“Danmark bliver ved med at uddanne akademikere til ledighed”

Det skriver André Rossmann i denne perpektivrige artikel, som jeg har tyvstjålet

herfra

Studieoptaget i år er næsthøjeste nogensinde. 67.425 er blevet tilbudt en studieplads i år, men et fald på 5 pct. i optaget på de såkaldte STEM-uddannelser, der er betegnelsen for uddannelser indenfor naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, skuffer dansk erhvervsliv, fordi der er mangel på arbejdskraft på en række tekniske områder.

Både politikere og erhvervslivet har i flere år haft stort fokus på at tiltrække studerende til STEM-uddannelserne, men det er aldrig lykkedes, fordi de unge søger massivt hen imod humaniora. Uddannelsessnobberiet får de unge til at klumpe sig på kun fire uddannelser: medicin, psykologi, jura og statskundskab.

Facit er, at Danmark i 2028 vil mangle ca. 10.000 STEM-uddannede og 70.000 faglærte, mens vi til gengæld kommer til at have et stort overskud af akademikere, der ikke kan få et arbejde. I 2030 forventes der at mangle ca. 13.100 uddannede lærere, samtidig med at der forventes at være 25.000 unge med en lang videregående uddannelse, som står uden arbejde.

I forhold til mange andre EU-lande er der i Danmark færre studerende, der læser på STEM-uddannelser. Således går 20 pct. af de studerende i Danmark på en STEM-uddannelse, mens gennemsnittet i EU er 27 pct. og i et land som Finland op mod 35 pct. Når det alene gælder de lange, videregående uddannelser, er snittet for Danmark og EU henholdsvis knap 20 og 28 pct.

Da Danmark uddanner mennesker til job, der ikke findes på arbejdsmarkedet, er hver femte dimittend fra de lange videregående uddannelser i København ledig i mindst seks måneder et år efter endt studium. Aalborg topper med 35 pct. København er den by, der har flest ledige akademikere såsom egyptologer, nærorientalske arkæologer og kandidater i anvendt filosofi, som samfundet ikke har brug for.

Antallet af ledige dimittender fra landets universiteter er siden 2013 vokset fra 4.000 til 6.000 personer. Mens ledigheden blandt befolkningen generelt var ca. 4 pct. inden coronakrisen, var ledigheden blandt nyuddannede akademikere over 30 pct.

Det er politikerne, der er skurken. De belønner ikke universiteterne for at producere de uddannelser, der efterspørges af erhvervslivet, men for at få så mange som muligt igennem uddannelsessystemet. Universiteterne har derfor mange incitamenter til at producere flest mulige kandidater lettest muligt, men ingen direkte incitamenter til at sikre dem et uddannelsesindhold, som giver et job.

Hele magister-pølsemaskinen avler derfor en masse sløje humanister, der ikke kan bruges til noget. Der er eksempler på studier, hvor 50 pct. ikke finder arbejde med et virkefelt inden for det studium, de har taget en uddannelse på.

Den store arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere skyldes, at universiteterne ikke er i stand til at matche de specifikke kompetencer, som arbejdsgiverne har brug for og leder efter. Der har gennem tiderne været gjort diverse tiltag for at sikre bedre overensstemmelse mellem kandidaters kompetencer og erhvervslivets behov, men det er aldrig lykkedes, og derfor fortsætter Danmark med et skævt uddannelsessystem.

Selv om Danmark hvert år uddanner et stort antal mennesker til ledighed, generer det ikke de danske vælgere. De bliver ved med at bakke op om de politikere og partier, som er fast besluttet på at fastholde dette enorme spild af menneskelige og økonomiske ressourcer.

André Rossmann

Taget herfra

6 Kommentarer

  1. Ledighed er skam fuldtidsarbejde for Rødgardister, de betaler jo skat.

    Var det ikke Bertel Haarder der indførte belønning af beståede på universiteter? Hvis de studerende opnåede en vis karakter, så klingede det i kassen hos universiteterne. Så der er nok givet mange falske høje karakterer for at styrke deres økonomier.

  2. “Det er politikerne, der er skurken”, står der. Jamen politikerne giver jo folk det de gerne vil have ellers bliver de ikke valgt. Så hvem er “skurken”? 🙂
    Selv startede jeg på engelskstudiet på KU i 1970. Det var der gode beskæftigelsesmuligheder for dengang. Jeg blev inspireret af min kæreste til at læse sociologi i 1973, da jeg så hendes pensum. Det sagde alle dengang var “brødløst” 🙂
    Da jeg dimitterede med kandidat speciale i demografi i 1979, fik jeg job allerede inden jeg dimitterede i markedsanalysbranchen (på AIM) og der arbejdede jeg indtil videre i 40 år med en løn OK over gns for andre samfundsvidenskabeligt uddannede ifølge AC-lønstatistikken. Ikke fordi det var løn jeg prioriterede højest, men brug af de sociologiske metoder det lykkedes mig at lære hos ‘de gamle lærere’. Det var stadig muligt selvom jeg ved en enkelt lejlighed blevet lovet tæsk af de marxistiske studerende, som havde taget magten på sociologi med (ulovlig!) hjælp fra KU’s kommunistiske rektor, mediernes og sttsradiofoniens darling, Mogens Fog 🙁

    Dengang levede vi ikke af SU. Det hed studielån i bankerne helt op på 22% i rente p.a. Så det undgik jeg og tjente pengene til dagen og vejen ved lønarbejde i stedet i sommer-og jule ferier og i enkelte semsetere, derudover. Jeg levede for at studere dengang (og ikke omvendt 🙂 )

    Jeg tror ikke problemet er det frie studievalg, men den SU-betaling, der gør det til en livsform for dem, der ikke er motiveret af en videnskab, de brænder for.

    Afskaf SU og lad de studerende selv finansiere deres leveomkostninger som studerende og lad efterspøgslen på markedet bestemme bagefter.

    At alle børn skal have en uni-uddannesle er i øvrigt en global trend, vi har set i mange år i USA og Syd-og Mellemamerika. Politikerne køber stemmer ved at give alle børn en universitets uddannelse. De må så senere selv sørge for at bruge den. Det er kun en del af dem det lykkes for og resten må så klare sig på arbejdsmarkedets udbud-og efterspørgsels vilkår. I den markedsstyredede konsulentbranche eller i andre jobs f.eks i (industri-)produktionen som en slags ‘sociale tabere’. Mange af de sidste vil så være temmelig innovations- og risiko parate. Hvis de ikke lige falder hen og bliver ‘samfundsomstyrtere’, fordi de ikke opnåede deres drømmes mål. Samfundsmæssiget er det måske optimalt at ‘fårene bliver skilt fra bukkene’ på den måde helt uden statsdirigering? Hvad er alternativet? Planøkonommi og kommunisme igen-igen? 🙂

    • Ivan Dybdal

      Tak for den fine beretning. Mennesker flest vælger altid den nemme løsning. Chamberlain har ikke levet forgæves.

      “lovet tæsk af de marxistiske studerende”

      Ja, de var og er altid voldsparate, og slipper godt fra det ved at blodrøde “journalister” undlader at omtale det. Prøvede det selv på Land og Folk festivaller, når jeg afslørede, hvem jeg stemte på.

      “Så skal du også have tærsk” “Er det nu, den socialistiske næstekærlighed skal vise sig?”

  3. Tak for dit svar. Jeg tror, vi er mange, der kan huske de rabiate, rødes hærgen.
    Der er ingen grund til at vente på, at “den socialistiske næstekærlighed skal vise sig?” Den “socialistiske kærlighed” betyder nakkeskud, Gulag osv. Efter den russiske revolution kaldt kommunisterne, dem der var uenige med dem for “ikke-mennesker”. Det mener de vist stadig i dag i Enhedslisten? 🙂

  4. Den “socialistiske kærlighed” betyder nakkeskud, Gulag osv.”

    Ja, det vil aldrig ændre sig. Totalitære mennesker er ude af stand til at udvikle nye ideer, så fastgroet er de.

    SUKP’s historie er tragisk læsning, som burde være obligatorisk læsning på journalistuddannelsen.

    DEFUND THE MEDIA

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.