Hvem truer demokratiet?

V: DF-forslag truer demokratiet

Hverken Venstre eller Socialdemokraterne vil være med begrænse de militære og sikkerhedspolitiske oplysninger, der videregives til Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, så længe Enhedslisten er repræsenteret i nævnet.

Forslaget kommer fra Dansk Folkeparti, efter at Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid har forsvaret irakiske oprøreres kamp mod danske soldater i Irak.

Mere på DR

Hører det med til demokratiet at udlevere militære hemmeligheder til et parti, som åbenlyst støtter landets fjender?

6 Kommentarer

  1. Jeg er enig i at det kan være skadende for demokratiet. Til gengæld håber jeg at PET så har fuld kontrol over hvem EL taler med… Døgnet rundt.

  2. He, he. Så fik I den :mrgreen: – det har vi andre vist længe, at Dansk Folkeparti er en trussel mod demokratiet…

    Så må vi håbe på, at PET holder et vågent øje med højrefløjen fremover…

  3. Til islamofacisme,
    Det har PET ikke tid til, de har travlt med at have dialog med imamerne……………..

  4. Tja der blev jo før udleveret oplysninger om det Danske jægerkorps som netop var sevet ud fra udenrigspolitisk nævn, allerede dengang samles mistanken massivt mod de landskadelige elementer kaldet EHL.

  5. Hvem truer demokratiet?

    Det goer en stor og patroniserende stat og love lavet for at omdanne samfundet efter politiske og ideologiske oensker om skabelsen af et utopisk samfund. Idealer som borgerne ikke direkte har bedt om, men som de i loebet af generationer er blevet tvunget til at acceptere som vaerende naturlige tilstande.

    Retten til at bestemme hvem der styrer er Folkets ret. Regeringer er ansat af os. De arbejder for os, betalt med vores penge. Det de arbejder med er tilgengaeld mere vaerdifuldt: vores faelles tillid og nationale arv. Naar de har svigtet Folket er det vores frihed og pligt at sende dem ud.

    Havde de i 70erne, 80erne, og 90erne gjort deres arbejde og fortalt borgerne hvad konsekvensen af EU, multikultur, indvandring, hoeje skatter, omfordelingsmaskineriet og saakaldt kontrol af “myndighederne” ville vaere paa individet, samfundet og vores kultur, ville ingen have valgt dem. Kan man sige at de loej? Vanskeligt, men de undgik paa omhyggeligste vis at fortaelle os mere end allerhoejst noedvendigt.

    Vi er blevet taget ved naesen. Vores friheder er blevet gjort saa begraensede at vi ikke nyder retten, endsige friheden, som retskafne borgere til at forsvare vores familier, os selv, og vores ejendom. Schengen-aftalen blev ikke lagt ud til folkeafstemning. Hvorfor ikke, er det retoriske spoergmaal. Vi er alle urmageren. Ufrie i eget land.

    Vi er blevet ladt i stikken af en stat som ikke varetager dens pligter. Istedet kan vi konstatere at de interesser der bliver plejet i vores navn er embedsmaendenes, den politiske klasses, samt talrige skatteborgerfinancerede organisationers, inklusive DR.
    De personificerer alle staten og bruger den som middel til opfyldelsen af egne politiske idealer udenom borgernes oensker, og vel at maerke udenom demokratiet og folkeafstemninger.

    Hvad angaar vores frihed og selvstaendighed blandt andre suveraene nationalstater bringer de vores 1000-aarige kongerige til kapitulation ved stadigt medlemsskab af det notorisk udemokratiske EU-system, og en unoedvendig deltagelse i det supranational og korrupte FN, en oegle fra en forgangen tid.

    Nu til sidst muliggoer de, ved pasivitet og manglende mod, den kulturelle forvandling og pseudo-kolonialisering af landet af en fremmed, krigerisk og talstaerk kultur. Hvis den befolkningsudskiftning der foregaar ikke bringes til snarligt ophoer er det eensbetydende med vores undergang.

    Vi er i hoej grad blevet forraadt af egen laden-staa-til. Vi lod vores saakaldte ledere fortaelle os hvad der var bedst for os. Vi lod dem tage vores frihed og vores penge for tilsidst at staa umyndiggjorte, viljeloese, og ansvarloese for eget liv og egen fremtid.

    Vi har ikke brug for den meget store, men ogsaa meget udanske stat. Kun saa meget stat som noedvendig, men saa lidt som muligt.

    For at overleve, skal vi vaere frie.

    John Locke: “the Legislative being only a Fiduciary Power to act for certain ends, there remains still in the People a Supream Power to remove or alter the Legislative, when they find the Legislative act contrary to the trust reposed in them. For all Power given with trust for the attaining an end, being limited by that end, whenever that end is manifestly neglected, or opposed, the trust must necessarily be forfeited, and the Power devolve into the hands of those that gave it, who may place it anew where they shall think best for their safety and security. And thus the Community perpetually retains a Supream Power of saving themselves from the attempts and designs of any Body, even of their Legislators, when they shall be so foolish, or so wicked, as to lay and carry on designs against the Liberties and Properties of the Subject.”

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.