“Bilist taget i kontrol – havde købt nummerplader på Temu”

Boosted skriver her om det norske geni …

Taget herfra

En bilist er blevet stoppet af politiet, fordi han kørte rundt med nummerplader lavet af plastik. Det hele havde han købt på Temu.

En bilist er blevet stoppet af politiet, fordi han i stedet for ægte nummerplader kørte rundt med et par forfalskninger, som han havde fundet på den kinesiske handelsplatform Temu.

Det usædvanlige syn mødte onsdag aften politiet i byen Jessheim, oplyser den norske avis VG.

– Han havde simpelthen Temu-nummerplader, fortæller operationsleder Rune Isaksen fra Øst Politikreds til avisen.

– Jeg ved ikke, hvordan patruljen fandt ud af det, men det er muligt, at han selv har informeret dem om det, tilføjer operationslederen.

Manden blev efterfølgende sigtet for spirituskørsel og kørte en tur på skadestuen, hvor der blev taget en blodprøve.

Ifølge færdselsloven i både Danmark og Norge er det strengt forbudt at montere uoriginale nummerplader, da kun officielt udstedte nummerplader med korrekt refleks og vandmærke er lovlige.

Internettet flyder dog med billige kopier, som ligner de ægte plader så meget, at utrænede øjne sjældent opdager forskellen.

Myndighederne advarer om, at brugen af falske nummerplader betragtes som groft dokumentfalsk og udløser hårde straffe efter både færdsels- og straffeloven.

De falske nummerplader – eller såkaldte show plates – kan også købes på svenske webshops. Og det er der ikke noget galt med. De må bare ikke bruges på vejen.

Alligevel gør bilisterne det i stor stil. Også herhjemme.

Tilbage i 2023 blev dengang 31-årig mand fra Grevinge på Sjælland præsenteret for en bøde på 18.000 kroner, fordi han kørte rundt med netop den slags nummerplader.

Taget herfra

Kilde: JL

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.