Det spørger Rika Greenberg fra MIFF her
Taget herfra
Jo, de har alle – sammen med et hav af ligesindede musikere verden over – skrevet under på et brev, hvori de opfordrer til boykot af Eurovision i næste måned, fordi Israel også deltager, skriver Chris Hvidberg (LA)
Chris Hvidberg er blandt andet folketingskandidat for Liberal Alliance i Østjylland.
Her er hans kommentar den 23. april i Jyllands-Posten, efter danske musikere, heriblandt MØ, Annisette og Isam B har krævet Israel boykot fra årets Eurovision:
Selvfølgelig boykotter bøvede venstrefløjsmusikere Eurovision på grund af Israel
Det er ikke kun ucharmerende at blande storpolitik ind i noget, der burde være så harmløst som en international musikkonkurrence. Men der er altid nogen, der ikke forsømmer en lejlighed til at optræde barnligt naivt, når der er en scene til det, skriver han i sin kommentar i Jyllands-Posten, 23. april 2026.
Hvad har de danske musikere MØ, Annisette og Isam B til fælles med verdenskendte ditto som Massive Attack, Roger Waters og Peter Gabriel?
Jo, de har alle – sammen med et hav af ligesindede musikere verden over – skrevet under på et brev, hvori de opfordrer til boykot af Eurovision i næste måned, fordi Israel også deltager.
Ofte har jeg hørt folk efterlyse kunstnere i den offentlige debat. Det har jeg aldrig helt kunnet se fornuften i. Jeg er sådan set ret ligeglad med debattørers professioner, og at ophøje kunstnere som dem, der med deres ”krøllede hjerner og kreative kunstnersind” kommer med helt unikke indsigter og bidrag mere givtige og begavede, end hvis de kom fra stilladsarbejdere eller hjemmegående husmødre, er mildest talt søgt.
Brevet og underskrifterne viser med al ønskelig tydelighed min pointe.
Kort opsummeret er hovedpunkterne: Israels deltagelse i Eurovision er hvidvask og legitimering af »folkemord, belejring og brutale militære besættelse af palæstinensere« – og ikke at udelukke Israel er hykleri, når Rusland har været udelukket siden 2022.
Hvis man ikke evner at skelne mellem Ruslands og Israels ageren, mister man retten til nogensinde at blive taget seriøst igen – uanset om man er verdensmester i at spille på koklokke, synge falset eller måske endda har været bassist i Pink Floyd.
Jo, der er meget at kritisere Israel og Netanyahu for. Men når Rusland indleder et umotiveret, væbnet angreb på Ukraine med henblik på at annektere det, er det altså væsensforskelligt fra dengang, da Israel i 2023 blev offer for Hamas’ bestialske terrorangreb.
Der er derfor ikke et nanogram af hykleri i at lade Israel deltage.
Det vil derimod være ganske absurd at nægte Israel deltagelse, fordi det insisterer på at forsvare sig mod fremtidige terrorangreb og nedkæmpe Hamas.
Og ja, det er hjerteskærende grumt. Men når fjenden er Hamas, der skruppelløst handler i strid med krigens love og menneskerettigheder, kan Israel selvfølgelig ikke bekæmpe Hamas med te og samtaleterapi.
At Israels deltagelse i Eurovision skulle være »hvidvask og legitimering« af alle militære indsatser, er også en skør udmelding.
Sidder der en programchef for Den Europæiske Radio- og TV-Union med et brændende ønske om at beholde Israel i Eurovision for at renskure landets image?
Vil seere sidde foran tv’et og tænke: ”Efter at have set Israels bidrag synes jeg pludselig godt om folkemord!”
Det er sangkonkurrence, goddamit!
Og ”folkemord”? Vi afventer stadig Den Internationale Domstols afgørelse, så inden den falder, tillader jeg mig at ignorere enhver socialistisk musiker, der render rundt og råber om folkemord.
Mig bekendt er den kommunistiske Annisette ikke pludselig blevet jurist med speciale i krigsforbrydelser, så hvorfor i alverden skulle jeg lytte til hende og andre selvudnævnte eksperter?
Jeg kender flere, der på imponerende vis altid kan få ethvert emne til at handle om muslimer. På samme måde er der venstrefløjsere, der kan få alting til at handle om Israel. Vi så det f.eks. til kommunalvalget, hvor visse kandidater fik presset folkemord og Palæstina ind i valgkampen. Trods det ingen relevans har for et kommunalvalg.
Nu ser vi det igen: Musikere – givetvis fra venstrefløjen – med et svagt punkt for Palæstina forsøger at gennemtvinge egne politiske kæpheste gennem en sangkonkurrence.
Det er topbarnligt og umuligt at have respekt for.
Taget herfra
I 2025 fik Israel flest stemmer fra danskerne , mens smagsdommer”eksperterne” selvfølglig ikke kunne lide Israel …
Den venstreradikale “sangerinde” Annisette var/er forsanger i bandet Savage Rose, hvor hun sammen med sin nu afdøde man Thomas Kobbel op gennem 70’erne og 80’erne konstant forsvarede alle de kommunistiske diktaturer i den gamle østblok.
Savage Rose optrådte også til støtte for den daværende danske “fredsbevægelse”, der var købt og betalt af styret i Moskva.
Så hun er det helt rigtige forbillede for de hjernevaskede danske Palæstina-støtter.
Den afskyeligt grimme og talentløse punktøz MØ blev iøvrigt først “berømt”, da hun lavede en “sang”, hvori hun svinede Pia Kjærsgaard til på det groveste.
Danmarks Radio elsker som bekendt den slags.
Jeg vil også gerne foreslå at i boykotter det internationale melodigrandprix, men gør det fordi de er for LGBT+ fikserede, eller fordi musikken er så ringe.
Jeg har selv boykottet det siden jeg var 15-16 år gammel og ikke længere var tvangsindlagt til at se det sammen med mine forældre. Bortset lige fra det år hvor Lordi deltog, hvor jeg sad med nogle kammerater og drak, mens vi svinede musikken til. Ret fornøjeligt i øvrigt. Vi jublede selvfølgelig over at der endelig var et rocknummer der vandt.
Musikken er generelt ringe, hvilket ses ved at det er så sjældent at nogen deltagere får sig en længerevarende international karriere. De fleste er glemt i udlandet indenfor et til to år. For de erfarne professionelle kunstnere, gælder det generelt at de har en ok karriere i eget land, men ingen andre lande er interesseret i dem.
Ak ja, jeg kan kun gentage, at propaganda virker.
Trump og Putin er dumme og onde. Den lille, åleglatte og dybt korrupte Zelenskyj er en helt.
Jeg har endda hørt at nogle europæiske politikere mener at Zelensky nu er “Den frie verdens” leder.
Jeg var tæt på at få den lakrids jeg suttede på galt i halsen, for hvordan kan nogen seriøst mene det om en diktator, der har forbud fri presse og endda lukket medier ned, som ikke bakkede op om ham, samt har en sikkerhedstjeneste der (enten selv eller via proxy) har tæsket, tortureret og dræbt journalister.
Det, der bekymrer mig mest er, at dem, der er mest radikale, historisk set, har haft held til at tiltrække de største formuer.
Og at de bruger den hovedløst.