Det skriver Britta Mogensen her
Taget herfra
Ligegyldigt hvor man ser hen, er der i disse år krige, terrorangreb og konflikter. Det ser ud, som om store dele af verden har tabt sutten og har gjort tilværelsen meget utryg for befolkningerne.
Der er konstant terrorangreb, men politiet og politikerne synes altid at være i tvivl om, hvorvidt der er tale om terror.
Det er noget uforståeligt, hvordan de kan tvivle på, om et angreb er terror, hvad enten der er tale om et banderelateret angreb, et islamistisk angreb eller ”en ensom ulv”. Et angreb er altid terror, enten det er et stort angreb med mange døde og sårede eller angreb på enkeltpersoner, som på grund af hyppigheden nu kaldes hverdagsterror.
EU’s definition på terror er handlinger, der begås med det formål alvorligt at intimidere en befolkning samt uretmæssigt at tvinge en regering eller international organisation til at udføre eller undlade at udføre en handling.
Derfor må et angreb med bil kørende ind i en menneskemængde, en eksplosion i en restaurant, angreb med kniv, machete eller skyderi samt kidnapning naturligvis være terror.
Hamas og ISIS er to sider af samme stykke
De fleste havde måske troet, at når ISIS (nogenlunde) var slået tilbage, så ville der være fred et stykke tid.
Men snart trådte en ny terrorbevægelse ind på scenen, nemlig Hamas. Med et lynangreb på en festival fik de slået 1250 mennesker ihjel og kidnappet 250. De frådsede i uhyrlige handlinger, som de selv optog på video, herunder bl.a. mord på småbørn i deres klapvogne samt de hujende bestiers sædvanlige krigsvåben: voldtægt.
Når man tænker på godhedssegmentets ihærdighed for at få ISIS-mødrene og deres børn af alle mulige nationaliteter til Danmark, er der bemærkelsesværdig stille, når det gælder gidslerne i Gaza.
Hamas’ krigsstrategi
Hamas var slet ikke i tvivl om, at Israel ville slå voldsomt igen. De vidste, at hele verden først ville mumle noget om, at Israel naturligvis måtte forsvare sig selv. Men dog ikke så voldsomt. Gengældelsen skulle være proportional, måtte man forstå.
Hvordan man fører krig proportionalt, skal man nok være politiker for at kunne regne ud.
Hamas vidste tillige, at på et tidspunkt ville verden stå sammen for at fordømme Israels ”uproportionale” gengældelse.
Glemt var godhedssegmentets sædvanlige omsorg for de kidnappede børn, kvinder, gamle og handicappede. I stedet hylede de i kor med politikerne, og søndag efter søndag forpester de gaderne med højrøstede demonstrationer for at få den israelske hær til at stoppe anstrengelserne for at få frigivet gidslerne.
Propaganda
Aviser og TV var fyldt med de stakkels sultne gazabørn. Der kom slet ikke forsyninger over grænsen til Gaza, jamrede befolkningen.
Gazas befolkning har aldrig skullet klare sig selv, men har altid levet på nas på Israel og det meste af den vestlige verden. Derfor må det være svært at skulle sætte tæring efter næring, selv om krigstider altid er knappe tider.
Ind imellem viste den velnærede Hamas-ledelse, der var gået i flyverskjul i Qatar, sig på TV, og her var der sandelig ingen tegn på sult.
Til gengæld så vi ved de stykvise frigivelser, at tre af mændene var så udhungrede, som kom de lige fra en KZ-lejr.
Aftalen om frigivelse
Med Qatar som mellemmand lykkedes det omsider at få en aftale i stand, så gidslerne kunne komme tilbage til Israel.
Israel sætter altid alt ind på at få deres borgere tilbage til Israel. Det må være dét, der er årsagen til en aftale, som nok lyder vanvittig i vores ører.
Israel er tvunget til at løslade hundredvis af de terrorister, de har tilfangetaget, i bytte for hvert enkelt frigivet gidsel.
Gidslerne bliver frigivet stykvis, mens terroristerne frigives i hundredvis. Det betyder, at efter at Israel forsøgte at udslette Hamas, er man nu tvunget til at frigive en ny Hamas forsyning.
Når man ser den menneskemængde af såkaldt ”almindelige gazanere, der bare ønsker at leve i fred”, begejstret hylde de hjemvendte Hamas-krigere, og sammenligner det med de skrækindjagende scener, når frigivne gidsler skal køres igennem denne meget store gruppe truende personer, kan ingen vist være i tvivl om, at Hamas lever i bedste velgående.
Terror virker
Terrorangreb, gidseltagning, fremkaldelse af hele verdens fordømmelse, tvungen frigivelse af et par tusind tilfangetagne terrorister. Alt er gået efter Hamas’ strategi. Terror virker.
Det har været hjerteskærende at bevidne de pårørendes fortvivlelse over gidslernes situation, og mon ikke alle forstår de mange demonstrationer i Israel for at få deres kære hjem?
Tilbage står, at når det sidste gidsel er frigivet vil situationen mellem Gaza og Israel være status quo.
Om føje tid, når Hamas – angiveligt til genopbygning af Gaza – har fået nasset sig til millioner om ikke milliarder fra USA, Vesteuropæiske lande og måske også fra nogle få arabiske lande, kan de samle deres tropper og genopbygge tunnellerne, og så starter strategien forfra.
Læs også:
https://www.bt.dk/udland/bts-mellemoest-korrespondent-gaza-krigen-vil-fortsaette
Taget herfra
Leave a Reply