To artikler om valgsejren i New York for den “demokratiske socialist”,dvs kommunisten/muslismen/jødehaderen Mamdani 🙁
Merete Skar her :
Taget herfra
New York har valgt sin første muslimske og åbent socialistiske borgmester, den 34-årige Zohran Mamdani.
Det faktum, at en relativt ung statsrepræsentant fra Queens var i stand til at besejre både den tidligere guvernør Andrew Cuomo og republikaneren Curtis Sliwa, er ikke bare et “historisk øjeblik”, som de amerikanske medier gerne siger. Det er et tegn på, at de institutionelle rammer i de store byer nu er sådan, at et stadig mere venstreorienteret vælgersegment bestemmer, hvem der skal regere – længe før almindelige, moderate og republikanske vælgere får deres mening til kende.
Sejren i New York afspejler også det, som Floridas guvernør Ron DeSantis har sagt i årevis: Venstreorienteret politik i kyststaterne driver folk sydpå og ind i republikanske stater, hvilket efterlader en mere homogen, mere venstreorienteret vælgergruppe i de blå byer.
En “demokratisk socialist”
Mamdani vandt borgmestervalget med lidt over 50 procent af stemmerne. Han besejrede Andrew Cuomo, der stillede op som uafhængig efter at have tabt den demokratiske nominering til Mamdani, og republikaneren Curtis Sliwa, der kun fik encifret støtte. Det faktum, at en kandidat, der identificerer sig som “demokratisk socialist” og har lovet gratis busser, fastfrysning af huslejer og kommunale købmandsforretninger, kan overtage magten i USA’s finansielle hovedstad, siger meget om, hvem der faktisk stemmer i New York i øjeblikket.
Og når vi taler om dem, der stemmer: Der er ingen tvivl om, at Mamdanis valgsejr delvist hænger sammen med byens muslimske befolkning – en voksende befolkningsgruppe, der har organiseret sig politisk og stemmer samlet på muslimske kandidater. En nylig artikel fra Al Jazeera anslår, at der “kan være op til en million muslimer i New York City” i 2025. Muslimske og arabiske amerikanere fejrer Mamdanis sejr og kalder den “et historisk vendepunkt for amerikanske muslimers politiske deltagelse”. Muslim Democratic Club of New York rapporterede, at valgdeltagelsen ved primærvalget i juni 2025 var op til 60 % højere end ved primærvalget i 2021.
Det er også værd at bemærke, at dette ikke kom ud af det blå. Mamdani vandt allerede det demokratiske primærvalg i juni – og i en by, hvor demokraterne dominerer, er primærvalget det egentlige valg. I år blev primærvalget afholdt sent på sommeren, hvilket gav vinderen flere måneder til at samle partiet og marginalisere udfordrerne inden november.
En forudbestemt konklusion?
New York bruger rangordnet afstemning i sine primærvalg til byens embeder: Vælgerne kan rangordne flere demokrater efter præference, og stemmerne på dem, der bliver elimineret, overføres til den næste venstreorienterede favorit. Dette resulterer i to ting: For det første reducerer det risikoen for at stemme radikalt. En vælger kan trygt sætte en socialist øverst på sin liste, fordi vedkommende ved, at stemmen ikke vil være “spildt”, hvis den pågældende kandidat bliver elimineret. For det andet hjælper det den side, der er bedst organiseret internt. I New York er det nu den progressive/DSA-fløj, der har flest mobiliserede vælgere. De synes at have brugt systemet til at samle sig om Mamdani og sende Cuomo over bord.
Det er værd at nævne, at rangordnet afstemning (RCV) er et relativt nyt system i New York. Det blev brugt for første gang i 2021 og skabte forvirring både på grund af dets kompleksitet og fordi 135.000 teststemmer blev medregnet i resultatet.
Dette system anvendes ikke i selve valget i november. Her gælder det sædvanlige princip om, at “den, der får flest stemmer, vinder”. Det betyder, at moderate demokrater, uafhængige og republikanere mister muligheden for at samle sig om en mere acceptabel kandidat i finalen. I praksis får venstrefløjen et ekstra sikkerhedsnet i juni, mens højrefløjen ikke får noget i november.
Venstreorienteret skift på begge kyster
New York er ikke alene. I de senere år har Los Angeles fyldt byrådet med kandidater, der går til valg på en platform med stærkere lejerbeskyttelse, mindre finansiering til politiet og mere regulering – et kontinuerligt skift mod venstre i byens politik. Ved valget i LA i 2024-25 vil progressive kræfter også forsøge at “udvide” deres magt i byrådet. Når de samme politiske kredse får kontrol over valgsystemet, timingen og de lokale institutioner, fastlægger de en ideologisk kurs.
Det, vi nu ser i New York med Mamdani – en ung, identitetspolitisk kompatibel, økonomisk radikal kandidat med opbakning fra græsrødderne – er en model, der kan eksporteres til andre større byer på kysten. For norske læsere: Tænk på det som et “fagforeningsvalg”, der finder sted før det egentlige valg, bare i en by med otte millioner indbyggere.
Udvandringen fra New York
I flere år har Floridas guvernør Ron DeSantis brugt den samme forklaring på, hvorfor Florida vokser, og New York/Californien mister indbyggere: høje skatter, et dyrt boligmarked, usikkerhed og ideologiske prioriteter i de blå stater driver almindelige middelklassefolk væk – og de flytter til Florida, Texas eller andre GOP-kontrollerede stater. DeSantis peger på, hvordan svingstaten Florida har fået et stærkt konservativt flertal:
Da jeg blev valgt, havde vi 300.000 flere registrerede demokrater i Florida. I dag har vi 1,4 millioner flere republikanere. Ingen har nogensinde set en så gennemgribende forandring.
Tallene fra amerikanske folketællinger og migrationsrapporter er ret ensartede: New York og Californien er blandt de stater med den højeste indenlandske migration, mens Florida og Texas modtager migranter. Når man fjerner nogle af de mere moderate, skattebetalende vælgere, står man tilbage med en vælgergruppe, der er mere modtagelig for kandidater som Mamdani.
Denne uges gennemgang af texanske aviser viste endnu en gang, at mange af dem, der flytter til Texas, kommer fra Californien – og fra de store blå byer. Opskriften bliver således selvforstærkende: Demokratiske blå byer bliver blåere, mens røde, republikanske stater bliver rødere.
Taget herfra
Kasper Støvring her
Taget herfra
Zohran Mamdani, en demokratisk socialist og muslim, er nu borgmester i New York City. Demokraterne vandt guvernørvalg i både Virginia og New Jersey. Og i Californien stemte vælgerne for at omtegne valgkredse på en måde, der kan sikre demokraterne fem ekstra kongressæder ved midtvejsvalget i 2026.
For konservative er det et meget klart politisk nederlag. Men hvis man zoomer ud og ser det store billede, kan disse sejre vise sig at være en gave til den konservative bevægelse.
Hvis altså konservative spiller kortene rigtigt, regeringen får styr på økonomien, og Trump får rettet op på de negative meningsmålinger.
Når medierne glemmer deres principper
Lad os starte med Californien. TV2 News rapporterede onsdag morgen, at delstatens vælgere har godkendt guvernør Gavin Newsoms forslag om gerrymandering, hvor man tegner valgkredse, så modstanderens stemmer koncentreres i få områder, mens man selv vinder snævre sejre i mange distrikter.
Men hvor var den sædvanlige kritik af gerrymandering? Den kritik, medierne ellers altid fremfører, når det er republikanere, der omtegner grænser? Den var, som Asger Garde påpeger, fraværende. Ingen kommentarer om “demokratiets underminering” eller “udemokratiske metoder”. Kun en neutral konstatering af, at demokraterne nu kunne sikre sig flere pladser.
Det, TV2 News også undlod at fortælle, var den allerede eksisterende skævhed i Californien. Ved præsidentvalget i 2024 var stemmefordelingen mellem demokrater og republikanere cirka 60-40. Men fordelingen af Californiens pladser i Repræsentanternes Hus? 43 demokrater mod blot 9 republikanere. Det er en markant overrepræsentation, som nu gøres endnu større.
Når et parti må ty til så åbenlyse manipulationer af det demokratiske system, afslører det en fundamental usikkerhed om at kunne vinde på fair vilkår.
New Yorks dyre drøm
Tilbage til Zohran Mamdani. Hans sejr i New York blev båret af en bølge af unge vælgere, der jublede over hans løfter: Gratis busser. Gratis børnepasning. Fastfrysning af huslejer. Offentlige supermarkeder med lave priser.
Det lyder fantastisk. Lige indtil man stiller spørgsmålet: Hvordan skal det finansieres?
Mamdanis svar er simpelt: Højere skatter for de velhavende. To procentpoint ekstra for årlige indkomster over en million dollars. En selskabsskat på 11,5 procent, som det fremgår af Hanne Tolgs artikel. Her begynder den konservative mulighed at træde frem.
For hvad sker der, når man øger skatterne markant i en by, hvor de rigeste allerede betaler omkring halvdelen af alle indkomstskatteindtægter?
En meningsmåling fra JL Partners for Daily Mail, som Tolg refererer, viser, at 9 procent af New Yorks indbyggere “helt sikkert” vil forlade byen under Mamdani, mens yderligere 25 procent “vil overveje” det.
Det betyder potentielt 2,8 millioner mennesker. Og 7 procent af dem, der tjener over 250.000 dollar om året, siger, at de vil flytte.
London har i årevis haft en muslimsk, socialistisk borgmester, Sadiq Khan, med lignende politikker. Resultatet? Dyre leveomkostninger og skyhøj kriminalitet. Og dertil hørende udvandring af velhavende familier og virksomheder.
New York og Californien hører allerede til de stater, amerikanere flygter mest fra. Det er dokumenteret af Nate Silver. Mamdanis politik vil accelerere denne tendens.
Lad eksperimentet køre
Her er den konservative strategi:
Lad dem gøre det. Lad Mamdani gennemføre sine løfter. Lad demokraternes byer og stater blive levende eksperimenter på, hvad progressiv politik fører til. Lad Mamadanis radikaliserede Gaza-sympatier komme frem. Lad det blive åbenlyst, at Mamdani og hans venstrefløjsbevægelse er så radikal, at selv mange demokrater afviser ham.
For virkeligheden er den bedste konservative kampagne.
Når New Yorks erhvervsliv begynder at forlade byen, når skatteindtægterne falder på trods af højere satser, når de lovede gratis services viser sig umulige at finansiere, så taler tallene for sig selv.
Ingen konservativ kommentator kan argumentere så effektivt som tomme butikslokaler på Manhattan og stigende kriminalitet i en by med reducerede politibudgetter.
1970’ernes New York er et relevant historisk eksempel. Da byen næsten gik konkurs under progressiv ledelse, var det ikke konservativ retorik, der ændrede holdninger. Det var den virkeligheden: forfald og kaos.
Erkend nederlaget, fokuser på fremtiden
Konservative skal være ærlige: De aktuelle valg er markante nederlag. At benægte det er at leve i fantasiland.
Men politisk strategi handler om langsigtede tendenser. Og her peger pilene i konservativ retning, netop fordi demokraterne vinder på kortsigtede populistiske løfter, som de næppe kan indfri.
Demografien taler sit eget sprog. Folk flytter fra Californien og New York til Texas og Florida. Det er familier og virksomheder, der stemmer med fødderne for lavere skatter, mere tryghed og større frihed.
Mamdanis løfte om at arrestere Israels premierminister vil ydermere fremmedgøre jødiske vælgere og erhvervsfolk med forbindelser til Israel.
Tålmodighed som politisk våben
Det konservative vibe shift, som mange talte om efter 2024-valget, er ikke aflyst. Men det kræver tålmodighed og strategisk tænkning.
Når Mamdani om to år står og forklarer, hvorfor de lovede gratis busser alligevel ikke blev gratis, hvorfor huslejerne steg på trods af fastfrysningen, og hvorfor kriminaliteten steg – så vil vælgerne huske løfterne. Og når de sammenligner New York med Florida eller Texas, vil valget være tydeligt.
Konservatismens styrke ligger i at afsløre venstrefløjens ekstremisme. Det var nøjagtig det, der var med til at bringe Trump til sejren i 2024. Folk er lede af ”defund the police”-programmer og svækkelsen af orden. Lede af woke. Lede af politisk korrekthed. Lede af illegal indvandring. Lede af socialisme.
Men styrken for konservative ligger også i at have politikker, der faktisk virker, når de implementeres.
Af Kasper Støvring, forfatter
Taget herfra
Her er Melanie Phillips om valget af en kommunistisk muslimsk jødehade
Estimeret en tredjedel af New Yorks jøder har stemt på Madmannen! Man tror det er løgn
Det tror jeg heller ikke et sekund på.
Fik desværre ikke det store held med at forudsige Mamdanis nederlag 🙁 Øv, sådan kan det gå, når man undervurderer mediernes magt og dumheden i TDS-segmentet.
Men det må netop være en gave for republikanerne, ikke “Trumps mareridt”, som mediernes “eksperter” kloger sig omkring. Nu vil man herfra og til midtvejsvalgene nøje kunne følge afviklingen af New York.