“Hamas nægter at overholde fredsaftalen” + “‘Hamas-influencer’ hr. Fafo skudt og dræbt i Gaza”

Det skriver Lars Hedegaard her, og alt tyder på at han har ret

Taget herfra

En række nøgterne iagttagere bemærker, at Gaza-krigen langt fra er forbi. Det gælder bl.a. den britiske journalist Melanie Phillips, som fra Jerusalem desværre må konstatere, at Hamas som sædvanligt ikke agter at overholde den aftale, som organisationen har indgået med USA, Israel og flere arabstater. Hamas har således lovet at lade sig afvæbne. Det kan man naturligvis skyde en hvid pind efter. Terroristerne er tvært imod begyndt at henrette gazanere, som de beskylder for at have samarbejdet med Israel. Hvor længe kan Israel holde til at stå model til det?

Den republikanske senator Lindsey Graham udtaler til Fox News, at Israel formentlig bliver tvunget til at genoptage krigen, for landet kan ikke sidde med hænderne i skødet, mens det er vidne til, at Israel-venlige gazanere bliver udryddet. Hvis den jødiske stat ikke griber ind, hvem vil så i fremtiden vove at samarbejde med den?

Det tog heller ikke lang tid for Donald Trump at komme sig efter sin mellemøstlige sejrsrus. I går lød der helt andre toner fra præsidenten: Hvis Hamas ikke lader sig afvæbne som aftalt, skal vi nok gøre arbejdet. Bare vent og se, sagde han.

Trump plejer ikke at udstede tomme trusler. Når han siger, at han vil lukke grænsen til Mexico, så bliver den lukket. Når han truer Iran med al landsens ulykker, hvis de ikke afmonterer deres kernevåbenprogram, følger han op med præcisionsbombardementer. Når han siger, at han vil narkokartellerne til livs, begynder amerikanske stridskræfter at sænke banditternes narkoskibe, og angrebene bliver filmet, så alle kan se, hvad der venter dem, der trodser ham.

Vi afventer med spænding, hvad Trump har tænkt sig at gøre i Gaza. Får terroristerne lov til at fortsætte, vil det indebære et enormt prestigetab for præsidenten, så noget må han finde på.

Taget herfra

” “Hamas-influencer” hr. Fafo skudt og dræbt i Gaza”

Arnt Jensvoll :

Taget herfra

Saleh al-Jafarawi er blevet bekræftet dræbt i Gaza, under sammenstød mellem rivaliserende palæstinensiske fraktioner. Ifølge lokale og internationale medier, blev han skudt af militante tilknyttet Doghmush-klanen.

Al-Jafarawi, populært kendt som “Mr. FAFO” (forkortelse for “F*** Around and Find Out”), var 28 år gammel.

Gennem krigen 2023-2025, havde han opnået stor synlighed som “influencer” og propagandafigur i iscenesatte, ofte følelsesladede videoer, der glorificerede Hamas’ angreb, og dæmoniserede Israels militære gengældelse. Han genbrugte sig selv i alt fra ligposer, som læge og patient, til Hamas-terrorist.

Farlige organisationer / terrorrelateret indhold

Drabet fandt sted efter at våbenhvilen mellem Israel og Hamas trådte i kraft. Situationen efter våbenhvilen har været skrøbelig, med flere lokale væbnede grupper, der kæmper om kontrol i Gaza.

Mr. FAFO havde en stor følgerskare på sociale medier. Han blev fjernet fra Instagram, med henvisning til Metas politik vedrørende “farlige organisationer/terrorrelateret indhold”.

Taget herfra

2 Kommentarer

  1. Er verden blevet et bedre sted… 😇

    Øjebliksbillede:

    Guld +875 kr/g 🚀
    Sølv +11 kr/g 🌟

    Gående mod vanvittigt, ikke…

    • Det sker, når der ikke er dækning g for diverse kryptovalutaer, og uansvarlige regeringers uproduktive staters valuta.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.