
Det skriver Kasper Støvring om her

Taget herfra
USA og i tiltagende grad Europa gennemlever et omfattende opgør med den liberale og progressive konsensus, der har domineret Vesten de sidste tredive år. Det kulturelle vibe shift, der førte til Trump, er det mest markante udtryk for dette skred.
Mange etablerede medier og politikere fastholder illusionen om, at alt fortsætter som hidtil. Hos andre fornemmes opbruddet. Derfor bliver de så edderspændt rasende, når man drister sig til at anerkende den konservative vending i USA, når man som LA vil lave et dansk DOGE og rydde op i bureaukratiet, og når man påpeger den fejlslagne strategi i Ukrainekrigen.
Andre er fortvivlede, som eurokraterne Christoph Heusgen og Nathalie Tocci. Den første var rådgiver for Merkel under ”wir schaffen das”, den anden for Frederica Mogherini. Det var hende, der ønskede, at politisk islam skal være en del af fremtidens Europa.
Velbekomme!
Intellektuelle som Christian Egander advarer også ihærdigt mod ”post-liberalismen”. https://www.berlingske.dk/kommentatorer/en-revolutionaer-stemning-ulmer-paa-hoejrefloejen-og-christian Så hvad menes der med liberalisme og post-liberalisme? Hvad er på spil?
Klassisk og progressiv liberalisme
Der er meget værdifuldt, ja, uomgængeligt, i den klassiske liberalisme med dens betoning af retsstat og borgerrettigheder. Det, der er kritisabelt og på vej til at kollapse, er derimod den progressive liberalismes globalisme og dyrkelse af menneskerettigheder og overstatslige konventioner.
Denne liberalisme har skadet arbejderklassen og den lavere middelklasse, der har oplevet stagnerende lønninger, mens de globale eliter har akkumuleret hidtil usete formuer. Den har også nedbrudt nationalstaterne. Resultatet har været tabt suverænitet, skabelsen af parallelle samfund og en dramatisk svækkelse af den sociale sammenhængskraft.
Den progressive liberalisme har tilmed arbejdet systematisk for at lukke den offentlige samtale gennem woke-ideologi, censur og indskrænkninger af ytringsfriheden. I England overvåger myndighederne borgere på sociale medier og arresterer kritiske røster; de nedtoner indvandrervold og mørklægger efterforskning af terror.
Mest opsigtsvækkende i Rotherham-sagen, hvor tusindvis af piger blev mishandlet af primært pakistanere, samt den nylige Southport-sag om drabet på tre piger begået af en mand med indvandrerbaggrund og sandsynlige islamistiske motiver.
Enhver afvigelse fra den vedtagne multikulturalistiske linje er blevet mødt med beskyldninger om racisme, fremmedhad eller populisme. Det er den progressive liberalismes mest forræderiske træk: Mens den prædiker åbenhed, praktiserer den lukkethed.
Den progressive liberalismes ødelæggelse af Vesten
Konsekvenserne for Europa har været ødelæggende.
Verdens stærkeste tillidssamfund er gennem masseindvandring forvandlet til utrygge samfund med grov kriminalitet og jævnlige terrorangreb. På universiteterne er konservative stemmer blevet marginaliser, og de etablerede medier har i stort omfang forvandlet sig til partisoldater for progressiv liberalisme.
Forsvaret er også ødelagt, den grønne omstilling kan ikke levere tilstrækkelig energi, og væksten i Europa er gået i stå i kraft af overregulering.
Den progressive liberalisme har ikke mindst udhulet folkestyret. Mens demokratiet forudsætter folkets ret til selvbestemmelse, har den progressive liberalisme sat internationale konventioner, domstole og overstatslig styring over folkestyret.
Folkelige ønsker om opstramning af indvandringen kan i store træk ikke gennemføres, fordi vi er bundet af internationale konventioner. I en aktuel sag i Danmark er en pige blevet kidnappet, truet med en kniv, mishandlet og ydmyget i et døgn. Men i stil med mange andre er det tvivlsomt, om de sigtede overhovedet bliver udvist. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-03-03-15-aarig-pige-blev-kidnappet-og-udsat-for-mareridtsdoegn
Den konservative vej
Det er afgørende at forstå, at den progressive liberalisme ikke er en neutral, teknisk tilgang til politik, men en ideologi med dybe moralske implikationer.
Derfor må vi vælge en anden vej baseret på konservatisme suppleret med værdier fra den klassiske liberalisme. Uden orden ingen frihed. Derfor må retsstaten og borgerrettighederne forankres i nationalstaten, der er den eneste historisk vellykkede ramme for et stabilt og velordnet folkestyre.
Vi må opbygge et Fort Europa med effektive grænseværn, sikre alliancen i NATO-lande, også med Trump som leder, opbygge flere atomkraftværker for at sikre energiuafhængighed, styrke væksten ved at rulle overreguleringen tilbage, ligesom vi skal sikre ytringsfriheden mod det censurhungrende EU.
Vi skal bevare og genopbygge de værdier og institutioner, der har gjort Vesten stærk: Nationalstaten, familien, kristendommen, civilsamfundet og de kulturelle traditioner, der giver mening og sammenhæng i tilværelsen.
Den progressive liberalisme er på vej ud af historien. Den har skabt en krise, den ikke selv kan løse.
Af Kasper Støvring, ph.d., forfatter
Taget herfra
Nu skiver forfatteren “ progressive liberalisme” som roden til alt ondt.
Problemet er at det kun er delvist rigtig, kært barn må have mange navne.
Personligt mener jeg at man skyder sig selv et vist sted ved kun at identificere den ene part og ikke den anden.
Man bliver nød at blive meget mere konkret og henvise til konkrete eksempler eller officielle tekster og dokumenter. Indrømmet det er ikke altid nok når man skal argumentere for korrekthed i ens argumentation og selv efter dokumentationen det bliver oftest slået hen som snik snak.
Men jeg er sikker på at der er eller andet sted sætter dig en lille måske tanke som vil blive forstærket jo mere vanvittigt det udvikler sig.
Støvring har – som sædvanlig – helt ret.
Herhjemme har de to såkaldte “borgerlig liberale” aviser Jyllands Pesten og Berlingske kørt en konstant hadsk kampagne mod Trump i snart 10 år.
Og Berlingske med den ekstremt Trump-hadende chefredaktør Tom Jensen i spidsen har ageret ukritisk mikrofonholder for en “liberal ideolog” som Søren Pind, der konstant sviner Trump til med alverdens skældsord.
Liberal Alliance har ganske rigtigt udtalt sig positivt om DOGE, men alligevel sidder Ole Birk Olesen stort set hver dag, og hælder en verbal skidtspand ud over Trump på X (Twitter).
Stort set alle “fremtrædende” liberalister i Danmark lider af TDS i svær grad.
Det er quite funny, at lige netop Soeren Blind er så arg modstander af DJT.
HAN, der siden har holdt 80’ernes største hadeobjekt numero uno; Reagan, op i stakte arme, som man stolt holder en
nyfødt frem.
Reagan, der blev hånet, latterliggjort og p.sset på ved enhver given lejlighed af stort set alle – (nej SnotSvend, vi har ikke glemt din 1.Maj tale i Fællesparken)
Men som siden viste sig at skrive sig ind i Verdenshistorien som sidste halvdel af det 20. Århundredes største statsmand og bedste POTUS.
Som jeg var med HAM hele vejen, er jeg på lange stræk det samme med den siddende Potus. Der meget vel for eftertiden kan vise sig at matche Reagan og blive første halvdel af det 21. Århundredes bedste.
Ja, Reagan må vende sig i graven over at blive besudlet af den enøjede mandsling Søren Pind, der i dag er reduceret til en sølle WEF-puppet, der også sidder til højbords hos Bilderberg.
Men hans store forbillede Uffe Ellemann endte jo også som en kulturradikal dhimmi.
Maa se at faa pudset nogle gamle begreber af og indfoere dem igen Pligt/Ret,Ret/Pligt
Fik ikke resten med ,ingen uden den anden.