Intermezzo

Metal er med årene blevet en meget bred genre, så bred at der efterhånden burde være noget for enhver smag. Når noget falder i min kan jeg ofte begrunde det med teknik og komposition.
Dette nummer (Until the Bitter End) er en mærkelig undtagelse, som jeg ofte er vendt tilbage til. Vokal samt alle instrumenter er teknisk på folkeskoleniveau, og kompositionen er heller ikke noget at skrive hjem om.
Efter min mening var Furthest Shore et skodband, og det er næsten en pinlig tilståelse at dette ene nummer alligevel klinger for mig. Det virker mig exceptionelt helstøbt.
Måske er det af særlig betydning indenfor netop metal-genren?

Det er mig hver gang lidt som at se et korthus lande, hvor et barn har kastet et spil kort op i luften.
Men også en påmindelse om at kunst er oplevelse, og ikke altid bør dissekeres.

2 Kommentarer

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.