“Facebook-blokeringen af Trump udstiller Helle Thorning-Schmidts rolle i Zuckerbergs ”Tilsynsråd””

Aia Fog Michael Pihl har skrevet denne gode artikel om Facebooks “tilsynsråd”, som som ikke synes at gøre noget for ytringsfriheden, men blot tager imod “censur”penge fra Facebook …

Jeg har tilladt mig at tyvstjæle artiklen herfra

Af cand. jur. Aia Fog og cand. mag. Michael Pihl, formand og næstformand for Trykkefrihedsselskabet 

I maj sidste år nedsatte tech-oligarken Mark Zuckerberg et såkaldt ”uafhængigt tilsynsråd”, der skulle vurdere og træffe afgørelse i sager, hvor brugere har klaget over at være blevet censureret eller blokeret for ytringer på Facebook. ”Tilsynsrådet” består af tyve medie-, universitetsfolk og tidligere politikere, der alle har det til fælles, at ingen af dem kan betegnes som hverken uafhængige eller uvildige, fordi de ikke bare arbejder for Mark Zuckerberg – de indkasserer også et millionhonorar for ulejligheden: således har Facebook afsat 130 mio. dollars (ca. 800 mio. kr.) til aflønning og administration af ”Tilsynsrådet” de næste seks år.

Det har været hensigten af give den undrende offentlighed det indtryk, at ”Tilsynsådet” skal været uvildigt og at det kan og vil omstøde beslutninger truffet ikke bare af Facebooks ledelse, men også af dets stifter, Mark Zuckerberg, som så vil rette sig efter dem. Det er altså tvivlsomt, om Tilsynsrådet seriøst vil imødegå Facebooks censurpolitik og det er almindelig kendt, at Zuckerberg har nedsat dette ”Tilsynsråd” for at undgå at blive reguleret udefra af de politikere, der i stigende grad er blevet opmærksomme på tech-gigantens statslignende magt over ytringsfriheden.

Der kan aldrig være noget uvildigt over mennesker, der er købt og betalt: den, der betaler musikken bestemmer som bekendt også, hvad der skal spilles. Det ved alle – inklusive de højtprofilerede rådsmedlemmer, der også tæller vores egen tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt, som desværre misbruger sin position som tidligere statsminister til at prostituere sig for Zuckerberg og underløbe  vor mest grundlæggende frihedsrettighed, ytringsfriheden.

Indtil videre har ”Tilsynsrådet” tilsyneladende intet foretaget sig til forsvar for ytringsfriheden på sociale medier og har ikke barslet med en eneste afgørelse, men det bliver der snart lavet om på, for Facebooks beslutning om at blokere den nu tidligere amerikanske præsident Donald Trump er landet på Rådets bord. Det er i sig selv en absurd situation, at en privat virksomhed har så meget magt over ytringsfriheden, at den kan lukke munden på en folkevalgt politiker, men denne absurditet antager groteske proportioner, når denne virksomheds visne figenblad af et ”Tilsynsråd” uden noget demokratisk mandat gives magt til at underkende en præsident med et markant demokratisk mandat. Og så er det i den forbindelse underordnet, hvilket resultat ”Tilsynsrådet” når frem til.

Vi er vidne til en helt ny afart – en udvidelse – af begrebet magtfordrejning, som nu ikke bare er forbeholdt den offentlige forvaltning, men som også omfatter de private virksomheder, der reelt har tiltaget sig magt, der ellers er forbeholdt stater.

I det spil indtager Helle Thoning-Schmidt en forsmædelig rolle: hun besidder ingen særlige kvalifikationer i relation til hverken ytringsfrihed eller tech-virksomheder, men er alene udpeget af Zuckerberg i kraft af hendes tidligere hverv som Danmarks statsminister. Thorning Schmidts karrierepolitiske status er det, som skal give ”Tilsynsrådet” et skær af legitimitet.

Det mest forstemmende er, at Helle Thorning-Schmidt, sine manglende forudsætninger til trods, udmærket er klar over, at hun alene er attraktiv for Zuckerberg som et politisk blåstempel af hans fortsatte censur og at det, hun reelt sælger, er sin status som yderst forhenværende statsminister. Det er ikke bare udtryk for en manglende respekt for de moralske forpligtelser, som statsminister-hvervet pålægger dem, der bestrider det – også ud i fremtiden; det er også et eksempel på, hvor galt det kan gå, når man sætter en politisk karriere og de magtfulde hverv, man har opnået i den forbindelse til salg.

I den forstand legemliggør Helle Thorning-Schmidt den professionelle politikertype, som den ultimative positionist, hvis standpunkter ændrer sig i takt med forholdene. Principielle spørgsmål optager dem dybest set ikke, for det hele er et spørgsmål om karriere. Vores spådom er, at Helle Thorning-Schmidt ikke engang vil slå et slag i luften for ytringsfriheden til gengæld for den skam, hun har kastet over Danmark.

Aia Fog, cand. jur. Formand for Trykkefrihedsselskabet

Aia Fog, LL.M. Chairman of the Free Press Society

www.trykkefrihed.dk

Taget herfra

Pecunia non olet : penge lugter ikke

3 Kommentarer

  1. Hvorfor nogle bruger Facebook indrer mig stadig.
    Hvorfor man udsætter sig for man kan blive slettet som bruger, når man eksempelvis ikke i mine øjne gør andet end udtrykker noget andre ikke synes om er sært.
    Trusler er der paragraffer mod i straffeloven. der er dog ikke som jeg husker det en præcis definition af hvad en trussel er . Hvilket er en skam, eller muligvis en forglemmelse fra lovgiveres side.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.