Et årsdagen for muhammedtegningerne: Hvis vi vennesælt gør sådan, som det blev anbefalet af en snes halvsenile fhv. ambassadører, Uffe Ellemann-Jensen, det kvarte Folketing og et par indskrænkede, selvfede chefredaktører, ja så prisgiver vi vores samfundsform.

Dagens leder i EkstraBladet giver Thøger og kumpaner råt for usødet.

IKKE TALE OM. Hvis vi kunne rulle tiden tilbage, skulle vi gøre det igen. Ytringsfriheden var og er værd at forsvare, uanset de menneskelige og materielle omkostninger, som man indirekte kan lægge den til last. Der er tale om vort demokratis vigtigste frihedsrettighed. Vi har kun haft den siden 1849. Den eksisterer ikke automatisk i evighed. Vi skal slås hver dag for at bevare den ved at bruge den – ikke bøje den.

HVIS VI giver afkald på den af høflighed, af bekvemmelighed, i den artige tones og den gode, globaliserede smags navn. Hvis vi vennesælt gør sådan, som det blev anbefalet af en snes halvsenile fhv. ambassadører, Uffe Ellemann-Jensen, det kvarte Folketing og et par indskrænkede, selvfede chefredaktører, ja så prisgiver vi vores samfundsform.

EKSTRA BLADET støttede hele vejen igennem Jyllands-Posten. Vi gav dens redaktion det bedste, vi har: Victor-prisen, som er vor højeste anerkendelse af journalistiske præstationer. Det står vi ved.

DET LYDER så kønt, at vi skal tale pænt til fremmede og ikke udfordre. Men ytringsfrihed er ikke høflig. Den er rå og ærlig – samt forudsætningen for alle andre frihedsrettigheder.

LÆREN AF det seneste år er, at vi ikke skal beskære ytringsfriheden. Hverken for at tækkes muslimer eller andre. Det er ikke os demokrater, der har for stor ytringsfrihed. Problemet er, at muslimerne ingen har.

Læs hele lederen.

Takker Anker, der spottede denne.