Hjemsendelserne er en del af en politik, der handler om at skabe forandringer i et land, hvor segregationen er massiv, og hvor stadig flere boligområder er præget af tunge koncentrationer af indvandrere.
Sverige har en befolkning på 10,6 millioner. Godt 2,2 millioner indbyggere heraf er født uden for Sverige. Dertil kommer kulturligvis efterkommerne.
I Storbritannien er man nu på 4. generation indvandrere, og etniske briter er vrede over den økonomiske byrde samt særdeles utrygge ved de kulturelle forandringer. Det gælder fx manglende selvforsørgelse, store familier, for lavt uddannelsesniveau i følgende generationer, accept af kriminalitet, efterladende børneopdragelse , manglende demokratisk deltagelse.
Johan Forssell , integrationsministeri Sverige (Moderaterne) : »Vi har en stor gruppe mennesker, der står uden for vores samfund i dag. Vi gennemfører en række reformer på blandt andet migrationsområdet for at ændre det. Vi vil give flere chancen for at blive en del af samfundet, integreres her. Men de, der lever uden for samfundet og ikke har fundet sig til rette, dem giver vi nu denne mulighed.«
Romerne
I de Romerske Emperium kunne folk udefra godt optages, hvis de fx kunne bruges som soldater, bidrage med skat eller bringe økonomisk fremgang/formue med sig. Nogle grupper blev spredt ved indvandringen for at øge assimilation. Gennem rigets lange historie indførtes love, der hindrede ikke-borgere uden ordentlig integration i at få de fordele romerske borgere var tildelt. Det gjaldt fx tiggere , illegale og grupper der blev betragtet som en byrde. Grupper der antoges at destabilisere samfundet eller dræne ressourcer fra riget kunne smides på porten.
Sverige
Den svenske regeringen har vedtaget et kraftigt forhøjet hjemsendelsesbidrag, som er blevet besluttet efter hårdt pres fra Sverigedemokraterne, der til gengæld sikrer den borgerlige regerings flertal.
Vælger en familie, der har midlertidigt eller permanent opholdstilladelse at forlade Sverige kan den få godt 400.000 DK kroner. En enkelt voksen, der forlader Sverige, får mere end 200.000 kroner.
Misforstået solidaritet
Mange borgmestre og byer nægter imidlertid at arbejde sammen med regeringens embedsfolk. I praksis afviser modstanderne at informere om ordningen til borgere med anden etnisk baggrund. Det er usvensk politik mod medborgere der arbejder og bidrager, lyder det.
Selvom Sverige siden flygtningebølgen i 2015 har lukket for en stor del af tilstrømningen af flygtninge, så vokser antallet af borgere med anden etnisk baggrund end svensk stadig, blandt andet fordi familiesammenføringer og arbejdskraftindvandring er stor.
Kilde bl.a. :
Peter Suppli Benson: Forlad Sverige og du får en formue i hånden. Berlingske. 01.12. 2025
Det er en absurd ide at vestlige lande skal betale utilpassede og uintegererbare “flygtninge” for at fise hjem.
Hvis man absolut skal betale for det, må det sgu da være de politikere og de partier, der er ansvarlige for at importere dem her, der skal betale, ikk alle os andre,
Men det er ikke kun i Sverigstan ( og Danmark) at man prøver den slags unødvenlige og dyre “løsninger”:
Køber sig ud af EU-pagten: Holland betaler 33 millioner euro for at undgå at modtage 1.650 asylansøgere
Den afgående hollandske regering planlægger at købe sig ud af EU’s nye asyl- og migrationspagt ved at betale omkring 33 millioner euro for at undgå at tage imod 1.650 asylansøgere. Dette er den billigste løsning ifølge Centraal Orgaan opvang asielzoekers (COA).
I henhold til den nye EU-pagt, der trådte i kraft i juni 2024, skal medlemslandene fordele mindst 30.000 asylansøgere om året. De har mulighed for at vælge mellem fysisk at modtage dem eller betale sig ud af det.
Økonomisk rationelt
Holland, som har en rekordhøj migrationsbyrde, vælger den økonomisk rationelle løsning. Omkostningerne er ca. 20.000 euro pr. migrant, hvilket er langt lavere end de anslåede 69.400 euro pr. person pr. år – ifølge COA’s skøn vil det første år koste over 114 millioner euro for 1.650 migranter.
Regeringen betragter betalingen som en midlertidig løsning, mens den forhandler om en permanent undtagelse.
Polen, Estland og Østrig har fået rabat eller undtagelser fra ordningen, mens Ungarn nægter at deltage.
“Denne galskab må stoppes,” skriver Jean Wanningen:
Leave a Reply