? – Filmen var rigtig godt skruet sammen, underfundig og lidt selvironisk. Udstillede både muslimernes og vi andres selvhøjtidelighed, forkærlighed for floskulatur og kikkertsyn. Påpegede for eksempel Jyllands-Posten’s selvcensur når den ikke turde trykke en af Kurt Westergaard’s tegninger forestillende en planet i skikkelse af en højgravid kone med stor mave hvorfra en tændt lunte stak ud. Befolkningseksplosion med associationspræg. Og det var et kup af de sjældne at vise den ayatollah som startede al balladen, men som først nu så de famøse tegninger.

Den første – og sidste? – ikke-dhimmificerede dokumentar jeg har set på den kanal. Bravo, DR!

Opdatering: Flemming Rose om dokumentaren .

1 Kommentar

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.