“Hvordan bringes der balance i udlændingeregnskabet?”

Det spørgsmål stiller og besvarer Klaus Ewald her i denne gode artikel, som jeg har tyvstjålet

herfra

Havde regeringen Løkke Rasmussen, dens forgængere og den nuværende Socialdemokratisk ledede regering under Mette Frederiksen været undergivet markedsføringslovens regler, så ville de alle være dumpet i forhold til de regler, der gælder for erhvervsdrivendes adfærdskodeks.

Efter markedsføringsloven må erhvervsdrivende ikke udøve en adfærd, som er egnet til at skævvride forbrugernes adfærd, og erhvervsdrivende skal under et udvise en adfærd, der skal kunne betegnes som god markedsføringsskik. Eksempelvis må der ikke udvises vildledende adfærd og udelades væsentlige informationer, og rigtigheden af angivelser skal kunne dokumenteres.

Med tanke på de skrappe krav, juristerne på Slotsholmen har fremskabt i tilknytning til den af Folketinget vedtagne lovgivning for erhvervsdrivende, så kunne man godt ønske sig nogle tilsvarende regler for politikeres adfærd inden for det område, de befatter sig med. Her gælder kun vælgernes bedømmelse af, i hvilket omfang politikerne har forstået at præsentere deres politik, og i sidste ende at få bedømt resultaterne heraf på valgdagen.

På udlændingeområdet må man blot konstatere, at uanset varmluftsudmeldinger om stram regulering, så peger alle kurver og statistikker i en anden retning end den, politikerne har markedsført sig på. Det være sig antallet af flygtninge, familiesammenføringer, personer med typisk 3. verdens baggrund på overførselsindkomst, førtidspension mv. Alt er gået i en anden retning end det, vi er blevet tudet ørerne fulde om.

Man spørger sig selv, hvilke mekanismer det er, der får danskerne til valg efter valg som stemmekvæg at fortsætte med at sætte kryds ved partier, der i årtier har smykket sig med falske varedeklarationer? Med tanke på, at danskerne må betragtes som et af de mest oplyste folkefærd, bedst uddannede, og opvokset i et demokrati, der på alle måder burde sikre dem retten til at kunne forholde sig kritiske til de skiftende regeringers og politiske partiers gøren og laden, så må man undre sig såre. Her spiller mediernes udlægning og journalistisk venstrepresses holdning ind som en væsentlig faktor i vildledning af vælgerne som de forbrugere de er. Mediernes overtrædelse af reglerne for markedsføring er legio.

En ting er de holdninger, som præger det yderste venstres opfattelse af det betimelige i at ville opløse nationalstaten Danmark og omdanne den til en mellemøstlig Medina på islamiske vilkår. Men at selv borgerlige og socialdemokratiske vælgere kan falde for den vildledning og fundamentale mangel på sammenhæng mellem ord og resultater, som deres respektive partier markedsfører sig på, kunne i sig selv give stof til adskillige kongresser for verdens førende psykologer.

I stedet for kontinuerligt at stikke vælgerne blår i øjnene, så burde fokus holdes på at bringe balance mellem tilgang og afgang af udlændinge, på at bringe de værktøjer i anvendelse, som virker. Det forekommer mere, som om det er den blinde, der leder den blinde inden for den disciplin, der hedder regulering af tilgang og afgang. Det virker mere, som om de politiske håndværkere gang på gang medbringer de forkerte værktøjer i forsøget på at stoppe de utætte vandrør, hvor vandet langsomt, men sikkert oversvømmer huset Danmark.

Et helt elementært forslag som at stille krav om, at opholdstilladelser bortfalder efter eksempelvis 6 måneders offentlig forsørgelse, ville på en afbalanceret måde kunne nedbringe antallet af udlændinge i Danmark væsentligt. Opholdstilladelser bør altid forudsætte en sammenhæng mellem aktiv deltagelse på det danske arbejdsmarked og selvforsørgelse. En opholdstilladelse bør altid være betinget af selvforsørgelse.

EU-reglerne begunstiger vores europæiske medborgere, men det er nu heller ikke dem, der belaster økonomisk, snarere tværtimod. Antallet af 3. verdensborgere, med og uden flygtningestatus, er den gruppe, der årligt bringer integrations- og overførselsudgifterne op i milliardklassen.

Målet bør være at nedbringe antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, og samtidig sende det signal, at Danmark fremadrettet ikke fungerer som en af mange vestlige magneter på den hastigt stigende befolkningstilvækst i den 3. verden. Udover bortfald af opholdstilladelse og en effektiv udsendelsespolitik, så skal alle værktøjer, der virker, bringes i anvendelse. Herunder et stop for spontant asyl og en effektiv hjemsendelsespolitik på flygtningeområdet.

I mine kommende klummer vil jeg særskilt behandle andre tiltag, som kan bringes i anvendelse.

Taget herfra

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.