Det skriver André Rossmann her
Taget herfra
2022 blev et ualmindelig hårdt år for danskernes privatøkonomi: Inflationen skød kraftigt i vejret, og lønningerne kunne slet ikke følge med. I 2022 faldt reallønnen med 3,9 pct., hvilket var det største fald i købekraften siden 1950. Det er kun for privatansatte lønmodtagere, for det er formentlig gået værre for offentligt ansatte og endnu værre for dem, der modtager en overførselsindkomst.
Fra Danske Bank lyder det, at reallønnen er genskabt efter inflationskrisen, dog kun for gennemsnittet af privatansatte. De offentligt ansatte har fortsat efterslæb, hvad reallønnen angår, og efterslæbet er rigtig stort for overførselsindkomsterne. Det kan godt vare flere år, før det bliver indhentet.
Det går med andre ord fremad med danskernes realløn, som nu er tilbage over niveauet, fra før inflationskrisen ramte dansk økonomi i slutningen af 2021. Men selv om lønningerne er steget og inflationen er meget lav, er reallønnen fortsat ca. 2,5 pct. lavere, end da reallønnen var højest. For danskere, der tjener 450.000 kr. om året, betyder det, at deres realløn er 11.000 kr. lavere på årsbasis.
Selv om lønstigningerne de seneste tre kvartaler har været de højeste siden 1988, er købekraften ikke genskabt. Den blev nemlig banket fem år tilbage i 2022 på grund af prisernes himmelflugt.
Det kan derfor ikke undre, at danskerne ikke er ivrige efter at omsætte lønstigningerne til øget forbrug. Mange danskeres økonomi er stadig underdrejet oven på rædselsåret 2022, hvor voldsom, uforudset inflation gav det største dyk i reallønnen siden 1950. Mange familier er nødt til at tære på deres opsparinger for at få økonomien til at hænge sammen. Mange finansierer de markant højere renteudgifter ved at holde igen med forbruget.
I januar 2024 viste Danmarks Statistiks målinger stadig lav forbrugertillid og faktisk også en klar overvægt af befolkningen, som vurderer, at både deres egen og Danmarks økonomi er dårligere nu end for et år siden. Det kan man godt forstå, da især offentligt ansatte og modtagere af overførselsindkomster har indtil videre haft mindre stigninger i indkomsterne end de privatansatte. Derfor er der stadig rigtig mange, der har særdeles svært ved at få enderne til at mødes.
Danskere, der har mærket pengene fosse ud af tegnebogen på grund af skyhøj inflation, må dog væbne sig med tålmodighed. Tidligst i 2026 vil det fald i reallønnen, som næsten alle danskere har oplevet, blive indhentet. Sagt på en anden måde: Først i 2026 kan en dansker igen få de samme varer for sin løn, som han kunne i 2021. Dette ifølge Nationalbankens prognose fra marts 2023.
Grundet den udhulede købekraft har danskerne sværere ved at få pengene til at slå til. Hver 10. dansker oplever, at flere faktorer udfordrer deres økonomi i sådan grad, at de betegnes som økonomisk sårbare. Det kan bl.a. skyldes, at det ikke er muligt at betale en uforudset regning på 10.000 kr. uden at skulle låne penge, eller at bilen er blevet fravalgt af økonomiske grunde.
Næsten hver anden dansker siger, at de i det seneste år har udskudt at betale en eller flere regninger. Det er dobbelt så stor en andel som for et år siden. Væksten i antallet af mennesker, der ikke betaler til tiden, er i Danmark den højeste blandt EU-lande.
3 ud af 10 danskere er nødt til at låne penge for at betale regningerne. Det er især danskere med de laveste indkomster, der bliver presset, fordi inflationen rammer alle typer varer, og de højere renter slår igennem for de fleste. Mange danskere prøver at skære budgettet til og skære de nemmeste udgifter fra – onlineabonnementer, restaurationsbesøg, takeaway-mad mv. Ifølge Danmarks Statistik er andelen af danskere, som selv mener, at de har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, steget fra 10 pct. i 2022 til 13 pct. i 2023. Det er det højeste antal i statistikkens levetid.
André Rossmann
Taget herfra
Tja, og nu har den såkaldte “regering” hældt endnu en spand nye skatter og afgifter ud over befolkningen som følge af CO2-afgiften på landbruget.
Mette Mink lovede ellers for et par år siden, at “den enlige mor skal have råd til at lave spaghetti med kødsovs til børnene.”
Nu må den enlige mor nøjes med at servere makrel i tomat – Skrigeskinkens livret!😂
Eller leverpostej.
Og glem ikke den enlige, arbejdsløse far med fem piger, der går til yoga og skal til frisør jævnligt.
Man tror sgu det er løgn. Forleden, da jeg var på indkøb i brugsen, traf jeg på den tidligere bestyrer af den lokale foderstof. Selvom jeg har det elendigt, kunne jeg da meddele, at jeg havde det godt, især da jeg havde opsagt mine to job, og min pension gav mig stort set det samme, som enhver folkepensionist fik. Det gav åbenbart bestyreren noget at tænke over, for han forsvandt i rækkerne af varer.
Men det var en stakket frist, for pludselig dukkede han vredladen op foran mig. ”Det kunne jeg sgu ikke tillade mig”. At være utilfreds, bare fordi jeg skulle betale skat. Boede jeg måske ikke smukt, og fik jeg ikke en masse fra det offentlige. Nej det gjorde jeg ikke, alt jeg fik, var lov at betale. Men her var han for længst holdt op med at lytte. Det var helt tydeligt, at jeg gamle mand, skulle tvinges i jobbet, så jeg kunne betale, hvad han synes var helt rimeligt.
Heldigvis lykkedes det mig at snige mig bort, i de lidt mørke tanker om afregningsprincipperne for kornhøsten, størrelsen af hvilken jeg nu forstod noget bedre.
Den såkaldte “bestyrer” lyder ellers som en typisk offentlig ansat, der anser private virksomheder som et nødvendigt onde og kun som et skatteobjekt!