“Er Frankrig nu Europas syge mand?”

Ja, og Spanien . Og Italien . Og Portugal . Og Grækenland – Og Tyskland er på vej …

Soren Skafte om hamas-zombien Macrons Frankrig :

Taget herfra

Den franske premierminister François Bayrou tabte mandag en tillidsafstemning i den franske Nationalforsamling med stemmerne 194-364. Det var dermed exit for Frankrigs fjerde premierminister på mindre end to år.

Bayrou havde selv bedt om Nationalforsamlingens opbakning til hans regerings bestræbelser på at løse Frankrigs monumentale gældsproblemer.

Budgetunderskud og statsgæld

I 2024 nåede Frankrigs budgetunderskud op på 5,8 procent af BNP – næsten det dobbelte af EU’s grænse på 3 procent – og den offentlige gæld ramte forbløffende 113,9 procent af BNP. Uden indgreb truer underskuddet i 2026 med at overstige 6 pct. af BNP og gælden 116 pct.

Baggrunden for de økonomiske problemer har ikke mindst været at skiftende franske regeringer har søgt at skærme den franske befolkning mod virkningerne af først finanskrisen og siden Covid. I perioder har de offentlige kasser stået vidtåbne og kompensationer til stort set alle er udbetalt nærmest kritikløst.

Mens fokus tidligere har været på Grækenlands og Italiens økonomiske problemer er det derfor nu Frankrig, der giver anledning til uro. Omkostningerne ved at servicere den voksende gæld stiger med raketfart

Nedskæringer og afskaffelse af helligdage

Bayrou har foreslået en række kontroversielle nedskæringer, herunder at skære omkring 44 milliarder euro ud af næste års budget og afskaffe 2 helligdage – påskemandag og 8. maj (helligdag som markerer befrielsen i 1945 i Frankrig) skal herefter være almindelige arbejdsdage.

Imidlertid kunne oppositionen på såvel højre- og venstrefløjen (med 330 pladser i Nationalforsamlingen med 577 pladser) samles for at underminere Bayrous regering.

Bayrou vil indgive sin afskedsbegæring tirsdag, mens den franske præsident Emmanuel Macron beslutter, hvad han skal gøre nu. Macron har tre muligheder: udpege en anden premierminister og håbe på, at det vil lykkes femte gang; opfordring til et hurtigt parlamentsvalg, som han gentagne gange har udelukket; eller selv træde tilbage, på trods af at han har lovet at forblive ved magten indtil udgangen af sin embedsperiode i 2027.

Meningsmålinger viser, at mellem 56 og 69 procent af franskmændene ønsker et hurtigt parlamentsvalg. Til sammenligning viste en meningsmåling i denne måned, at kun 15 procent af vælgerne har tillid til Macron, hvilket er et fald på 6 procentpoint siden juli.

Frankrigs sidste lynvalg resulterede i et parlament uden klar majoritet men opløst i 3 omtrent lige store grupperinger. Marie Le Pens højreparti, National Samling, fik flest stemmer, landets venstrefløjsalliance sikrede sig flest pladser i alt, og Macrons midterkoalition mistede indflydelse.

Hvad gør Macron?

Hvis Macron nu vælger en kandidat fra centrum-venstre-socialisterne i stedet for at udskrive nyvalg eller selv træde tilbage er det ingen garanti for en mere beslutningsdygtig Nationalforsamling.

Under alle omstændigheder ventes der allerede onsdag over hele Frankrig demonstrationer og den 18. september har de store franske fagforeninger planlagt at protestere mod de foreslåede budgetnedskæringer.

Taget herfra