“Hvorfor hopper danske medier på Hamas-løgnen om at terrorister er journalister?”

Det spørger Rika Greenberg om her

Taget herfra

– På et eller andet tidspunkt under Gaza-krigen valgte man altså at kyle sin journalistiske integritet over bord og placere vestlige journalister i samme kategori som de facto-propagandister for terrorgrupper, skriver Jotam Confino.

Den 7. oktober 2023 blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust, da flere tusind terrorister med Hamas i spidsen, stormede ind i Israel og gik til angreb mod forsvarsløse børn, kvinder, ældre, handicappede, syge og mænd. Massakren kostede over 1.200 liv, og terroristerne livestreamede hvordan de myrdede, voldtog og torturerede deres ofre. Flere tusind blev såret på krop og sjæl, og mindst 250 blev kidnappet til Gaza, inkl. babyer og små børn. 

I 2005 trak Israel sig helt ud af Gaza i håb om fred. I 2006 vandt Hamas valget i Gaza og i 2007 begik terrorgruppen et blodigt kup mod Fatah (partiet der kontrollerer de palæstinensiske myndigheder. Fatah havde overtaget kontrollen over enklaven efter Israel trak sig ud i 2005).

Hamas brugte 10 år og mange ressourcer på at planlægge 7. oktober-massakren, der er den direkte årsag til Israels krig mod Hamas i Gaza. 

Hamas er kendt for sin velsmurte propaganda-maskine, der fordrer verden og de internationale medier med anti-israelske løgne. 

Medierne (inkl. de danske), hopper ofte på vognen og bliver dermed en Hamas-mikrofon.

Hamas har hårdnakket påstået at der er blevet dræbt flere journalister i Gaza end i alle krige i nyere tid.

Ifølge Jotam Confino, der er B.T.’s mellemøstkorrespondent, har Hamas-løgnen skabt højlydte debatter på nyhedskanaler og medier (også i Danmark). 

I stedet for at grave i sagen før flere falske anklager om krigsforbrydelser ville hagle ned over Israel, valgte redaktører og journalister, at tage Hamas’ propaganda for gode varer. 

De ignorerede også at flere af “journalisterne”, der stod på Committee to Protect Journalists’ (CPJ) listen over dræbte journalister, arbejdede for medier der mere eller mindre blev kontrolleret af Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ).

I maj 2025 arbejdede omkring 40 personer i Hamas-og PIJ’s Gaza-medieafdelinger. I dag er tallet endnu højere.

Fra terrorist til journalist

Jotam Confino tilføjer: – På et eller andet tidspunkt under Gaza-krigen valgte man altså at kyle sin journalistiske integritet over bord og placere vestlige journalister i samme kategori som de facto-propagandister for terrorgrupper.

Igen og igen har det vist sig, at Israel ikke begår krigsforbrydelser i Gaza, men skaden på den internationale scene var allerede sket. 

Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad

Begge terrorgrupper har løbende publiceret navnene på deres dræbte “journalister”, der var kombattanter og kommandører. Flere af dem stod også på CPJ-listen. På billederne er mange af dem iklædt Hamas- eller PIJ terror-uniform 

En af dem er Mohamed Naser Abu Huwaidi, der har stået på CPJ-listen siden 2023, skriver Confino. 

Huwaidi var medlem af PIJ’s militære medieafdeling og arbejdede for mediet Al-Istiqlal. Nu er hans navn blevet fjernet fra CPJ-listen, efter de fandt ud af, at han havde deltaget i kampe i Gaza. 

I alt har CPJ fjernet 8 palæstinensiske “journalister” fra listen.

Men hvor er mediedækningen? Hvor er pressemeddelelserne? Hvorfor rammer den slags nyheder ikke forsiderne i alle danske medier? Hvorfor har de ikke beklaget, at Hamas- og PIJ-terrorister i årevis har stået på en liste som journalister? Hvorfor har de internationale medier ikke gjort deres arbejde? Hvorfor har de ikke stillet krav om gennemsigtighed? Hvorfor har de internationale redaktioner og journalister ikke undersøgt deres kilder?  

Toppen af isbjerget?

Hamas og PIJ forventes at publicere flere navne på deres dræbte terrorister, der også var “journalister”.

Jotam Confino skriver: Times of Israel er mig bekendt det eneste større udenlandske medie, der har dækket afsløringerne i detaljer. Men hvorfor egentlig? Utallige store medier, inklusive danske, har brugt oceaner af tid på at dække og begræde drabene på kolleger.

Hvor er de danske medier?

I 2025 skrev militærekspert John Spencer og menneskerettighedsadvokat Arsen Ostrovsky: – Israel kæmper både mod terror og falske påstande om folkedrab. Konsekvensen er at lov, moral og etik vendes på hovedet.

I 2026 skrev Dan Harder: – På DR’s udlandsredaktion er man besat af at beskylde Israel for at begå krigsforbrydelser. Det er bemærkelsesværdigt i lyset af, at Israel reelt er den eneste mellemøstlige aktør, som overhovedet gør noget forsøg på at overholde reglerne.

I 2026 viste en undersøgelse af krigen i Gaza fik meget mere opmærksomhed end blodbadet i Iran.   

Som dansk medieforbruger har du ikke en chance for at få et retvisende billede af, hvad der sker i Mellemøsten, Israel og Gaza, hvis du følger de gængse danske medier. Det er et kæmpe svigt af danskerne, der har krav på at kunne skulle på mediernes nyhedsrapportering. 

Læg dertil at terroristerne, der fik taletid fordi de blev vist frem som “journalister” og har spredt anti-israelsk propaganda. Hvem følger op på den problemstilling i en tid hvor vores børn og unge eksponeres for Israel-had og antisemitisme på sociale medier?

Hvad med det eksplosive had mod vores jøder i Danmark? Hvad med de anti-israelske demonstrationer i Danmark, hvor Israel-hadere råber hadefulde slagord og truer danske jøder?

Ole Andersen, der er dansk teolog og advarede om at det vil ende med vold, skrev om de hadefulde demonstrationer i København: – Hvornår har propalæstinensiske ekstremister overtaget ejendomsretten til København? Jeg er dansk. Jeg er zionist. Og jeg har ret til at være her.

Risikofri indrømmelse

Hamas og PIJ ved kun alt for godt, at de internationale medier ikke vil råbe højt. Terrorgrupperne ved at medierne ikke ønsker at afdække historien fordi det vil udstille deres manglende journalistiske integritet. Medierne og deres journalister har et ansvar som de ikke har levet op til, hvilket de naturligvis ikke ønsker at bringe frem i lyset.   

Jotam Confino slutter således: – For de fleste af os, der bor og arbejder i Mellemøsten og ikke går rundt med skyklapper, er det på ingen måde nogen overraskelse, at Hamas og Islamisk Jihad naturligvis også misbruger journalisters beskyttelse under international lov. Præcis som de gør med hospitaler, skoler, FN-bygninger og moskéer.

Taget herfra