I et samfund, som ellers er præget af pragmatisme og en konsensussøgende forhandlingsvilje og moderation, har vi et litterært miljø, som er sært aparte, og som vælger at sætte sig alleryderst på bænken i forhold til, hvordan ganske almindelige mennesker går rundt og tænker.
Selv om vi har haft en borgerlig regering i mange år, og selv om det trods alt stadig er en dyd i Danmark at være besindig og tolerant og lytte til sin modstander, oplever man i det litterære miljø en kolossal og forbløffende forsnævring og konformitet, når det gælder meningsdannelsen. Man skal næsten per definition stadig være venstreorienteret for at blive accepteret i det litterære miljø. Det er aldeles utåleligt gang på gang at blive stemplet som reaktionær, bare fordi man ikke er det modsatte. Jeg synes, det er en forfatters opgave at vriste sig fri af denne holddannelse og skyttegravskrig og orientere sig i verden, lige så modsætningsfuld som den er. Og at kunne tænke to tanker samtidig, også når de synes at være modstridende.«
Mere på Weekend Avisen
Han kan bare ikke komme fri af konformiteten. Interviewet handler om, hvordan han har ændret holdning angående Irak krigen. Tidligere gik han ind for den – nu er han imod. Så han har fundet de rette holdninger frem igen.
Grøndahl er en parfumeret prut. Hvad han mener om krig og fred, er uendeligt ligegyldigt.
En hvilken som helst dansk konstabel eller nyuddannet sergeant ved mere om Irak og om det virkelige liv i det hele taget.
Men selvfølgelig vil flertallet af de pseudo-intellektuelle læsere af WA og Politiken labbe Grøndahls bræk i sig med velbehag.
Han vil vel sælge bøger?
Han vil gerne ind i varmen hos det kulturradikale parnas, og så er han jo nødt til, at ændre holdning til Irak-krigen.