“DANSKE VIRKSOMHEDER TAGET SOM GIDSLER I UKRAINEKRIGEN”

Det skriver Asger Aamund i denne artikel

Taget herfra

Der er mode i alt. Også i politik, og det er derfor, at der er diktaturer, den danske regering ønsker at fedte for og andre, den ønsker at straffe. Da Nazi-tyskland besatte Danmark i 1940, blev besættelsesmagten mødt af en krybende og slesk dansk regering, der var villig til alt for at gøre sine nye herre og mester tilfreds.  Industrirådets ledelse var udpræget anglofil og modsatte sig enhver forbindelse med tyskerne. Regeringen ønskede derimod et omfattende og gnidningsløst samarbejde med værnemagten og truede danske virksomheder med afbrydelse af råvareleverancer og inddragelse af næringsbreve, hvis de ikke leverede til tyskerne. Regeringen organiserede endda de forhadte kapacitetsudvalg, der havde til opgave at presse danske virksomheder til maksimal kapacitetsudnyttelse for at sikre den størst mulige strøm af fødevarer, industriprodukter og byggematerialer til de tyske kunder. Danmark blev således Tysklands næststørste handelspartner (efter Italien) under hele besættelsen.

I årtierne efter blev erhvervslivet tvunget til at deltage i skiftende sanktioner mod udvalgte regimer. Det var Sydafrika, Irak, Chile og Burma, men de blodige diktaturer i Sovjetunionen, Kina, Iran og Saudi-Arabien blev friholdt for danske sanktioner uanset hvilke grusomheder, de præsterede.  Nu er den gal igen med Ukrainekrigen. Her oplever vi et hykleri og en dobbeltmoral af asiatisk vælde. Putins overfald på Ukraine har udløst en tordenbyge af sanktioner fra de vestlige lande omfattende finans, transport, beslaglæggelser og handel. Danske virksomheders engagementer i Rusland lægges for had i pressen og de sociale medier støttet af politikerne. Førende danske virksomheder har af frygt for den accelererende tilsvining i pressen kastet håndklædet i ringen og standser nu alle kommercielle aktiviteter i Rusland.

 Det gælder A.P. Møller, Jysk, B&O, LEGO og flere andre. Det er altså umoralsk at sælge varer til russiske forbrugere, der jo næppe kan lastes for Putins hensynsløse overfald på Ukraine. Derimod er det åbenbart etisk forsvarligt fortsat at købe ubegrænsede mængder af energi fra Rusland til tårnhøje priser, som finansierer hele felttoget mod Ukraine. Danmark har langtidskontrakter om energileverancer indtil 2030, som regeringen har tænkt sig at overholde. Tyskland får fortsat uden afbrydelser 50 procent af sit forbrug af naturgas fra Rusland, som opretholder alle leverancer af olie, kul og naturgas til EU uden konsekvenser af aktionen mod Ukraine.

USA har på præsident Bidens ordre reduceret så meget af sin energiproduktion, at man ikke mere er selvforsynende, men må importere 600 000 tønder olie om dagen fra Rusland til en pris på over 100 $ pr. tønde, altså en profit til Putin på 600 millioner $ hver evige eneste dag. Til trods for de pålagte finansielle restriktioner er der sjovt nok sikret russerne betalingskanaler i $ og EURO for leverancerne. Hertil kommer leverancer af russisk naturgas til USA, der i 2021 havde en værdi på 7,3 milliarder $ (STATISTA). Disse enorme energileverancer fra Rusland til EU og USA forbliver fuldstændig uantastet uanset, hvor mange ukrainske lig, der flyder i gaderne.

Man siger nok, at krigens første offer er sandheden. Men det næste offer er den sunde fornuft. Hvordan kan man lade amerikanske og europæiske skatteydere finansiere hele det blodige felttog mod Ukraine, og så på den anden side håne og kritisere danske virksomheder for at handle med deres russiske kunder? Skal russiske diabetespatienter fratages deres Novo-insulin? Skal Rockwool standse produktionen af energibesparende isoleringsmateriale til russiske hjem? Og må den russiske arbejder ikke mere nyde en fyraftenspilsner fra Carlsberg? Der må sættes en stopper for, at medier og politikere tager sagesløse danske virksomheder som gidsler som en del af deres hykleriske og virkningsløse sanktionspakker, som aldrig får Putin til at aflyse sit erobringstogt. Danske virksomheder skal ikke inddrages i politik. Erhvervslivet skal kunne handle med alle, overalt til alle tider.

Krigsførelse er ikke et kommercielt, men udelukkende et politisk ansvar.

Taget herfra

2 Kommentarer

  1. Asger Aamund har som sædvanlig skrevet en
    interessant og oplysende artikel. Og der er
    altid sandhedsværdi i Aamunds belysning af
    aktuelle sager. Men husk at trykke på HERFRA
    så du også får kommentarerne med.

    Derimod er mange af de historier som MSM som
    DR, TV2 og papiraviserne sender i hovedet på
    folk, helt uden sandhedsværdi. De er meget mere
    vildledende end vejledende. Noget man bliver
    klar over hvis man læser net-aviserne Hodja,
    Snaphanen, den Korte avis og Aamunds blog.

  2. Kære Asger Aamund
    Du Skriver”” Da Nazi-tyskland besatte Danmark i 1940, blev besættelsesmagten mødt af en krybende og slesk dansk regering, der var villig til alt for at gøre sine nye herre og mester tilfreds.””
    Det har du helt ret i, Men ny til daw´s er det Muslimerne der er besættelsesmagten. Nok om de “hunde”
    Jeg har en PDF fil det ikke kan indsættes sådanne steder som det her og på din blog, Den er særseles anvendelig og lærerigt på WW2 området:
    Jeg sender dig lige en lille idskrift af PAFén:
    Titat:
    båndlagte arkiver i Rigsarkivet…
    Den Radikale Udenrigsminister Peter Rochegune Munch og Elna Elisabeth Sarau,
    hvis søn Ebbe Helge. Munch, var pædofil.
    —————————————
    “Overlærer Petersen” solgte Danmark den 17. marts 1940…
    Danmark blev besat den 9. April 1940 af tyskerne efter en aftale i Rostock den 17. Marts 1940, en
    aftale ingen dansk politiker siden da har villet indrømme, på trods af meget omfattende dokumentation
    Her foregik det…. Maskeradeballet.!
    Af Ole Hans Jensen Redaktør/Forfatter til bogen: “Maskerne Falder”
    Peter Munch, den RADIKALE danske udenrigsminister i Staunings regering må have virket nervøs, da
    han den 17. Marts 1940 sad i den langt fra komfortable tyske Fieseler-Storch maskine, der havde lagt
    kursen an mod Rostock efter starten i Kastrup Lufthavn.
    Fik et tysk rejsepas udstedt af tyskerne.
    P. Munch, der havde fået udstedt et “rejsepas” lydende på navnet “Overlærer Petersen” af den
    tyske gesandt, friherre Cecil von Renthe-Fink i den tyske delegation i København, sad uden tvivl og
    tænkte med spænding på, hvordan det skulle gå med forhandlingerne med Heinrich Himmler.
    Dr. Peter Munch vidste hvad formålet var.
    Denne havde bedt ham komme til Rostock, fordi han havde noget vigtigt at fortælle ham. Peter Munch
    vidste nok, hvad det vigtige var – nemlig at hans eneste barn journalist Ebbe Helge Munch f.11 Dec
    1904 på Frederiksberg). Var blevet anholdt i Hamburgs “glædeskvarter” Sankt Pauli under en razzia på et pædofilt mødested.
    Udenrigsministeren og hans kone Elna, der havde bukserne PÅ i det Munch’ske hjem, havde i længere tid haft problemer med sønnen Ebbe, der var “pædofil” – da han ikke kunne holde fingrene fra små drenge.
    Citat slut
    Det er Masser at se på.
    Men ang PDf´en kræver det at du skriver til mig, så jeg ved hvor det skal sendes hen. Min Mailadress Kender Du.
    Jeg venter på et responce fra dig. ☺
    Vh
    Charles Nielsen

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.