Endnu en gang tørklæder i Ugeskrift for Læger

To muslimske medicinstuderende ‘besvarer’ antropologen Britta Mogensens læserbrev fra sidste nummer:

Endnu en gang, kære Britta Mogensen, har du ikke forstået, at vi ikke bærer tørklædet for at skilte med vores religion eller grundet mellemøstlig kultur.Vi kom til landet som små og har derfor kun haft en minimal kontakt med vores egne kulturer, så vi kender stort set kun til den danske kultur.

Hvorfor vi gerne vil bo i Danmark? Tja, fordi vi nu engang er danske muslimer – sådan vil vi betegne os selv, med eller uden flæskesteg.

Det passer slet ikke ind i billedet her, i et anset højakademisk ugeskrift, at have en så usmagelig debattone, som du udviser, og vi har derfor svært ved at forholde os til det. Som antropolog burde netop du have en bredere forståelse og accept af andres forskelligheder. Vi beklager dybt vores undren over dit arbejdsfelt – en, der dyrker læren om mennesket i sammenhæng med de forskellige samfundssystemer, som mennesket indgår i – sandelig en tankevækkende tanke!

Det er ikke ligefrem denne forståelse og accept af andres livsformer, en antropolog som dig udviser ud fra det, man læser fra dine indlæg. Ikke desto mindre taler du om muslimer i din omgangskreds og deres meninger – ret magert udsagn! Er din muslimske omgangskreds måske også kommende læger, hvor man diskuterer, om de må have adgang til sundhedssystemet med/uden deres tørklæde?

Mange fobier i tidens løb har kostet masser af menneskeliv: heksejagter, jødeforfølgelser, hetz mod afroamerikanere osv. Disse uhyggelige historier burde du tage til efterretning som antropolog.

Du må fortælle dit drengebarn, at mennesker er forskellige, men i bund og grund er deres blod af selvsamme røde farve. Du må lære dit barn at elske sin næste uanset farve, religion, race og påklædning. Vi vil vove at påstå, at du i den grad vil have svært ved at forklare det lille barn, hvorfor pædagogen er sort/mørklødet, for mor er jo lys, når du jo er tilhænger af, at pædagogen skal ligne dig!

Hvis du i øvrigt ikke vil konfronteres med kvinder, der går med tørklæde, så bliv hjemme! For så er det dig, der har et problem. Så er det dig, der er middelalderlig, for det hører ingen steder hjemme i et moderne land som Danmark at begrænse andre for at afgrænse sig selv! Vorherre bevares!

Ugeskrift for Læger

Tonen bliver mig noget skinger i de 2’s læserbrev. Og hvis det ikke er for at skilte med religion og mellemøstlig kultur og de iøvrigt kun kender dansk kultur – ja hvad skal tørklædet så til for? Det fremgår ikke. Så beskylder de hende for at være islamofob og racist. Og så slutter de med “Så er det dig, der er middelalderlig, for det hører ingen steder hjemme i et moderne land som Danmark at begrænse andre for at afgrænse sig selv! Vorherre bevares!” – Hvem er det lige der har gjort mest for at indskrænke danskernes udfoldelsesmuligheder i de senere år – for slet ikke at tale om Muhammed-krisen?

Britta Mogensens indlæg m.flere:

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page?_pageid=33,15809922&_dad=portal&_schema=PORTAL

Du kan så læse om

Tørklædet kan sammenlignes med jødestjernen – Interview med en iransk kvinde

[youtube=https://www.youtube.com/watch?v=JzZqFq6zyng]

5 Kommentarer

  1. Artikelskribenterne virker meget desperate og hadske.

    Hvorfor denne desperation og had, hvis tørklæderne ikke bunder i religion og kultur evt. tvang?

    De kunne da bare tage dem af, hvis det ikke betyder noget.

  2. Hvorfor ikke tage de tørklæder af hvis de intet har at gøre med at lufte sit religiøse tilhørsforhold ?

    Hvem spørger de kommende patienter om DE finder det betryggende at skulle behandles – som Vantro- af en Rettroende læge/sygeplejerske ?

    Kender man det mindste til teksterne i Koranen -så er vil man som Vantro og patient muligvis ikke føles sig overvældende tryg ved en sådan mulig situation.

  3. Lad disse kludekoner praktisere på Nørrebro.
    De har intet fornuftigt at gøre på et dansk hospital.

    falkeøje

  4. bemærk at søger man på “britta mogensen”, som er den person Latifi og Ashraf henvender sig til, får man intet om omtalte Britta, men tværtimod ENDNU et skabende svar fra de to kommende læger. Og med den opførsel skal det blive interessant at observere deres reaktion på patienter der ikke umiddelbart godtager deres religion eller fremtoning….

    Jeg finder det mærkeligt at Ugeskriftet har lagt svarene fra musliemrne ud, men ikke indlægget fra omtalte Mogensen, således at man kan danne sig et indtryk af hvem der er mest fornuftig… dette kaldes i journalistisk henseende for subjektivitet.

    iøvrigt interessant at første paragraf nægter tørklædet som båret af religiøse årsager….. hvad da? regnvejr?

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.