Det skriver Mike McDaniel her
Taget herfra
t is often observed that students across the nation, but particularly in the schools of large cities and blue states, are learning little. It’s not uncommon to discover huge portions of kids in those cities can’t read, write or do math and many graduate from high school functionally illiterate. That this is on purpose is horrifying:
A recent study suggests that, for the first time in nearly 100 years, Americans’ average intelligence quotient (IQ) is declining.
The professors who authored the study theorize that the quality of education could play a role in reversing the IQ gains enjoyed by previous generations.
No! You think? Actually, it’s worse than it seems:
Professors from Northwestern University in Evanston, Ill., and the University of Oregon in Eugene explain the Flynn effect: starting in 1932, average IQ scores increased roughly three to five points per decade. In other words, “younger generations are expected to have higher IQ scores than the previous cohort.”
Data from the sample of U.S. adults, however, imply that there is a reverse Flynn effect. From 2006 to 2018, the age groups measured generally saw declines in the IQ test used by the study, the International Cognitive Ability Resource (ICAR).
It has also been apparent that girls and some minorities–not Asians–do particularly badly in STEM fields, and most don’t enter them at all. This might indicate why that’s true:
A group of educators has published a guide on implementing “Black Feminist Mathematical Pedagogies” in classrooms, arguing that such an approach is necessary because minorities—especially Black girls—face “violence and trauma” in math education.
“When Black female students are repeatedly disciplined for being social, loud, or goofy in the mathematics classroom, they experience mathematical violence,” claim the authors of Designing Mathematics Curricula That Center Students’ Brilliance.
Normal Americans, including math teachers, understand math is math. There is no “black feminist” mathematics any more than there is a white male mathematics. One either understands the theories and processes of mathematics that lead to correct answers or they don’t. They either do the hard work of math, or they don’t, and race or gender have nothing to do with it. But the authors think otherwise:
“As a culture, whiteness is toxic in society and in education. More specifically, in society, whiteness presents through norms including—but not limited to—perfectionism, a sense of urgency, individualism, and objectivity.”
They argue that these cultural values place an “additional burden” on minority students, making them feel unwelcome and alienated in math classrooms.
Many Americans born without the math gene have experienced discomfort in math classes, but it may be a bit excessive to say they’ve been traumatized. Are generations of American really that weak-minded? The authors suggest requiring kids to be quiet, pay attention and do their work is “mathematical violence.” This is a type of lunacy all too common in contemporary American education, which largely buys the idea that disciplining unruly kids, and particularly black kids, is somehow racist and wrong. Never mind that their disruptions prevent attentive, polite kids from learning and make schools dangerous places.
Graphic: Book cover scan. Author
In any competently conducted classroom, there must be a sense of urgency—there is never enough time to cover any curriculum—and if kids aren’t seeking perfection they aren’t learning as much as they should and can. This is particularly true in math where there is one right answer, though people like the authors always deny that too.
A University of Delaware Professor, Casey Griffin, is onboard:
Griffin argues that women’s sense of belonging in math is hindered by values such as ‘objective’ and ‘rational thought.’
Imagine that: a female professor opposing objective and rational thought.
“Given that the U.S. system of education—particularly secondary and postsecondary institutions—was created by men, for the sole purpose of educating men, it is not surprising that it was developed with ‘masculine’ qualities.”
Female math teachers might find that surprising.
“I hypothesized that incorporating feminist [teaching methods] into math classes might support women’s retention in STEM. Feminist pedagogies aim to position not just the instructor, but all students, as sources of knowledge.”
This too is a common, anti-intellectual approach in American education. Teachers must not actually teach, but must stand aside and “facilitate” each student’s innate brilliance. As Ben Franklin noted, the wise learn from everyone, but that’s not remotely what these people are advocating.
In schools where merit is ruthlessly suppressed and social and sexual pathologies are the focus of the curriculum, it’s unsurprising things like “feminist pedagogies” are the order of the day. That’s far easier on teachers and students than preparing to effectively teach, behaving like civilized people and doing assignments to build bigger, better brains.
These methods have produced predictable results: generations of less intelligent, less capable, but supremely entitled people with high and undeserved self-esteem and little ability to be productive citizens. Is fixing this yet another urgent, Trump project?
On a different subject, if you are not already a subscriber, you may not know that we’ve implemented something new: A weekly newsletter with unique content from our editors for subscribers only. These essays alone are worth the cost of the subscription.
Mike McDaniel is a USAF veteran, classically trained musician, Japanese and European fencer, life-long athlete, firearm instructor, retired police officer and high school and college English teacher. He is a published author and blogger. His home blog is Stately McDaniel Manor.
Taget herfra
Mærkeligt. I Hollywoodfilm er der altid en knivskarp neger m.fl. og så en degenereret hvid eller to.
Mon ikke de ville lave både race og gender swap, hvis de fandt på at lave en genindspilning af Good Will Hunting (1997) i dag?
For dem der ikke har set den film er der herfra en varm anbefaling.
Ja, og alle reklame indslag har altid sin egen neger.
Man skulle sgu tro vi boede i Congo.
Korrekt, Finn – op til jul så jeg en tv reklame med Lurpak smør – noget af det mest danske der findes.
I reklamen stod en kæmpestor kulsort neger i et køkken og bagte småkager – troværdigt?🤔😂
Hvordan kan det være at alle accepterer at det kræver tusindvis af timer, at mestre et instrument, men ikke forstår at det samme gælder for de naturvidenskabelige discipliner.
Der er to måder at håndtere matematik, den ene er at forstå det teoretisk, den anden er at løse nok opgaver til at man er dækket ind i forhold til sit fagområde. Begge metoder kræver mange timers arbejde, på lige fod med at mestre andre discipliner, både fysiske og mentale.
En pudsig ting er at det er nemmere at lære et fremmedsprog som voksen, end som barn. Årsagen er at jo bedre man mestrer et sprog, jo nemmere er det at overføre koncepter til et andet. Det betyder også at jo flere sprog man kan, jo nemmere er det at lære nye.
Mon ikke de ville lave både race og gender swap, hvis de fandt på at lave en genindspilning af Good Will Hunting (1997) i dag?
For dem der ikke har set den film er der herfra en varm anbefaling.
Will Hunting havde godt nok nogle svære psykiske udfordringer stammende fra en dysfuntionel familie med en forfærdelig far. Det er temaet, som bærer filmen.
Genier uden væsentlige psykiske problemer, der kan skabe opmærksomhed, er slet ikke interessante for medieindustrien, uanset hvor fantastiske tanker de har.
Hvis der skal laves en film om et matematisk geni med race og gender swap, vil det ikke være politisk korrekt at skildre en dysfuntionel familie. I stedet skal filmen handle om det matematiske genis (og ikke mindst familiens) kampe mod et hvidt patriarkalsk undertrykkende samfund.
Mat kommer til kort, når man i skolen lærer, at 1+1=2, men i virkelighedens verden er 1+1=3 eller 1+1=0. (Rigtig gættet – jeg hentyder til sex).
I de sidste 500 år har matematikken udviklet sig til et fantastisk niveau. Og er et nødvendigt grundlag for den moderne verden.
Da identitetsideologien kom på mode inden for de sidste årtier, blev disse fantastiske matematikere identificeret som tilhørende det hvide mandlige segment, som woke- bevægelsen betrager som fjenden, der skal fjernes fra historien sammen med deres undertrykkende matematik.
God fornøjelse, siger jeg bare. Men så må woke-bevægelsen tage konsekvensen og melde sig ud af det moderne samfund og vende tilbage til noget førmoderne, hvor lægere bla. ikke kunne foretage kønsskifteoperation.
Problemet er blot at hvide mænd først stiftede bekendtskab med algebra i slutningen af middelalderen. Kina, Indien og Persien var med på vognen århundreder inden.
Opfindelsen af nullet, er heller ikke gjort af hvide mænd, så det er meget racistisk at tillægge hvide mænd skylden for matematikkens eksistens.
De woke skal altså tilbage i tiden til før 600-tallet, hvis de vil undgå matematik og så håbe på at der ikke var andre som havde opfundet noget lignende, som vi ikke kender til i dag.
Hej Allan.
Her er en større smøre:
Det niveau, som matematikken nåede frem til i Kina, Indien og Persien med opfindelse af nullet og negative tal og lidt til, er fint nok, men ærligt talt ikke noget særligt, og kunne da sagtens udnævnes til det højeste niveau for woke-folket eller for black feminist math.
Euklidisk geometri fra de antikke græske områder ville nok blive ‘cancelled’, fordi det blev udviklet af hvide patriarker.
Nej, der hvor den avancerede matematik (og hele den videnskabelige revolution) brød igennem med renæssancens gennembrud, var i de europiske områder, hvor der i dag omtrent ligger nationalstaterne: Italien, UK, Frankrig, Tyskland/Østrig, Ukraine/Rusland, og USA kom til i 1900-tallet. Der er tale om et helt andet avanceret niveau, hvor det bare vrimler med hvide mænd og enkelt hvide kvinder (Sofja Kovalevskaja + andre?).
Men de identificerede sig ikke som hvide mænd men som elskere af matematik. Da tamileren Ramanujan i den britiske koloni Indien blev inspireret af en forældet britisk matematikbog og begyndte at vise sit talent, var der straks en engelsk matematiker, Hardy fra Cambridge, der gik i dialog med ham for matematikkens skyld. Det de sensitive i dag måske kunne betragte som racisme mod ham, var dengang mere ubehag og forvirring ved hans særprægede kulturelle adfærd, som var uvant og underligt for englænderne.
II. Negerracen falde i 3 store Afdelinger: De egentlige Negere,
Bantufolket og Hottentotterne.
(….)
Negerne er i det hele stærkt og muskuløs byggede, i Arbejdsydelse står
de også Europæerne nærmest,
Lemmerne er derimod ikke kraftige;
Særlig karakteristisk er i så Henseende de tynde Lægge.
Hovedet er ejendommelig smalt og sammentrykt,
Panden skråt tilbagevigende, hvorimod læbepartiet er stort og fremspringende, Fortænderne skråtstillede,
Næsen, særlig Næseroden, flad og bred,
Læberne tykke og svulmende,
Håret mørkt, kruset og uldagtigt.
Farven er mørk, fra det dybeste ibenholtsorte til det smudsig gulbrune;
Visse mellemafrikanske Folks Farve er så sort at den endog spiller i det blålige. Den mørke Farve skyldes et Pigment i Overhudens underste Lag, Slimlaget (rete
Malpighi).
Huden er blød, atlaskagtig, men har modbydelige ammoniakalske Uddunstninger.
Der virker i høi Grad frastødende på Europæerne i deres Omgang med de sorte.
Negernes Karakter ligner i mange Punkter Barnets. De er i det hele
Stemningsmennesker hos hvem Fantasien er overvejende. Et Grundtræk i
deres Temperament er derfor overgiven Munterhed, som ofte ved pludselig
indvirkende årsager kan stå over i sin Modsætning. Fra deres utøjlede
Fantasi udspringer også deres Pyntesyge og Forfængelighed, der altid
giver sig Udslag, såvel som deres Tilbøjelighed til larmende Skuespil
og Danse. I denne Stemning er de i Stand til at forglemme alle Sorger
og Lidelser og at forsone sig med den hårdeste Lod. Negeren er ligesom
Barnet et Øjeblikkets Menneske, han lever så at sige kun for den Dag i
Dag og bekymrer sig hverken om Fremtiden eller Fortiden. Negerens i det
hele ringe åndelige Energi har en vis Godmodighed, ja Blidhed til
Følge, men lige så godmodig han er over for sin Ven, lige så
hensynsløs og grusom er hans Færd over for hans Fjende, om end
Indianerens raffinerede Grusomhed er ham fremmed. Negerens Liv bevæger
sig i stadige modsætninger; letfærdig, tom Lystighed veksler med
Fortvivlelse, overspændte Forhåbninger med dødelig Angst, letsindig
Ødselhed med den smudsigste Gerrighed. Med Hensyn til sine åndelige
Evner ligner Negeren også Barnet, hans Efterlignelsesevne er stor, men
hvor det kommer an på selvstændig Tænkning, står han kun på et lavt
Trin. Et Negerbarn er i de første år af sin Udvikling det hvide Barn
overlegent, men på et vist Tidspunkt står det stille og bliver på det
samme Standpunkt hele Livet igjennem. Negerne lære let fremmede Sprog,
men Sansen for Tal er kun ringe, dog viser de i Handelssamkvem stor
Snuhed og List. Negeren lader sig vel afrette, men sjælden virkelig
opdrage.
(…..)
Industri og Handel, for såvidt disse Navne kunne brukes, finder kun
Sted, hvor Negrene ere komne i Berøring med højere kultiverede folk,
altså fortrinsvis i Vest og N. V. samt i Kystegnene. Begavede med et
fortrinligt Efterlignelsestalent forstå Negrene at aflure andre deres
Kunstgreb og udbytte dem til Fordel for seg selv. Den originale
Industris Produkter, som komme fra det indre, forråde vel ingen særlig
Kunstfærdighed, dog ere mange og navnlig de af Metal forfærdigede
nydelig og fint forarbejdede. Det sidste må forbavse så meget mere,
som disse sorte Smedes Værktøi er højst primitivt; overhovedet har
Negeren om end kun ringe Kunstsans så dog et stort mekanisk Talent.
(….)
Om «Buskmænd og Hottentotter»
Kvinderne hos begge Folk udmærke sig ved en stærkt udpræget Steatopygi,
en sterk, fedtagtig Udvikling af Sædepartiet. Skægvæksten er sparsom,
og Legemet næsten ubehåret. Næseroden rager så godt som ikke ud over
Omgivelserne, så at Næsen først træder tydelig frem i Nærheden af
munden. Hottentotterne står på et meget lavt Kulturtrin og mangler i
høj Grad Energi, ligesom Ladhed er et fremtrædende Karaktertræk hos dem,
selv Sult formår sjælden at tvinge dem til at arbejde.
(…..)
Negere anno 1893 Link: http://www.dreier.no/morten/artikler/neger.html
Forlagt af BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN).
Trykt hos J. H. SchuItz.
1893.
Last modified: Tue Mar 4 20:36:07 MET 1997