Den ensidige klimadebat udfordrer det oplyste demokrati

Johannes Krüger er dr. scient. og professor emeritus ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, og forfatter til bogen ”Klimamyten – et opgør med tidens CO2-panik” (People’s Press 2016).

Klimahysteriet rammer politikerne som en boomerang, så det politiske miljø ligesom medieverdenen er stærkt præget af meningspres og selvcensur.

Læs kronikken her

13 Kommentarer

  1. Der er en helt simpelt det her, som alt det andet: De velbegavede menneskers arbejde og gode og nyttige resultater lægges for had af de ubegavede. Janteloven i globalt perspektiv. Den ubegavede elsker den endnu ringere begavede næsten lige så meget, som han hader den bedre begavede.

    Så når den velbegavede går på arbejde, for at gøre gavn, så tager den ubegavede fat på sit arbejde: Kampen mod alle de ulykker, som modstanderne, de velbegavede, laver på os alle i form af sygdom, forurening, udslettelse og undergang. Når den dygtige bonde laver mad til mange, så udsletter han samtidig alt dyreliv, samtidig med at han forgifter luft, jord og vand. Så selv om de ubegavede (politikere som regel) intet nyttigt kan, så vil de bestemme, hvorledes den dygtige skal udøve sit arbejde. En kamp kalder idioterne det.

    Så hvilket angreb kan være bedre end kampen for klimaet. Ikke kun rammer man dem, man er misundelige på, men man får også magt over de ressourcer, der er nødvendige for os alle. Det er det de vil: Magt – om de så selv skal dø af det – røvhullerne. Og det skal så nævnes, at importen af stærkt underbegavede brune og sorte passer som hånd i handske på deres mål.

    Når det gælder klimaet, så er det for længst videnskabeligt bevist, at CO2 slet ingen virkning har på temperaturen, men at mere CO2 blot gavner plantevæksten (og det er selvfølgelig endnu en grund til for idioterne at være imod afbrænding af kul og olie.).

    Skulle vi endelig bekymre os om klimaet, så var det da om tidspunktet for den næste istid. Hodja har tidligere rejst det spørgsmål, og desværre måtte jeg konstatere, at det tilsyneladende ikke bekymrer nogen. Ingen steder har jeg set stillingsopslag for lederen af et institut med det sigte. De vil også få svært ved at finde ham, da han skal være ekspert i systemteori og praksis, og det har ingen selv seriøse forskere forstand på. Klimaet er et system.

    Og tillad så den gamle mand, at spille et glad stykke musik. Det er af Moises Simons fra ca. 1930 og det er en af de store orkesterledere fra England Roy Fox der spiller.

    https://www.youtube.com/watch?v=iFB4SLDF5bU&list=RDMMiFB4SLDF5bU&start_radio=1

      • Den havde jeg godt nok ikke set selvom SusspiciousObservers er blandt dem jeg abbonerer på. Nå, men jeg tror, at det Hodja ønskede sig var en ca. dato eller i det mindste århundrede for hvornår vi skulle bestille billetter sydpå.

        Og det kræver systemanalyse i et omfang som ingen beskæftiger sig med. 🙁

      • Douglas B. Vogt gør. Han siger 2046, men han siger også at en billet sydpå ikke er nok.
        Men lad os nu lige rydde op blandt politikerne først, så kommer vi til videnskaben bagefter.

          • Jeg tror, at vi kommer til at vente lidt længere. Med de perioder vi har set tidligere, tror jeg, at der skal lidt flere indikatorer på, end at nu tror jeg at polerne vender, og så får vi istid.

            Så jeg tager det “køligt”, sådan lidt som jeg tager Al Gores forudsigelser.

          • Det er endnu ikke videnskabeligt forstået, hvordan de magnetiske felter dannes i en roterrende masse og man ikke er heller ikke i stand til at forudsige deres bevægelser. Det gælder både for solens og jordens magnetfelter, hvorfor man blot kan måle og registrere dem.

            Jeg har rundet de 50 og gennem hele mit liv, har der været tale om at en polvending er nært forestående, så lige som husmanden, tager jeg det også ret køligt. Der er i øvrigt også uenighed om det vil ske pludseligt eller gradvist.

          • Jeg tror at Douglas B. Vogt har fat i noget, og at CIA kan be- eller afkræfte det.
            Nu skal vi bare have kastet lys over CIA, så bliver vi meget klogere om det, og en hel masse andet interessant.

  2. Det er jo kun nogle få år siden, geologer skrev, at vi stadig befinder os i opvarmningsperioden efter den sidste istid, såååå……..

    • Faktisk befinder vi os stadig i en istid. Vi er i det der kaldes en interglacial periode.
      https://en.wikipedia.org/wiki/Interglacial

      Med hensyn til fortidens klima, er det geologer man skal lytte til og ikke såkaldte klimaforskere, hvis modeller ikke virker på fortidens vejr og rammer forbi i forhold til hvad der kan måles.

    • De seneste interglaciale perioder er typisk kommet med ca. 100.000 års mellemrum, og varede typisk ca. 10.000 år.
      Det er allerede lidt over 10.000 år siden sidste glaciering, og derfor det mere plausibelt at den næste er 20 år væk, end 2.000.
      Rettidig omhu er typisk noget vi ønsker os i tilbageblik.

      • Wiki linket angiver tidsperioderne for de seneste interglaciale perioder:
        – Marine Isotope Stage 13 (524-474 thousand years ago) – ca. 50.000 år
        – Hoxnian / Holstein / Mindel-Riss / Marine Isotope Stage 11 (424-374 thousand years ago) – ca. 50.000 år
        – Purfleet Interglacial / Holstein / Mindel-Riss / Marine Isotope Stage 9 (337-300 thousand years ago) – ca. 37.000 år
        – La Bouchet Interglacial / Arousa Interglacial / Aveley Interglacial / Marine Isotope Stage 7e (242–230 thousand years ago) – ca. 12.000 år (perioden er reelt opdelt i to interglaciale perioder)
        – Eemian / Marine Isotope Stage 5e (130 to 115 thousand years ago) – ca. 15.000 år — Bemærk: During the Eemian Stage sea level was between 5 and 9.4 meters higher than today [4] and the water temperature of the North Sea was about 2 °C higher than at present.
        – Holocene (12,000 years ago to the present)

        Der er altså ikke tale om nogen specifikke tidsperioder, selvom man tit ser dem omtalt som sådanne i medierne. Milankovitch cykluserne forklarer altså ikke alene de glaciale perioders kommen og gåen (Milankovitch deducerede sig frem til en 41.000 års cyklus, men empiriske data antyder en 100.000 årig cyklus). Problemet er at vi ikke har klima data som rækker langt nok tilbage i tiden, til at sige noget statistisk signifikant om hypoteserne.

        Der er i øvrigt også en model fra 1980 som indikerer at jordens bane de næste 100.000 år vil gradvist blive mere stabil, så vi ikke skal forvente en ny glacial periode de næste 50.000 år.

        NB. Jeg brugte modellen da jeg lærte at programmere i Pascal i ungdomsskolen (og min lærer var vildt begejstret over det).

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.