“De nye ayatollaher”

Hans Rustad har her en glimrende artikel om de sociale mediers magt , der blev og bliver brugt til at censurere alle oplysninger, som eliten ikke kan lide.

Jeg har tilladt mig at tyvstjæle den herfra

De nye ayatollaher

Af: Hans Rustad   6. december 2020, 17:21

Twitter CEO Jack Dorsey på link under en høring i Kongressen 28. oktober 2020,

Hvad sker med folk, der over tid udsættes for medier, som driver psykologisk krigsførelse mod dem? Dækningen af USA-valget er ikke bare ”just one of those things”. Det er et spørgsmål om demokrati eller autoritært styre (kald det gerne oligarki). For fire år siden var der ingen som ville have forestillet sig at vi ville bruge samme betegnelse om USA som om Rusland.

Hvad er sket? Trump er sket. Og læg mærke til: De, som mest frenetisk, fanatisk er optaget af at koble ham op på noget autoritært, er dem som forsøger at bedøve os, så vi ikke mærker at det er dem selv, der fører os i autoritær retning.

Dækningen af valget viser samme mønster som rapporteringen af Russia collusion: Total ignorering og afvisning af at der er noget i påstandene om henholdsvis sammensværgelse mod præsidenten eller valgfusk.

Der pågår fortsat høringer i Senatet om Operation Hurricane, som FBI kaldte spionagen mod og overvågningen af Trumps valgkampagne. FBIs no 2, Andrew McCabe, har været fremstillet for retten to gange. Men der er et træk som går igen: De Trump-hadende medier rapporterer ikke engang at de har fundet sted. Akkurat som de danske.

Danske medier har koblet sig af for længe siden. Da de blev nødt til at nævne Obamagate, sagde de det var en konspirationsteori. Alt, danske medier ikke kan lide – som modstandere af lockdown – bliver til konspirationsteoretikere.

Gør det noget? Ja, for når disse medier sammen med Big Tech og politikerne er lykkedes med at lukke munden på alle kritikere, vil de stille diagnoser som de gjorde i det gamle Sovjetunionen: Der fik dissidenter diagnoser som at de led af grafomani: En sygelig trang til at udtrykke sig.

Der skete noget da Twitter og Facebook nægtede sine brugere at videreformidle New York Posts story om Hunter Bidens laptop. Det var den første aktive indgriben direkte i et valg: Nu var det ikke en ayatollah i Teheran som udstedte en fatwa. Det var Silicon Vally.

Betydningen af dette skridt kan ikke overvurderes.

Var Twitter og Facebook så overmodig, fordi de vidste at der “kom mere”, de vidste at deres side ville vinde så det spillede ingen rolle om de ”viste hånden”?

Facebooks ”Stiftelse for Teknologi og Civilsamfund” pøsede hundredvis af millioner dollar ind i stemmeindsamling for Demokraterne. Aldrig har penge og magt betydet så meget. Google ordnede algoritmerne og sendte “husk at stemme” ud til alle Demokrater.

I 2016 blev de taget på sengen. Det måtte ikke ske igen.

Valgskredet for Trump var alligevel så stort at de blev nødt til at standse optællingen i fem svingstater så de kunne skaffe de nødvendige stemmer, på maskiner udviklet af venezuelanere og købt op af Kina.

Når man ser hvordan danske medier dækker valget er valgsvindelen utænkelig. Den afvises som “intet strafbart forhold påvist”. Danske medier skriver ikke om høringerne i Michigan og Georgia, hvor almindelige mennesker står frem med edsvorne forklaringer om hvad der er sket. Alle, som ulejliger sig med at lytte, genkender autenticitetens overbevisende kraft. Man kan ikke undlade at tænke at det er derfor danske medier holder sig væk. De vil ikke udsætte sig selv eller deres publikum for at blive påvirket.

Men så er medierne ikke længere et demokratisk værktøj. De er det modsatte.

En kommentator i Dagens Nyheter, Martin Jönsson, mener at nu må det være nok. Twitter må lukke Trumps konto øjeblikkeligt. For stedse.

”Hvor mange gange kan man bryde reglerne inden det bliver for mange? Hvor groft kan man bryde reglerne inden nogen trækker stikket? Uanset hvilket spørgsmål man svarer på er grænsen overskredet for længe siden, når det gælder præsident Donald Trump og Twitter”.

Når journalister bliver fortalere for censur er noget på færde. Flere Demokrater har taget til orde for at Trump og hans familie må stilles for retten. Det ville i så fald være en skueproces.

Hvorfor er der ingen som reagerer?

En kendt journalist og forfatter bad mig fredag stoppe med Michael Flynn pjattet og disse “konspirationsløjer”. Han mente vi støder folk fra os. Jeg måtte le og svarede: “Det er vores vindersag.” Han blev lidt overrasket, og gav udtryk for at han ikke forstod noget som helst. Alt virkede “tosset”.

Du er kommet langt ind i en psykologisk diagnose, når selv godt orienterede journalister ikke forstår hvad som er op eller ned, sandt eller falsk.

Document kan ikke skrive anderledes om hverken Flynn eller Russia collusion. Vi har fulgt denne sag så længe at vi ved hvad der er foregået. Vi kan ikke opgive fakta fordi nogen anser det for utroligt, bogstavelig talt.

Vi ser hvem, der kun driver propaganda og luger alt ud, som ikke passer dem: DR, NRK og SR (i Sverige) gør det. Derfor gør de over tid publikum forvirrede, duperede, til dels rasende.

Dette har været gjort med en hensigt. Det er ikke sket af sig selv. Nogen har styret dækningen hen imod sådan et resultat, akkurat som valgsvindelen i USA er så omfattende at den må være centralt styret.

NTB/Ritzau spyede frem mod valget hver nat en fem-seks meldinger ud om Trump. Næsten uden undtagelse negative. Samtidig var der mange sager de ikke rapporterede som var positive for Trump. Over tid giver dette en skæv virkelighedsopfattelse og en farlig forestilling om verden.

Vi har i disse år set en acceleration i propaganda, som er uden sidestykke og covid har bare gjort det værre.

Når det samtidig ledsages af hypermoralsk fordømmelse, vil resultatet give sig selv: Giv ham mundkurv på og stil ham for retten. Klyng ham op.

I næste omgang kommer turen til hans tilhængere, og derefter jagten på dem, som ikke har smidt masken endnu.

Dette kobles op mod jagten på negerkongen i Pippi Langstrømpe og alle mulige Blackface. Der foregår “udrensninger” og de hænger sammen.

Der vil altid være nogen at jage og rense ud.

Når man er kommet godt i gang går det af sig selv. Vi hører folk, som har boet i Sovjetunionen eller Kina sige at de begynder at kende det igen.

Vi er godt på vej.

Taget herfra

1 Kommentar

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.