Kina – en barbarstat med koncentrationslejre, slavearbejde, massevoldtægt, tvangssterilisation, organhøst, tortur, mord og hjernevask

Hvornår fatter politikerne at det er Kina, der er vores hovedfjende? Hvordan kan vi være så dumme og naive at overlade hovedparten af Verdens produktion og råstoffer til kineserne?

Uyghur women in China labor camps recall horror of rape, forced sterilization

In 2017, Tursunay Ziyawudun was arrested off the street in northern China’s Xinjiang region, forced by police officers to turn over her passport and taken to a prison camp about 30 minutes from her village. There, she was made to sing communist songs of patriotism and repeatedly told that her Muslim religion does not exist. After a month, she developed stomach issues, fainted and was released.

“They sent me to the hospital,” Ziyawudun, who came to the United States as a political refugee in 2020, told The Post. “If they hadn’t I might have died.”

The year after she was arrested off the street, still in China, she was summoned to a police station and told that she needed to complete her training. She was sent back to the “re-education” camp, where her hair was shorn — likely to be sold as a wig — and her earrings were ripped out. “They pulled it so hard that my ears were bleeding,” Ziyawudun recalled. “I was being treating like an animal.”

Breaking down and crying, she said: “I was gang-raped and my private parts were tortured with electricity. You’re left with marks on your body that make you not want to look at yourself.”

“They gave me sterilization pills,” said Ziyawudun. “I am pretty sure that is why I cannot have a baby now.”

Her story is, tragically, not uncommon for members of the minority Uyghur religion, with Turkish roots, in President XI Jinping’s China. Since around 2016, they have been pulled off the street and sent to reeducation camps — where reports have surfaced about people being tortured, raped and even killed. They are sent there under the auspices of learning a trade and having their patriotism reinforced.

On Thursday, the US Senate followed the House’s lead in passing the Uyghur Forced Labor Prevention Act, which promises to ban imports coming from the Xinjiang region — home to some 12 million Uyghur people — unless there is proof the goods were not produced by forced labor. It’s now waiting to be signed by President Biden.

“They are afraid of an uprising in the region. They are so afraid of losing out on their investment.”

But she pointed out that, to be effective, the act needs the teeth of corporate executives: According to a study published by the Australian Strategic Policy Institute, companies such as Nike, BMW and Apple use components and materials produced directly or indirectly by forced labor.

The supply chain is murky … and there is not a whole lot of accountability,” Pang told The Post, adding that large corporations often look the other way and avoid asking the right questions. “They need to think about whether the money they are paying [for manufacturing] can realistically meet the wages from that region. Factories follow the bottom line and outsource to prison camps where workers are basically slave labor.”

An Apple spokesman told The Post, “We conducted over 1,100 audits, including surprise audits, and interviewed more than 57,000 workers to insure that our standards are upheld … We have found no evidence of forced labor anywhere in our supply chain.” Representatives for Nike and BMW did not respond to requests for comment.

The next time you’re tempted to purchase a pair of leather gloves made in China, think of Gulzira Auelkhan. She spent two and a half months in a forced labor camp near the country’s northern border, working for pennies per hour stitching gloves.

“There were cameras and police and you could not sit,” she told The Post. “I worked constantly, 14 hours a day, and was yelled at so much that it began to feel normal.”

Amazingly, what kept Auelkhan, who received political asylum in the United States earlier this year, from slowing down on the assembly line was a fear that she would be relieved of her labor.

“If you said you did not want to work, you went back to the [prison] camp, where you would be tortured,” she said. “I felt like a slave but it was better than being in the other camp.”

Indeed, Ziyawudun recalled the looming threat of being summoned to a space that women in her prison camp referred to as “the dark room.”

“We were all scared of it. When the police wanted to threaten us, they’d say they were going to take us to that room,” Ziyawudun said. “Anything you can think of, including rape, takes place in that room.”

Pang is not surprised: “Rape is pretty standard in forced labor camps,” she said. “The goal is to brainwash prisoners into being patriotic and extremely aligned with the Chinese state.”

Bob Fu, founder and president of China Aid, an organization with the mission of advancing religious freedom in China, was told by a former prisoner that the sexual brutality comes with a commercial component.

“We rescued a woman who was eyewitness to a program that the government organized for prostitution,” Fu told The Post. “She was handcuffed to the bed, the man did his thing and she cried. She said she heard the man shouting and complaining that he had paid good money for this and she was crying.”

Fiendishly convenient for the Chinese, according to Kuzzat Altay, CEO of Cydeo, an international software-coding boot camp, the use of forced labor in hundreds of camps and factories scattered around the country allows the Chinese government to undercut manufacturing costs around the world.

“China keeps prices low and Americans keep buying Chinese products cheaply,” said Altay, a former resident of Xinjiang who moved to America in 2008 and is an outspoken opponent of the country’s human right abuses.

“China’s entire supply chain of manufacturing involves forced labor. They make shoes, pants, solar panels in these forced-labor factories,” he told The Post. “The Chinese economy is a vehicle for oppression and a source of influence in Silicon Valley, Hollywood and Wall Street. That money comes from slavery.”

Altay’s 67-year-old father was kept in a prison camp for two years, held there, supposedly, so the government could teach him a trade that could help the Communist Party.

For two years after, Altay said, “I did not know if he was alive or not. I cried every day. It was mental torture.”

Fortunately. Altay’s father emerged with his organs intact. “Organ harvesting is normal in the Chinese Communist Party,” Altay said. “They are known for this. There are some rich Middle Eastern clients who want Muslim kidneys” — which are free of alcohol and pork. “So Uyghur people were having their kidneys taken.”

In 2019, a group called the China Tribunal offered testimony to the United Nations Human Rights Council, maintaining that “forced organ harvesting from prisoners of conscience has been committed for years throughout China on a significant scale.”

Altay views this as more than pure cruelty — saying it’s also a form of slow-motion genocide. “The women get sterilized because the Chinese government wants to minimize the Uyghur population,” he said. “Right now the population growth is almost zero percent. In 10 years it will be zero.”

Chinese government spokespeople have denied this.

Pang believes that the way to help put a stop to all of it is for Western consumers to stop buying goods that have been made with forced labor — a movement she calls “ethical consumerism” — and for the Nikes of the world to respond appropriately.

“If it’s not lucrative for the Chinese factories to use forced labor, if they can lose major contracts,” she said, “it will have an impact on these camps.”

And it will allow American manufacturers to compete on a more level playing field. As Altay put it: “You buy something made in China, you are giving China a bullet to shoot back to America.”

8 Kommentarer

  1. Kort og godt:
    Muslimer er ikke en skid bedre: Og Jeg har ikke ondt af dem.
    Den uhyggelige historiske beretning om arabiske muslimer, der tog hvide slaver – får vi en undskyldning? Næppe.

    Den fornyede interesse for fortidens slavehandel bør ikke udelukkende være etnisk centreret omkring de hvide europæiske aktører, idet det engang var almindeligt hos forskellige folkeslag i verden at have slaver.

    Særligt den arabisk-muslimske slavehandel adskiller sig fra den transatlantiske ved sin varighed, omfang og grusomhed samt mangelen på skyldfølelse. Det er både gået ud over millioner af afrikanere, der blev taget til fange og ført ud til kystbyernes slavemarkeder, og ca. 1¼ million hvide europæere og amerikanere, der i perioden 1500-1800 var slaver i den arabiske verden.

    Hvide europæere og amerikanere blev taget som slaver

    Efter islams fremkomst i 600-tallet på den arabiske halvø, bredte islam sig hastigt ved hellig krig (jihad) i Nordafrika, Mellemøsten, Sydeuropa, – og efterhånden også i hele Afrika, Asien og Europa. Siden da er der blevet taget flere millioner slaver. Her er enkelte historiske nedslag fra deres fremfærd i Europa:

    I 711-715 blev 30.000 kvinder fra den gotiske adel i Andalusien taget som slaver.

    I 1187 erobrede sultan Saladin Jerusalem fra korsfarerne og solgte byens kristne indbyggere som slaver.

    I 1268 erobrede sultan al-Zahir Baybars Antioch, dræbte 16.000 mænd og tog 100.000 slaver.

    I 1330-1656 tog osmannere over 1.000 kristne drenge om året, omskar dem og gjorde dem til janitsharer.
    “”Janitsharerne var elite-infanterisoldater, der fungerede som den osmanske sultans livvagter. De fleste var af ikke-tyrkisk herkomst fra Det Osmanske Rige. Ordet stammer fra osmansk tyrkisk: يڭيچرى, som betyder “ny soldat”. De blev oprettet på et tidspunkt i 1300-tallet og blev opløst af Sultan Mahmud II i 1826.””

    I 1449-1783 var den osmanske vasalstat Krim-khanatet centrum for en omfattende slavehandel med slaviske kristne (deraf ordet ‘slave’) i Østeuropa og Rusland.

    I 1571 blev osmannere svækket i søslaget ved Lepanto. Herefter stod barbaresk-staterne stærkere i Middelhavet, hvor kaperne sejlede ud for at tage slaver.

    I 1627 blev 380 islændinge taget til fange og ført til Algier, og 63 af dem blev sidenhen løskøbt.

    I 1631 blev landsbyen Baltimore i Irland lagt øde, og 107 blev taget med som slaver i Nordafrika.

    I 1683 gjorde den osmanske hær et sidste forgæves forsøg på at erobre Europa ved Wiens porte og havde under tilbagetoget 80.000 fanger med sig som slaver.

    Efter USA’s løsrivelse fra Storbritannien i 1783 måtte deres handelsskibe undvære britisk flådebeskyttelse og penge til løskøb af slaver. Tripolis ambassadør fortalte i 1786 USA, at det står skrevet i Koranen, at alle lande, der ikke anerkender muslimers autoritet, er syndere, og det er muslimernes ret og pligt at føre krig mod enhver, som de kan finde, og at tage slaver blandt alle, som de kan tage til fange. Thomas Jefferson besluttede herefter at arbejde for opbygningen af en amerikansk flåde, så USA kunne føre krig imod barbaresk-staterne og herved sikre søvejene og gøre en ende på slaveriet.
    ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ Livet som slave ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

    De tilfangetagne fik en jernring på 10-20 kg om foden og blev smidt i underjordiske, overfyldte celler, hvor de led på grund af sult, fugt, utøj, rotter og pest.

    Deres videre skæbne blev bestemt udfra en individuel vurdering. Fangens nøgne krop og førlighed (hop og spring) blev vurderet. Galejslaver skulle have stærke tænder for at kunne tygge på de hårde skibsbeskøjter.

    Muligheden for at opnå en løsesum for fangen blev overvejet udfra vedkommendes klæder og hændernes beskaffenhed, ligesom man ved list eller tortur prøvede at skaffe sig oplysninger.

    Kastrerede mænd (eunukker) blev brugt til administrative opgaver og som haremsvogtere. Ved kastrering sikrede man sig loyale slaver og havde en høj grad af kontrol, da man forhindrede familiedannelser og efterkommere. Operationen var forbundet med en meget høj dødelighed. De hvide slaver fik fjernet testiklerne. På afrikanske slaver fjernedes både testikler og penis, for i modsætning til europæerne mentes afrikanerne bedre at kunne overleve operationen, og de mentes at have en utæmmelig seksualitet.

    I Bagdad havde Abbaside-kaliffen al-Amin (r. 809-813) mange hvide og sorte eunukker. Kalif al-Muqtadir (r. 908-937) havde 4.000 græske eunukker og 7.000 sorte eunukker. I Iran var der i 1600-tallet mange, fortrinsvist hvide, eunukker. Shah Sultan Husayn (d. 1722) havde 100 hvide eunukker og 100 sorte eunukker ved sit harem.

    De mandlige statsslaver arbejdede på galejer, som soldater, havnearbejdere, på byggepladser eller med håndværk. De private slaver lavede markarbejde, var bærere, sælgere eller lavede håndværk. De kvindelige slaver lavede husholdningsarbejde eller var sexslaver.

    Galejslaverne var lænket 3-6 mand sammen ved hver åre, og det var her de roede, spiste, forrettede nødtørft og sov. De led under den bagende sol, af sult, tørst, rotter, lopper og væggelus. De roede op til 20 timer uden pauser. Når et skib skulle forfølges, blev de pisket og slået for at få skibet op i fart. Galejslaverne blev således slidt til døde, mens de hjalp deres ejer med at få endnu flere slaver.

    Bygningsarbejdere opførte moskeer, minareter, monumenter, paladser og store haremsbygninger.

    Noget af byggematerialet stammede fra nedrivning af templer, kirker og synagoger i erobrede områder. I havnene fik molerne tilført nye tonstunge sten, som slaver brød i bjergområder og transporterede på slæder ned til havnen.

    ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ Afstraffelsesmetoder ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

    Ulydige slaver blev udsat for grusomme afstraffelsesmetoder, såsom slag på fodsålerne, at blive spiddet med jernspyd gennem kroppen eller blive brændt levende. Havde slaven haft sex med en muslimsk kvinde, blev han halshugget, og hun blev druknet. Ved mistanke om et forhold blev slaven kastreret, og kvinden fik slag under foden. Flugtforsøg kunne straffes med at få en ekstra tung jernkugle og kæde om anklen, blive slået på fodsålerne, få søm gennem hånd og fod, eller at blive halshugget. Havde slaven myrdet en muslim, kunne straffen være at blive spiddet på kroge på bymuren.

    ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ Løskøb af slaver ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

    Det var vanskeligt at komme i kontakt med folk derhjemme, der ville og kunne løskøbe fangen. Der kunne være udfordringer med at anskaffe sig papir og blæk, analfabetisme, at få brevet frem, skaffe penge og at finde fangen.

    I slutningen af 1500-tallet satte to spansk-katolske ordener, trinitarer og mercedarianere, system i registrering af spanske fanger og løskøb af dem.

    I 1600-tallet var der mange europæiske fanger. Trinitarerne løskøbte over 15.000 spaniere, men de to katolske ordener fik i 1580-1680 kun løskøbt 2% af de europæiske slaver.

    I 1700- og 1800-tallet var der få løskøb, da muslimerne hellere ville bruge fangerne som slaver. Prisen blev meget høj, og mange fanger måtte vente i årevis på en eventuel frigivelse (galejslaver op til 20-40 år), hvis de da kunne holde sig i live så længe.

    I Danmark organiseredes der kirkeindsamlinger, men prisen steg voldsomt. Der oprettedes en slavekasse, og i midten af 1700-tallet betalte vi over 100.000 rigsdaler årligt.

    I 1797 betalte USA 1/6 af statsbudgettet i tributter. Den voldsomme udgift betød, at landet fik opbygget en flåde, der i 1815 fik stoppet slavetagningen af amerikanere.

    Frankrig gik i 1830 ind i Algier og fik standset kaperiet i Algier, Tunis og Tripoli. I 1845 blev betalingen af tributter til Marokko standset.

    ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ Angrebet på Island ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

    I sommeren 1627 angreb fire kaperskibe Island. Ved Grindavik blev 15 islændinge og et ukendt antal danskere taget til fange. På deres videre færd overlistede kaperne et dansk handelsskib og tog besætningen til fange.

    Den 16. juli angreb kaperne Vestmannaøerne ved et regulært blodbad. Præsten Oluf Eigilssen blev sammen med sin familie ført ned til havnen, mens præstegården blev sat i brand og de gamle tjenestefolk brændte ihjel. Præsten Jón Thorsteinsson blev formentlig halshugget, mens han lå på knæ og bad. Da en Bjarne Valdsen fik ansigtet hugget igennem på tværs, faldt hans kone om af besvimelse. Kaperne slæbte hende hen til de andre fanger ved havnen og huggede hendes mand i småstykker. Der blev sat ild til husene. Da en gammel kvinde med et to-årigt barn ikke flyttede sig hurtigt nok, kastede kaperne dem i ilden. En gravid kvinde flygtede, mens hun blev forfulgt af flere mænd. Under flugten begyndte hun at bløde; hun tabte barnet og faldt selv død om. Flere kvinder blev slået ihjel, deres lig skamferet og deres kønsdele blottet.

    Der blev i alt taget 380 til fange på Island, og 63 af dem blev sidenhen løskøbt.

    ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ Tre danskeres skæbne ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

    ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ Hark Olufs ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

    Hark Olufs blev født i 1708 på Amrun. Som 15-årig blev han i 1724 sømand på et skib, der blev bordet, hvorefter han blev slave i Algier. Han blev slave for den lokale guvernør (bey) i Constantine i 11 år. Olufs avancerede fra lakaj til skatmester, hærkommandør og siden finans- og krigsminister i provinsen. Han tog med bey’en på pilgrimsvandring til Mekka. I 1735 blev han løsladt som tak for, at han havde spioneret for bey’en og vendte herefter tilbage til Amrun.

    ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ Friderich Helt ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

    Friderich Helt kom fra København, og han var i 1719 sømand på et hamborgsk skib, der blev bordet af kapere. Helt skrev mange breve hjem, hvor han tryglede om at blive løskøbt. Han skulle slæbe tunge sten udover den 20-25 kilo tunge kæde om foden, og han sultede og tørstede. Om dagen var han udsat for den bagende sol, mens han frøs i de iskolde nætter, “thi jeg har desværre ikke en skjorte ej heller bukser på mit legeme, så at jeg ved nattetid må fryse som en hund, thi jeg ligger under den åbne himmel både i regn og frost”. I 1736 døde han efter 17 år som slave i Algier.

    ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬ Niels Lauridsen Fuglesang ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

    Niels Lauridsen Fuglesang kom fra Hellerød i Blekinge. Han blev i 1648 taget til fange til søs og blev slave i Algier. Han skrev otte breve hjem, men de nåede aldrig frem. I 1650 skrev han igen hjem og bad om indsamling til løsesummen på 400 rigsdaler. Brevet nåede frem i 1652. Den danske konge foranstaltede en indsamling. Det er uvist om Fuglesang kom hjem. I brevet beskrev han sin situation: “lider her en usigelig svar slaveri (…) med utallige og ulidelige slag, ja, hunger og tørst, nøgen og ilde klædt. Dernæst har nat og dag slæbe og trælle, (…) et umælende bæst, ja, en sten på jorden må græde over denne min store jammer og elendighed”. Han skriver om et mislykket flugtforsøg: “blev slagen fem hundert slag under mine fødder, syv stokke i stykker, at jeg ikke kunne gå på mine fødder udi en måneds tid.”

    Historien gentager sig IKKE i Kina, hvad det angår.! ☺

  2. De enlige svaler fra BBC og CNN burde masseproduceres på nettet. For MSM skal nok sylte dem, så det fastslåede narrativ forbliver menneskers opfattelse.

    Tak for dem. Videoen er gemt og bliver set i bidder.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.