Som jeg har skrevet på min blog, er betegnelsen islamofascisme stærkt misvisende, da det er vidt forskellige ismer.
Den største og mest åbenlyse forskel er den, at den radikale islamisme er en religiøst funderet ideologi, mens fascismen, selvom den i stort omfang nød opbakning blandt højtstående medlemmer indenfor den katolske kirke, må siges primært at være en verdsligt funderet ideologi. En anden forskel er den, at Mussolini proklamerede at “fascisme er korporatisme” dvs. at fascismen indbygget i dens ideologi var meget venligt stillet overfor kapitalinteresser, hvorfor han da også et langt stykke henaf vejen modtog en vis opbakning fra vestlige magthavere blandt andet illustreret ved at Roosevelt i 1933 betegnede Mussolini som “that admirable Italian gentleman”, ligesom Roosevelt stadig i 1939 havde pæne ord tilovers for fascismen, idet han mente at ideologien var “of great importance to the world [though] still in the experimental stage.” [1] Fascismens opbakning af kapitalinteresser, må siges at stå i komplet modsætning til store dele af den radikale islamisme, der som bekendt er fjendtligt indstillede overfor vestlige kapitalinteresser, som illustreret ved angrebet på World Trade Center den 11. september 2001. For det tredje skal det da også lige nævnes at både fascismen og nazismen kom på fode i nogle af verdens højest udviklede lande hvad i datiden angik kultur og videnskab, hvilket vist næppe kan siges at være tilfældet for mange af de radikale islamisters vedkommende, selvom det iranske præstestyre nok må siges at være en undtagelse.
Så du mener det er godt med endnu en rabiat højrefløjsspammer?
Jeg mener ikke han er højrefløjsspammer.
Tværtimod virker han undertiden mistænkeligt anløben i “kanterne”
falkeøje
Anløben?
Overfor kompromisløse må man selv være kompromisløs.
Det synes jeg, han har svært ved.
falkeøje
Hodja: tak tak.
Som jeg har skrevet på min blog, er betegnelsen islamofascisme stærkt misvisende, da det er vidt forskellige ismer.
Den største og mest åbenlyse forskel er den, at den radikale islamisme er en religiøst funderet ideologi, mens fascismen, selvom den i stort omfang nød opbakning blandt højtstående medlemmer indenfor den katolske kirke, må siges primært at være en verdsligt funderet ideologi. En anden forskel er den, at Mussolini proklamerede at “fascisme er korporatisme” dvs. at fascismen indbygget i dens ideologi var meget venligt stillet overfor kapitalinteresser, hvorfor han da også et langt stykke henaf vejen modtog en vis opbakning fra vestlige magthavere blandt andet illustreret ved at Roosevelt i 1933 betegnede Mussolini som “that admirable Italian gentleman”, ligesom Roosevelt stadig i 1939 havde pæne ord tilovers for fascismen, idet han mente at ideologien var “of great importance to the world [though] still in the experimental stage.” [1] Fascismens opbakning af kapitalinteresser, må siges at stå i komplet modsætning til store dele af den radikale islamisme, der som bekendt er fjendtligt indstillede overfor vestlige kapitalinteresser, som illustreret ved angrebet på World Trade Center den 11. september 2001. For det tredje skal det da også lige nævnes at både fascismen og nazismen kom på fode i nogle af verdens højest udviklede lande hvad i datiden angik kultur og videnskab, hvilket vist næppe kan siges at være tilfældet for mange af de radikale islamisters vedkommende, selvom det iranske præstestyre nok må siges at være en undtagelse.