“DEN RØDESTE MORGEN I 100 ÅR”

Det skrriver Asger Aamund her

Taget herfra

Den 3. juni om formiddagen kunne man se et rødt flag smælde, da den nye regering stod frem på Amalienborg slotsplads. Flaget var efter krav fra Lars Løkke forsynet med en lilla kant, men det var der ingen, der kunne se, når det blafrede i vinden. Efter at medier og kommentatorer i et par dage har hyldet Mette Frederiksen for hendes statsmandskunst, er det nu gået op for nationen, at statsmandskunsten har bestået i at organisere en politisk buffet for SF, Radikale og Enhedslisten, der har kunnet forsyne sig efter behag. Ganske vist har Moderaterne fået optiske reduktioner i indkomstbeskatningen, som dog er blevet udlignet af skatteforhøjelser andre steder.  Det, som Lars Løkke lagde i din hånd, fjernede Pelle Dragsted straks igen. CEPOS kunne nøgternt konstatere, at det samlede skattetryk for de fleste borgere er steget i regeringsgrundlaget.

De lyseblå partier raser og retter deres vrede mod Lars Løkke uden at tænke på, at siden 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen overtog regeringsmagten, bærer de selv ansvaret for, at Danmark nu er blevet et formyndersamfund, en liberalsocialistisk stat. I det liberalsocialistiske samfund har virksomhederne og borgerne den fulde frihed til at tjene alle de penge, de vil. Det er den liberale del. Og staten har den fulde frihed til at konfiskere lige så mange af borgernes og erhvervslivets penge, som den har brug for til ’fællesskabet’. Det er den socialistiske del. I 2010 stod finansminister Claus Hjorth Frederiksen (V) frem i medierne og pralede med, at:” Aldrig har den offentlige sektor været større. Aldrig har der været flere offentligt ansatte!”

Når vi har fået et højrødt regeringsgrundlag der øger statens magt og mindsker borgernes frihed, er det ikke et ondt anslag fra Mette Frederiksens side, men resultatet af mange års regeringsførelse hen over den midte, der skridt for skridt er rykket til venstre. Centrum i dansk politik ligger derfor nu, hvor SF befinder sig. Det er derfor, at landbruget er kastet under bussen, at skattetrykket er øget, og at finansieringen af den accelererende grønne omstilling smøres af på skatteborgerne.

Den nye regering sender landbruget på hospice. Det er målet, at dansk produktion af grise skal begrænses til hjemmemarkedet. Dyrkning af foderstoffer ophører derefter, da der er færre dyr. Produktionen omlægges til økologiske bælgfrugter, som regeringen åbenbart mener skal udgøre danskernes fremtidige aftensmad. Der sættes turbo på den grønne omstilling til vedvarende energi i form af en offensiv udbygning af hav-vind i Østersøen og Nordsøen. Naturligvis med statsstøtte, ligesom staten vil subsidiere ’billig, grøn energi’ til virksomhederne. Afgiften på el-biler skal væk og afgifterne på benzin og dieselbiler øges for at facilitere overgangen til udelukkende grøn transport. Skatteyderne betaler hele det grønne gilde og får noget at arbejde med de kommende fire år.

Dog bliver vi lovet kompensation i form af nedsat moms på fødevarer og ingen moms på frugt og grønt. Uheldigvis er denne omlægning lagt i hænderne på Skatteministeriet, hvor alle IT-systemer ligger i ruiner. Det var SKAT, der var ansvarlig for, at Sanjay Shah kunne suge milliarder af kroner ud af statskassen, SKAT måtte makulere EFI-systemet, der skulle inddrive skattegæld og det er SKAT, der har skabt de fejlbehæftede ejendomsvurderinger, der driver boligejerne til vanvid over det ganske land. Skatteeksperter fra universitetsmiljøet har udtalt til medierne, at SKATs muligheder for at lancere et ændret momssystem i 2030 må høre hjemme i regeringens afdeling for spøg & skæmt. SKAT er IT-død og kan ikke genoplives inden 2030.

Medierne jublede over løftet om gratis tandpleje for alle. Det forlød, at man fra næste år ville lancere ordningen for pensionister og kronikere og så udvide modtagerkredsen de kommende år, indtil alle var omfattet i 2030. Det viser sig dog, at det i første omgang kun er førtidspensionister, der kan modtage gratis tandpleje. Både Enhedslisten og de Radikale er populære blandt migranter fra islamiske kultursamfund. Enhedslisten er tæt på Palæstina-bevægelsen og bryder sig ikke om Israel. Hos de Radikale gør Samira Nawa, hvad hun kan for at fremme islams sag. Begge partier er afhængige af deres mange muslimske stemmer og har kvitteret med at give ikke pensionister, men netop førtidspensionister gaven med den gratis tandpleje. Det er jo en kendt sag, at migranter fra islamiske kultursamfund dominerer tildelingerne af førtidspension, som de synes passer bedre til en rettroende muslim end arbejdsmarkedet. Nu har de fået noget for deres stemmer, og Enhedslisten og Radikale leverer stemmer, der arbejder. Den nye regering har samtidigt sørget for, at den ’stramme udlændingepolitik’ betyder, at MENAPT-landene kan betragte Danmark som et indrejsecenter uden udrejsecentre.

Regeringsgrundlaget er finansieret som Supersygehusene. Det vil sige en budgetskitse uden kontrol og fast form. De mange penge til statens stærkt øgede forbrug forventes inddrevet gennem et højere skattetryk, der rammer indkomster, arv, salg af bolig og formentlig senere også øget beskatning af pensionsformuer. Det passer meget godt med, hvad flertallet af vælgerne vil have: Et socialdemokratiske samfund med en stærk stat, centralt styre, høj skat, der skal give høj velfærd og dominerende statsmedier, der fortæller os, hvad vi skal mene om Trump, klimaet, den grønne omstilling, onde Israel og vores solidariske fællesskab.

Med den nye regering dages det folkens. Det lysner i øst for Danske Demokratiske Republik. Dog med kongehus. Så hvad kan vi forlange mere?

Taget herfra

3 Kommentarer

  1. Hvis man stemmer på og i ramme alvor tror på nogen som helst fremgang for Danmark ved at vælge imellem de politikere vi har idag, så er man helt enkelt retarderet eller selvhadsk i en grad så man også hader ting som ligner en selv.

  2. Tænkte på at vi burde lancere udtrykket “Drømme moralister”. Det er Dem som tager udgangspunkt i Deres idealer og tror verden/virkeligheden bare retter sig ind under den. Dem som blindt indretter Deres moral uden at forholde sig til, hvad de har med at gøre, eller lyver sig bedre ud fra Deres drømmemoral. De er oppe i himlen med Deres moral, imens andre må blive på jorden og forholde sig til virkeligheden der.F.eks os der er imod islam, som den undertkkende usekulær diktator religion den er, vi er jo nogle værre racister, fascister, etc og islamafober, imens de så sandelig ikke er det. F.eks wokepsykotikere som hader de f8lk, som forholder sig til den kønnede biologiske virkelighed. Repressentanter for drømmemoralister er helt klart De Radigale ( som nu gudhjælpemig mig er i regering). Musikalsk kan vi jo tage John Lennons “imagine.”. . En modgsang imod den var Steely Dans ” only a fool would say that”. God søndag.

  3. “Gratis” tandlæge kommer også til at gælde studerende der kommer hertil udefra.
    Gratis uddannelser får de i forvejen.

    Og så alle de invasive der vil strømme til, med deres rådne pløkker.
    “Flygtninge” har i en del år, fået lavet tænder gratis.

    Men det bliver heldigvis nok ikke til noget…..

    Der bliver ikke tandlæger og penge nok.

    2 millioner kommer det til at koste skatteyderne, at de 2 radigale islamtrunter tager orlov fra Folketinget.

    Men Dumskerne betaler da fortsat sin SKAT med glæde.😄

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.