Dette bestrides af direktøren for Blixen-Museet i Danmark i BT idag.
Det kan da være belejlig at gøre opmærksom på hendes syn på islam:
Forfatteren Karen Blixen forstod tidligt ovenstående forhold, hun havde erfaring med både Islam og Nationalsocialismen. I foråret 1940 skrev Blixen fire kronikker fra Berlin. Efter krigen blev de offentliggjort under titlen ”Breve fra et land i krig”. I kronikkerne beskæftigede Blixen sig med nazismen. Hun overvejede bl.a. forholdet mellem individualitet og underkastelse under nazismen, og spurgte retorisk om der nogen sinde havde været noget som Det Tredje Rige, hun kom selv med svaret:
Af de foreteelser, som jeg i mit liv personlig har kendt til, er den, der kommer det nærmest, Islam, den muhamedanske verden og verdensanskuelse. Ordet Islam betyder hengivelse, det er vel det samme, som Det Tredje Rige udtrykker i sin håndsoprækning: Din i liv og død.”
Blixen fandt yderligere en lang række lighedspunkter mellem islam og nazisme:
Begge har en uhyre selvfølelse, som sætter den rettroende over alle vantro, de er begge klasseudslettende m.m.,
og hun skrev at der var lighedspunkter mellem “Mein Kampf” og koranen. Men den væsentligste og afgørende forskel fandt Blixen i det forhold, at Islam var en religion, og at hengivelse i Islam er hengivelse til Gud, en accept af livets grundvilkår, mens nazismen er underkastelse under racen og fædrelandet. Men deri tog Blixen fejl, Islam er underkastelse under lovreligionen og dermed en utopisk ideologi der berører alle livets forhold, ikke blot de spirituelle.
Afslutningsvis manede Blixen til eftertænksomhed
Islam bærer præg af sin ørken-oprindelse, der er sandstorme i den og store luftspejlinger. Til gengæld, synes jeg, har Det tredje Rige en rent ekstatisk respektabilitet, honnet ambition på liv og død, i himlen og på jorden. Hvilken af de to mentaliteter, der er den farligste, er ikke godt at vide.
Hugget på Minut
Leave a Reply