Det spørger Lars Hedegaard om her
Taget herfra
I forbindelse med de seneste udslag af det amerikanske – og efterhånden europæiske – racehysteri og de konstante beklagelser over ”systemisk racisme”, ”hvidt overherredømme” og gamle dages kolonialisme og slaveri, kan der være grund til at pege på en historisk sandhed: Slaveri, slavelignende forhold og imperialisme har været normaltilstanden overalt i verden og for langt de fleste mennesker. Slaveri forekommer stadig i bl.a. Kina og en række muslimske lande, og imperialismen er udbredt i Afrika og Asien.
Forskellen er, at mens vi i Vesten iklæder os sæk og aske og jamrer dagen lang over vore forfædres ondskab, har islam og de kinesiske kommunister det fint med slaveriet og mener aldeles ikke, at der er noget at undskylde.
Vesten udmærker sig ved at have været de første til at afskaffe slaveriet og opgive sine kolonier. Frihed er i det hele taget en vestlig opfindelse, som nu er under stigende pres – og det har intet med ”racisme” eller ”hvidt overherredømme” at gøre.
Det burde man lære børnene i skolen.
Taget herfra
Tjaah det var jo onde hvide mennesker i USA fra Nordstaterne, som på frhedens vegne mente at man skulle bekæmpe slaveriet i bl.a sydstaterne, og de onde britiske imperialister mener i Deres nationalitetssang, at Briterne regere søen og Britere aldrig aldrig skal være slaver. Men at der også var sorte slavehandlere og araberne med Islam i mente stadigvæk santionere eksistensen af slaveri (man kan jo ikke så godt forbyde det gud tillader og tillade det gud forbyder), og vel også kinesiske fangelejre etc etc etc. Ser vi stort på. Kristendommen har en menneskelig samvittighed. Islam ikke. Der er mennesker som ønsker at forlade denne modbydelige slavereligion, men da det er en- usekulær diktatorreligion med et bizart Førerprofetideal- og da der er 12 lande i verden hvor der er dødsstraf for at forlade denne modbydelige religion, og dermed internt også streng social kontrol, er det en god ide at støtte dem, som gør det på trods. Støt http://www.frafalden.dk. God onsdag. mvh Michael Unna
Husk BLM. Alle andre liv ikke. Og det er kun -hvide- mennesker der kan være racister 🙂 🙂 :-).
Han er meget ond og farlig. Han lider også af racisme også selvom han ikke erkender det. Derfor er der kurser mod indbygget racisme.
Rasmus og rasmussine psykosen, vil nok også vide hvilken race racister tilhøre…:-) 🙂 🙂
Kjøbenhavn
Forlagt af BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN).
Trykt hos J. H. SchuItz.
1893.
***********************************
(…..)
II. Negerracen falde i 3 store Afdelinger: De egentlige Negere,
Bantufolket og Hottentotterne.
(….)
Negerne er i det hele stærkt og muskuløs byggede, i Arbejdsydelse står
de også Europæerne nærmest,
Lemmerne er derimod ikke kraftige;
Særlig karakteristisk er i så Henseende de tynde Lægge.
Hovedet er ejendommelig smalt og sammentrykt,
Panden skråt tilbagevigende, hvorimod læbepartiet er stort og fremspringende, Fortænderne skråtstillede,
Næsen, særlig Næseroden, flad og bred,
Læberne tykke og svulmende,
Håret mørkt, kruset og uldagtigt.
Farven er mørk, fra det dybeste ibenholtsorte til det smudsig gulbrune;
Visse mellemafrikanske Folks Farve er så sort at den endog spiller i det blålige. Den mørke Farve skyldes et Pigment i Overhudens underste Lag, Slimlaget (rete
Malpighi).
Huden er blød, atlaskagtig, men har modbydelige ammoniakalske Uddunstninger.
Der virker i høi Grad frastødende på Europæerne i deres Omgang med de sorte.
Negernes Karakter ligner i mange Punkter Barnets. De er i det hele
Stemningsmennesker hos hvem Fantasien er overvejende. Et Grundtræk i
deres Temperament er derfor overgiven Munterhed, som ofte ved pludselig
indvirkende årsager kan stå over i sin Modsætning. Fra deres utøjlede
Fantasi udspringer også deres Pyntesyge og Forfængelighed, der altid
giver sig Udslag, såvel som deres Tilbøjelighed til larmende Skuespil
og Danse. I denne Stemning er de i Stand til at forglemme alle Sorger
og Lidelser og at forsone sig med den hårdeste Lod. Negeren er ligesom
Barnet et Øjeblikkets Menneske, han lever så at sige kun for den Dag i
Dag og bekymrer sig hverken om Fremtiden eller Fortiden. Negerens i det
hele ringe åndelige Energi har en vis Godmodighed, ja Blidhed til
Følge, men lige så godmodig han er over for sin Ven, lige så
hensynsløs og grusom er hans Færd over for hans Fjende, om end
Indianerens raffinerede Grusomhed er ham fremmed. Negerens Liv bevæger
sig i stadige modsætninger; letfærdig, tom Lystighed veksler med
Fortvivlelse, overspændte Forhåbninger med dødelig Angst, letsindig
Ødselhed med den smudsigste Gerrighed. Med Hensyn til sine åndelige
Evner ligner Negeren også Barnet, hans Efterlignelsesevne er stor, men
hvor det kommer an på selvstændig Tænkning, står han kun på et lavt
Trin. Et Negerbarn er i de første år af sin Udvikling det hvide Barn
overlegent, men på et vist Tidspunkt står det stille og bliver på det
samme Standpunkt hele Livet igjennem. Negerne lære let fremmede Sprog,
men Sansen for Tal er kun ringe, dog viser de i Handelssamkvem stor
Snuhed og List. Negeren lader sig vel afrette, men sjælden virkelig
opdrage.
(…..)
Industri og Handel, for såvidt disse Navne kunne brukes, finder kun
Sted, hvor Negrene ere komne i Berøring med højere kultiverede folk,
altså fortrinsvis i Vest og N. V. samt i Kystegnene. Begavede med et
fortrinligt Efterlignelsestalent forstå Negrene at aflure andre deres
Kunstgreb og udbytte dem til Fordel for seg selv. Den originale
Industris Produkter, som komme fra det indre, forråde vel ingen særlig
Kunstfærdighed, dog ere mange og navnlig de af Metal forfærdigede
nydelig og fint forarbejdede. Det sidste må forbavse så meget mere,
som disse sorte Smedes Værktøi er højst primitivt; overhovedet har
Negeren om end kun ringe Kunstsans så dog et stort mekanisk Talent.
(….)
Om «Buskmænd og Hottentotter»
Kvinderne hos begge Folk udmærke sig ved en stærkt udpræget Steatopygi,
en sterk, fedtagtig Udvikling af Sædepartiet. Skægvæksten er sparsom,
og Legemet næsten ubehåret. Næseroden rager så godt som ikke ud over
Omgivelserne, så at Næsen først træder tydelig frem i Nærheden af
munden. Hottentotterne står på et meget lavt Kulturtrin og mangler i
høj Grad Energi, ligesom Ladhed er et fremtrædende Karaktertræk hos dem,
selv Sult formår sjælden at tvinge dem til at arbejde.
(…..)
Negere anno 1893 Link: http://www.dreier.no/morten/artikler/neger.html
Forlagt af BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN).
Trykt hos J. H. SchuItz.
1893.
Last modified: Tue Mar 4 20:36:07 MET 1997