Grisen – Forskerens bedste ven

Over 99% af vores genetiske materiale har vi tilfælles med vores fætter med tryne og klove.

Så vi er alvorligt meget i familie med grisen – genetisk set. Men det er ikke kun generne, der ligner hinanden. Det gør vores fysiologi også. Både når det handler om vævsopbygning, organer og hjerne, er der store ligheder mellem gris og menneske. Derfor bliver grisen brugt mere og mere af forskerne, og den har allerede hjulpet millioner af mennesker verden over.

På Århus Universitetshospital forsker omkring 100 mænd og kvinder i grisen. Både i Århus, Ålborg og Foulum sættes forskerluppen på grisen.

Professor Jens Christian Djurhuus undrer sig over, at grisen engang mistede status til fordel for hunden, som har mindre lighed med mennesket.

“Langt tilbage var grisen det dyr, vi mennesker følte os mest forbundne med. Grisen er da også et meget socialt og klogt dyr. Den mest berømte gris hedder Priscilla og reddede et barn fra drukne i USA.”

1843170612.jpg

Pig day.

Hjerneforsker Albert Gjedde fra Århus siger.

“I Danmark er vi på mange måder førende med hensyn til at udvikle grise til sygdomsmodeller. Grisen er et værktøj, som sætter os i stand til at forbedre behandlingen af sygdomme hos mennesker.”

Mange internationale forskere kommer til Danmark for at følge forskningen i grisen. Japan og USA er for eksempel meget interesserede i Parkinson-grisen.

Kilde: midt magasinet 02 07, side 32-35

God artikel. Men jeg nu lidt i tvivl om journalisten har fået procenten angivet rigtigt?

13 Kommentarer

  1. Meget interessant.

    Profeten Mohammed, rejse-imamerne, Maltosen og lille jeg – alle (var) er vi 99% svin.

    Måske skulle man omskrive udsagnet i „Animal Farm” af George Orwell, til: nogle er større svin end andre?.

  2. Så vi er alvorligt meget i familie med grisen – genetisk set

    Ja, og der er mange andre gode grunde til at spise så lidt grisekød som muligt.

    Den vigtigste er selvfølgelig, at grisekød ikke smager specielt godt.

    Men også det faktum, at kødet i smag og struktur mest af alt skulle minde om menneskekød, får min svinekødsappetit til at dale.

    Desuden er grisen vel næstefter kyllingen det produktionsdyr, vi behandler ringest i landbruget.

    De eneste produkter fra grisen, som efter min mening bør finde anvendelse i et godt køkken, er bacon og skinke.

    Man kunne næsten sige, at dette højt intelligente dyr, med hvem vi deler 99 pct. gener, bør vises hæder og respekt ved, at vi kun udnytter grisen i raffineret form som bacon og skinke.

    Og så selvfølgelig til at finde trøfler med snuden.

  3. I den lille bog ”Rene griserier” fortælles der om grisens kulturhistorie fra skabelsesberetningen på vore kalkmalerier til særimner i Valhal og videre til fremstilling af insulin for sukkersygepatienter.
    Den stakkels gris er blevet bagtalt i Mellemøsten og udsattes for tåbelige angreb fra muhammedaneres side og fra islamofiler med dhimmi-indstilling, som vil udrydde den både i litteraturen og som sparegris etc. Bogen kan fås hos ”Den Danske Forening”.

  4. Grisen er faktisk et godt husdyr, den har kun størrelsen i mod sig :p

    Jeg kender nogen som overtog en svag pattegris, der ikke kunne kæmpe til patten i et stort kuld, de beholdt den til den blev kæmpe, den var meget sød og social og lærte tidligt at besørge, det er noget er noget man gør udenfor.

    Men den er ikke god som “vagthund”, trods størrelsen, det er den alt for jovial og nysgerrig til.

    Man skal dog vist ikke falde om og blive bevidstløs i dens nærvær, den er ådselsæder og får den det indtryk at man er kaput, ja så bliver man evt. forvandlet til en del af fødekæden i dens øjne 😉

  5. Jeg har altid haft ømme følelser for grisen .

    Og har af den årsag ganske svært ved at betragte den som et fødeemne.

    Kommer jeg tilbage på landet for at bo vil jeg som hyggedyr anskaffe mig et Hængebugsvin – og som vagthund et par gæs .

    Egentlig er det en ære at blive kaldt et Svin – som det er at blive betegnet Islamofob .

  6. BLE FJERNET: I 2003 ble denne grisen fjernet fra en dør på barneavdelingen ved Sørlandet sykehus Kristiansand. Nå vil en av Norges fremste billedkunstnere ha grisen tilbake.

    80-års jubilanten Else Marie Jakobsen ønsker seg grisen tilbake til sykehuset – i bursdagspresang. Grisen på barneavdelingen satte sinnene i kok hos mange muslimer før den ble fjernet i 2003. Hva mener du?

    Den profilerte tekstilkunstneren benyttet 80-årsdagen blant annet til å ta et oppgjør med muslimers krav og ønsker som går ut over vår egen kultur. Hun viste til en episode i 2003 der en tegning av en gris var blitt fjernet fra sykehusets barneavdeling – etter krav fra muslimer.

    http://www.fvn.no/nyheter/kristiansand/article448964.ece

  7. “Grisen i Kristiansand” forts.

    Nekter å henge opp omstridt gris !

    Nei, svarer sykehusdirektøren til tekstilkunstner Else-Marie Jakobsens ønske om å få grisen tilbake på barneavdelingen.

    KRISTIANSAND: – Vi tok ned bildet av grisen for tre år siden fordi enkelte av våre pasienter ble støtt. Jeg ser ingen grunn til å endre på det, sier Jan Roger Olsen ved Sørlandet sykehus Kristiansand.

    For tre år siden skapte grisesaken nasjonale overskrifter. I forrige uke braket det løs igjen: Else-Marie Jakobsen startet en av de største debatter noensinne på Fædrelandsvennens nettavis http://www.fvn.no, da hun ønsket grisen tilbake.

    Debatten har rast, og de fleste mener muslimer må tåle grisen. Men Olsen synes ikke dette er en prinsippsak.

    – Derimot er det en del av vårt verdigrunnlag å skape trygghet når du trenger det mest. Vi vil ha respekt for alle våre pasienter, sier han.

    http://www.fvn.no/nyheter/kristiansand/article450960.ece

  8. ” Grisen i Kristiansand ” ff

    ” Professor i etikk og teologi ved Høgskolen i Agder, Paul Leer-Salvesen, synes det er enkelt å støtte fjerningen av grisen på Sørlandet sykehus Kristiansand.
    – Fordi det er en bagatell for oss, men ikke for muslimene. Vi må bli langt flinkere til å skille mellom viktig og uviktig når vi diskuterer hvordan vi skal leve sammen i det nye flerkulturelle samfunnet.”

    Fædrelandsvennen mai 2003

  9. Ikke blot grisen !

    Muslim vil stanse salmesang

    Kommunestyret i Grimjstad insisterer på å åpne møtene med salmesang. Det vil SV-politiker og muslim Issifou Koanda ha en slutt på.

    Alle kommunestyremøter i Grimstad åpnes med avsynging av salmen «Gud signe vårt dyre fedreland». I et år har SV-representant og muslim Issifou Koanda prøvd å akseptere dette, men nå har han fått nok.
    – Jeg ønsker at de andre skal tolerere mitt syn ved å åpne kommunsetyremøtene på en annen måte, sier han til Agderposten.

    Andre kan syne at dette er en bagatell. Men for meg som muslim er det alvorlig at jeg skal være nødt til å høre på en kristen salme i forkant av hvert kommunestyremøte, sier Koanda.

    http://www.dagbladet.no/nyheter/2001/01/10/236301.html

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.