2 Kommentarer

  1. Der er sket et skred. Da jeg var ung var virksomhedernes ejere-ledere de selvsamme mennesker som før krigen havde startet virksomhederne. De var alvorlige tænkende mennesker 100% koncentrerede om at få forretningen til at køre bedst muligt, samtidig med at man løste pligten til at skaffe arbejde til egnens beboere. Det var det – ordknappe og alvorlige var de, prægede af virkelighedens udfordringer. Dengang var deres forening DA en seriøs forening, der ikke havde noget at gøre med DI – Dansk Industri, der var et socialistisk paradeforetagende.

    I dag, hvor de gamle ejere og ledere er borte, og blevet erstattet af karlsmartere fra handelshøjskolerne, er fagligheden og alvoren borte. Så ud over at køre virksomhederne i sænk, kan de deltage i uansvarlige regeringers propaganda for, hvad der nu måtte være oppe i tiden af socialisme.

    Jeg føler med de arbejdere, der må døje med ledere af ovenstående slags, der på den anden side heldigvis kan skiftes lige så let som et par underbukser.

  2. Alene den måde ansatte direktører opfører sig med meget dyre direktionsbiler siger alt om mentaliteten.
    En ansat er så 100% skide ligeglad med, hvad det koster at spille idiot med bilen, hvorimod, når det er far selv, der er direktør og bruger af bilen, er der andre boller på suppen.
    Ud fra dette kendskab fra allernærmeste hold, antager jeg at ansvarligheden hos en meget stor del af ansatte skidesprællerdirektører, kan ligge på et meget lille sted.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.