“Ja-sidens løgn om forholdet mellem EU og NATO”

André Rossmann viser her en af løgnene fra JA-siden

Taget herfra

”Både Obama og Trump har presset på for at få EU til at tage mere ansvar for sin egen sikkerhed. Der er med andre ord ikke noget modsætningsforhold mellem EU og NATO”, hævder ja-siden.

Det er korrekt, at både Obama og Trump ved flere lejligheder har forlangt, at EU skulle tage mere ansvar for sin egen sikkerhed. Men det er ren og skær manipulation at fortolke de amerikanske opfordringer derhen, at USA skulle have lagt op til en styrkelse af det europæiske forsvarssamarbejde i EU-regi.

Ja-siden kan heller ikke henvise til en eneste amerikansk udmelding om, at det, at ”EU bør tage mere ansvar for sin egen sikkerhed” i USA’s optik er ensbetydende med, at EU bør etablere en egentlig EU-hær.

USA og NATO er fortsat rede til at hjælpe Europa i krisesituationer som f.eks. krigen i Ukraine, men en lang række opgaver forventer amerikanerne, at vi selv tager os af i Europa. Det gælder dog primært opgaver af ikke-militær karakter som f.eks. bekæmpelse af epidemier eller forsvar af EU’s grænser.

EU kan ikke forvente, at NATO kommer og hjælper europæerne med at stoppe de store flygtningestrømme fra Afrika og Mellemøsten eller menneskesmuglingen ind i Europa. Her er det kun det europæiske samarbejde til at sikre os.

Der er i EU stærke kræfter, der arbejder på at svække NATO. Macron, der drømmer om en EU-hær under fransk kommando, har som bekendt betegnet NATO som ”hjernedød” og opfordret til et stærkere europæisk forsvarssamarbejde. Macron har med andre ord lagt NATO i graven og vil bytte NATO ud med europæisk forsvar.

Og Merkel erklærede i maj 2018 direkte, at Europa ikke længere kunne forlade sig på amerikansk beskyttelse, og at det måtte tage sin skæbne i egne hænder.

Økonomisk er EU næsten lige så stærk som USA og stærkere end Kina, så hvorfor optræder EU ikke som den supermagt, unionen er? Det skyldes selvfølgelig, at Europa har vænnet sig til at leve som klient under den amerikanske beskyttelse og dominans. EU’s afhængighed af USA har medført, at EU har mistet viljen til at optræde som en selvstændig udenrigspolitisk aktør, selvom unionen har den økonomiske magt til det.

EU blev i sin tid oprettet for at afskaffe magtpolitikken og er derfor ude af stand til at føre en benhård magtpolitik. I stedet er EU blevet godhedens imperium uden vilje og evne til at forsvare sig selv og tage ansvar for den ”liberale” verdensorden, som EU’s ledere elsker at tale så meget om. Nutidens Europa mangler ganske enkelt den maskuline vilje og evne til med styrke, vold og magt at beskytte sine grænser, borgere og institutioner.

Tanken om en EU-hær er i øvrigt lige så gammel som EU selv, men den er aldrig blevet til virkelighed. Medlemslandene har nemlig meget lidt appetit på at afgive suverænitet på forsvarsområdet. Hertil kommer, at EU-landenes militære kapaciteter er i en miserabel forfatning, og at kompatibilitetsproblemerne mellem de enkelte landes forsvar gør, at de praktiske udfordringer ved at oprette en troværdig EU-hær er uoverstigelige.

Uden USA’s atomparaply og robuste afskrækkelse går det derfor ikke. Ingen EU-hær kan levere de samme garantier som USA. Og derfor er USA fortsat den eneste leverandør af både Europas og Danmarks sikkerhed.

Det er sandt, at USA i årevis forgæves har krævet, at de europæiske NATO-lande løfter en større del af forsvarsbyrden. USA har imidlertid aldrig tilkendegivet, at et øget europæisk bidrag på forsvarsområdet ikke skulle gå til NATO, men til EU med henblik på at opbygge en militær uafhængighed af NATO og dermed et nyt, bekosteligt militært bureaukrati og militærapparat samt en rivaliserende kommandostruktur nede i EU.

Er man imod neddrosling af NATO til fordel for en imaginær EU-hær, bør man derfor stemme nej den 1. juni.

Taget herfra

3 Kommentarer

  1. Mængden af uduelige, uvidende, historieløse,
    ubegavede, korrupte, hykleriske og perverse
    politikere er desværre så stor, at det næsten
    med sikkerhed ender i at de får fremtiden omskabt
    til et helvede af undertrykkelse, kriminalitet,
    fattigdom, sygdom og terror. Eller krig.

    Krigen i Europa er kommet i gang, bl.a. fordi Nato
    rykkede tættere og tættere på Rusland. Nu er man næsten
    ved at omringe Rusland. Det kan sagtens løbe ud af kontrol.
    Risikoen for atomkrig tages ikke alvorligt. Biden og Pelosi
    er ikke bekymrede, det er dem i Nato heller ikke, og i DR
    griner og pjatter journalisterne, samtidig med at de
    snakker om at en atomkrig kan lægge hele verden øde.

    Krigen vil, med eller uden atombomber, få enorme negative konsekvenser for millioner af europæere og mange andre, men for USA, Nato og EU er det er også ligegyldigt, for man tager da gerne en storkrig om hvorvidt Zelensky skal have adgang
    til at placere Nato-våben to minutters flyvetid fra Moskva.
    Principperne er hellige, mens befolkningerne kun er små
    usle brikker i “elitens” spil.

    Iøvrigt er det tvivlsomt om Sverige og Finland bliver mere sikre, ved at melde sig ind i Nato. I 1914 førte de mange
    alliancer på kryds og tværs til at en lille episode et
    fjernt sted udviklede sig til en verdenskrig.

    Vi er i kløerne på processer og kræfter som ingen har styr
    på, da slet ikke åndsformørkede chanceryttere. Alligevel
    har mange vælgere stadig tillid til dem. Vi lever i en
    pervers og skør, skør verden.

  2. Hvorfor er så mange i folkemordstinget så dybt
    forelskede i EU? Det er et bureaukrati som har
    et stort demokratisk underskud, parlamentet er
    en narresut, Merkel, Ursula og Ylva har begået
    mange fejl, EU er præget af planøkonomi og rød
    ideologi, man masseimporterer arabere, afrikanere
    og talibanere, man blander sig i alt, helt ned
    i de enkelte borgeres privatliv, man udhuler de
    lokale nationale demokratier, man pålægger landene
    at inddrive EU-skatter og EU-afgifter oveni de skatter
    folk i forvejen betaler, og man arbejder på at indskrænke
    ytringsfriheden mest muligt. Man har også underkastet
    EU-borgerne millioner af nye regler og bestemmelser, der
    fører til tab af arbejdspladser, løntrykkeri og sociale
    problemer.

    Et NEJ den 1. juni vil være til gavn for næsten 100% af
    de almindelige danskere, nemlig alle dem som ikke er
    pampere, politikere eller har eget sugerør ned i statskassen.

  3. Brexit medførte gudskelov, at EU mistede den sidste grad af troværdighed ved talen om et EU-forsvar.
    Der kan alene blive tale om et fransk foretagende, iklædt EUs flag – og hvem kan ønske sig det?

    STEM NEJ. Du får ikke chancen igen.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.