Nu har der jo været talt en del om det, men ikke i den danske presse, så jeg vil benytte en glad hændelse, til at tale lidt om det fænomen Trump kæmper imod, men som vi ikke kender det mindste til i Danmark – det almindelige Danmark. Det betyder ikke, at vi ikke har det, men at det er så gennemført, at der aldrig bliver talt om det. Det er hverdag.
Vi herude på landet har i al tid hentet vort vand i brønden vore forfædre gravede. Det var ikke altid let at grave brønden. Den skulle være dyb, hvis vandet skulle være rent, men den skulle også være tæt på, helst midt i gårdspladsen, og det harmonerede ikke altid med kravet til rent vand, da svavset vand fra dyr og mennesker kunne sive ned gennem de øverste jordlag, et problem generationer klarede ved at tætne den øverste del af brønden med cement og ler. Og man har tilsyneladeende været dygtige, for jeg har aldrig hørt om, at folk med egen brønd døde af vandet. Så på landet var vandsituationen: Fred og ingen fare, men sådan var det ikke i byerne. Selv længe efter krigen.
I den ende af hovedstaden hvor jeg fik min uddannelse, smagte vandet af rådne æg, og der, hvor jeg boede, var smagen mere i retning af svømmehal, samtidig med at den generelle smagsoplevelse understøttedes med jævnlige kogepåbud, så egentlig var det helt på sin plads, at der blev gjort noget.
Og det blev det med vandforsyningsloven af 1980. Det er muligt at meningen var god nok, men som sædvanlig lod venstrefløjen ikke en god chance til at forpeste livet for modpartens vælgere gå fra sig, og den vidste hvordan: Indfør tvungne prøvetagninger hvert 5 år, og kontrollér at vandets parametre overholder ligegyldige normer, som i mange tilfælde med garanti ikke kan opfyldes, og som derfor giver masser af arbejde til kommunnale sagsbehandlere, akkrediterede laboratorier, politi, domstole, vvs-installatører, sælgere af vandrør og rensningsanlæg og fede indtægter til vandforsyningsselskaberne, når uskyldige har været hele turen gennem den ruinerende mølle. Og for at sætte den rene blinde galskab til sagsbehandlingen, besatte kommunerne sagsbehandlerjobbene med overvægt af kvinder. Det sikrede, at der ikke var den ringeste forståelse af fysik, kemi, teknik, sundhed eller rimelighed. Folk blev meget let påført udgifter til ”forbedringer” eller tilslutning til det nærmeste vandværk ofte flere kilometer borte, af størrelsesordenen 10,000 til 100.000 engangs og op til 200.000 faste årlige. Og kommunerne understøttede hetzen mod almindelige borgere – gerne ved at overtræde gældende lovgivning. Eksemplerne er legio. Hvad pokker – det er jo kun dumme bønder, det går ud over, og de fortjener det i øvrigt for deres forbrydelser mod dyrene, jorden, vandet, himlen´- øh atmosfæren, folket osv..
Selv endte jeg også i møllen, selvom min brønd var en artesisk boring nede fra et forspændt istidsmagasin, som det hedder i fagsproget. Der var ved forsømmelighed fra min side røget noget jord ned i brønden, der omgiver boringen, og hvor vandet opsamles. Det gav ved prøvetagning anledning til et par jordbakterier, og så smækkede fælden. Trusler om politi og retsager hvis ikke …
Det blev en lang omgang. Næsten 3 år, hvor man ikke vidste, om man ville blive ruineret. Heldigvis var internettet opfundet dengang, og en søgning gav et lykkeligt resultat: Det viste sig, at der fandtes en Dansk Brøndejerforening, og en henvendelse til dem fulgt af indmeldelse, klarede sagen, idet de gav mig den lovgivne tid til at få udbedret sagerne til rimelige penge.
Det er den slags offentlig indblanding i alt mellem himmel og jord som Donald Trump kalder den dybe stat. Offentlige istitutioner som bare rager stadig mere magt til sig. Betalt med flittige borgeres penge.
Og hold så godt fast, for det lyder som en løgn. Selv måtte jeg læse det flere gange og søge på nettet, men det er sandt. Selveste EU har udsendt et direktiv, der ophæver kommunernes ”tilsyn” med private menneskers vand, og det er mundet ud i lov nr. 1147 af 27 oktober 2017.
Hip Hurra for det, og hvor har de da godt af det de sure madammer i kommunen. For de er sure: De tilsendte mig en indkaldelse til vandprøvning sidst på sommeren på et tidspunkt, hvor de vidste, hvad vej det gik, og siden har de været tavse. Helt tavse. Man kunne da have forlangt, at de sendte besked om ”befrielsen”, men nej. De er sure som demokraterne i USA. Og hvor har de godt af det.
http://db-forening.dk/vigtig-information-2/
Og så er vi inde ved sagens kerne, nemlig den, at når vi lader staten tage ansvar for ting, folk selv kan tage ansvar for, så bliver staten foruroligende hurtigt almægtig i sin udlægning af pligten, og ser som det første helt bort fra de mennesker, magtudøvelsen går ud over. Der sker jo intet ved en omgang magtfordrejning – i hvert fald ikke for de ansatte i forvaltningerne. Så kan de lære det de skide bønder.
Leave a Reply