Det skriver Asger Aamund her om “Den tiltagende forstening af det danske medielandskab”
Taget herfra
I Danmark er enhver mangfoldig og frodig nyhedsformidling og meningsdannelse i medielandskabet havnet i en lind og smagløs grød af konsensus og journalistisk lejrtænkning. Det kan jo heller ikke være andet, når landets altdominerende tv-kanaler er ejet og kontrolleret af statsmagten. Staten har med mediestøtten cementeret sin autoritet i presse, radio og tv. Næsten alle journalister er røde, hvad alle meningsmålinger viser. Journalisterne præger deres arbejdspladser, og tidligere borgerlige aviser har bevæget sig til venstre sammen med Folketingets ’borgerlige’ partier, der nu tilsammen med Socialdemokratiet og SF tilhører Den danske Velfærdsbevægelse, der mener det samme om næsten alt.
Den tiltagende forstening af det danske medielandskab er ikke et fænomen, men kan bebrejde den røde fløj af dansk politik. Historien har vist, at alle partier på Christiansborg mener, at borgernes holdninger har det bedst i politikernes lommer. I 1962 vedtog et næsten enigt Folketing at lukke Radio Mercur, der med stor succes sendte nyheder og underholdning fra en coaster i Øresund. Radio Mercur havde flere lyttere i aftenfladen end Statsradiofonien. I stedet for at give stationen en sendetilladelse og invitere Mercur på land, som hollænderne havde gjort med deres Radio Veronica, blev Mercur bordet af politiet og stationen lukket. Da TV3 begyndte at sende fra en satellit, vedtog Folketinget et forbud for private mod at opstille parabolantenner, og hindrede populære sportsudsendelser at blive vist på TV3.
Næste mediedrab ramte Radio24syv, der skabte en sprudlende nyheds- og debatboutique med populære og stærkt mangfoldige programmer på alle hylder. Der var Det Røde Felt med Trier Mogensen, Millionærklubben, Det Vi Taler Om med Ditte Okman, Bæltestedet, Romerriget og Den Korte Radioavis med Frederik Cilius som Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. På Christiansborg var man stærkt bekymret for Radio24syv’s lyttersucces uden for politisk kontrol. Især DF og Socialdemokratiet følte sig dårligt behandlet af den nye radio og fik den da også likvideret ved at tvinge Radio24syv til at flytte medarbejderstaben mindst 110 kilometer væk fra København. I sandhedens interesse skal det dog også nævnes, at i 2001 i et øjeblik af liberal vildfarelse satte statsminister Anders Fogh Rasmussen TV2 til salg. Flere lukrative tilbud strømmede ind, men da folketingsvalget i 2005, nærmede sig, fortrød Anders Fogh og afbrød salgsprocessen. Han frygtede at Hr. og Fru Sølvbryllup ikke ville stemme på ham, hvis han havde solgt deres yndlingskanal til et udenlandsk konsortium.
Resultatet af mange års ensretning i nyhedsformidlingen har betydet, at befolkningen frivilligt og sagtmodigt har ladet sig hjernevaske til at acceptere de medie-retter, der blev sat for dem: Præsident Biden er kvik i pæren, Kamala Harris er vores eneste håb for humanisme og verdensfreden, Trump er seksualforbryder og nazist. Ukraine vinder krigen med Danmarks uvurderlige støtte. Hamas burde nok ikke have massakreret en del israelere i oktober 2024, men israelernes folkemord på palæstinenserne var langt værre. CO2 er en giftgas, der må bremses for enhver pris, hvis ikke jorden skal gå under i hede og oversvømmelse. Danmark elsker Grønland og høje skatter. For hvilke svage grupper skal betale for skattelettelser til de rige, når vi nu har brug for mere velfærd?
Den konsoliderede ensretning af nyhedsstrømmen og meningsdannelsen omfatter også erhvervsorganisationerne og kabel-tv distributørerne. Hverken Dansk Industri, Danske Erhverv eller fagbevægelsen har protesteret mod klimahysteriet, den vanvittigt dyre, men teknisk umulige grønne omstilling, men har stiltiende bifaldet præsident Bidens centrale formynderregimente i USA med meningstyranni, forrygende inflation og 12 millioner illegale indvandrere. Hverken YouSee eller Stofa har accepteret at indlemme borgerlige nyhedskanaler som Fox News eller Newsmax i sortimentet, hvor det hensygnende Demokratisk dominerede CNN stadig er dagens tilbud sammen med Al-Arabiya og Al- Jazeera; hvis man ikke bryder sig om jøder.
Det var journalisten og debattøren Jørgen Schleimann, der sagde: ”Frisind er andet og mere end frisind blandt ligesindede!” Der er ikke frisind i Danmark mere, og hvis frisindet skal tilbage, skal der radikale ændringer til. Først og fremmest skal TV2 sættes til salg. Ikke til et mediekonsortium, der repræsenterer de sædvanlige lyserøde eller lunken-borgerlige holdninger i medielandskabet, men til en købergruppe, der tør skabe et overflødighedshorn af kendsgerninger, holdninger, meninger og synspunkter, altså en medie-boutique i stil med Radio24Syv, der provokerer og tvinger seerne til at tage stilling og tænke sig om. En landsdækkende radiokanal eller flere skal være tilknyttet med kompetente, borgerlige kræfter, engagerede og kompetente navne, der kunne skabe et gennembrud for frisind og ægte mangfoldighed.
Det kommer ikke til at ske. Danskerne er glade for medierne, som de er. Vi er et socialdemokratisk samfund og er tilfredse med det. Vi har accepteret ’fællesskabet’ som den bedste af alle verdener og har ikke brug for den nøgne sandhed. Det var Viggo Hørup, der sagde: ”Del jer efter anskuelser!”. I dag ville han have sagt: ” Hvad skal det nytte, når I alle mener det samme?”
Taget herfra

I forgårs udkom en “rapport” fra et såkaldt “Medieudvalg” med den rabiate kulturradikale tosse Søren Pind i spidsen.
Udvalget skulle komme med “anbefalinger” til fremtidens mediestøtte, og indførelse af en statslig såkaldt “medie ombudsmand”, der skal regulere og kontrollere de såkaldte “frie medier”.
Den forhenværende liberalist Søren Pind har nu udviklet sig til en totalitær kommissær type, der mener at staten fremover skal kunne sanktionere medier, der ikke makker ret.
Hvis noget lignende var foregået i Rusland, Kina eller USA, havde Pind kæftet op om “diktatur” og “pressecensur”.
Det er værd at bemærke at den totalitære Pind privat er slyngveninde med både Minkmutter og Barbara B. Berthelsen.
Hvem sagde indavl?🤮
Det var ganske forfærdeligt at bivåne Pindens udgydelser. Og ham så jeg engang lidt af et lys i! Vor Herre bevare os for en skiderik!
Helt enig, Knud – tilbage i 90’erne havde jeg også store forhåbninger til Pinden, der virkede som et frisk pust, da han kom frem i dansk politik.
Desværre viste han sig at være en rabiat kulturradikal tosse – akkurat som sit store idol Uffe Ellemann Jensen.
“Pinden” er en selvovervurderet tosse!
Glemmer ikke da han bestilte “Admirals uniform” med sovsekande og hele sjavsen.
Husker ikke om han også havde ret til at bære sabel, eller han måtte nøjes med en almindelig “Smørstikker.
Admiralens vise om igen!
Hvis ikke nævnte aviser fik “Pressestøtte” altså tvangs udskrevne skatte penge, ville de afgå ved døden, som flere amerikanske kabel medier er i færd med.
De begår kollektivt selvmord, da de ikke har fattet at deres svinerier ikke længere appellerer til den amerikanske skatteborger.
Crap Nonsens Network, har gennemført flere fyrings runder, og lever på lånt tid.
Det samme er i gang for flere af disse “Woke” kanaler.
Good riddance, som man siger Overthere.
Aamund har som sædvanligt helt ret. Vi har er et meningstyranni i DK. Erhardts “røde lejesvende” er mere aktuel end nogensinde. De tidligere aviser Berlingeren og Jyllands-Pesten er efterhånden til venstre for Information. At uvidende, selvglade tåber som Per Nyholm og David Trads huserer på JP er en skandale. Efter 40 år som abonnent opsiger jeg det. Det er jeg ikke alene om.Læs iøvrigt PSST! på nettet. Det er journalistik.
I stedet for at medierne nedgører konservative som: “They are so damn far-right”, burde de sige om dem: “They are damn right so far”. 🙂
HELT ENIG med dig, traveller
Jeg har kopieret/stjålet din sætning og vil bruge den i fremtiden 🙂
mvh TrumfEs
Du er velkommmen
Den har været på tourné i USA i lang tid, men sandheden kan ikke gentages ofte nok.
Virkelig, Finn.
Så skal jeg da på ingen måde foregive nogen ære for ordsproget.
Men bortset fra det, er det herligt.