“Kritisk tænkning er forbudt i det etablerede, statsejede universitetssystem “

Det skriver Karsten Pultz her

Taget herfra

Det var med fornøjelse, jeg læste Kasper Støvrings artikel om den sørgelige forfatning, som universiteterne i Danmark og resten af Vesten befinder sig i. Jeg er enig i Støvrings analyse og hylder ideen, at vi må have etableret alternativer til det nuværende akademia. 

Her følger mit eget lille besyv, som vil kredse om den mangel på akademisk frihed, som Støvring nævner. Mit udgangspunkt for at udtale mig om dette er, at jeg gennem mit videnskabsjournalistiske arbejde i 12 år har arbejdet sammen med videnskabsfolk, hvis forskning, holdninger og hypoteser ikke er velkomne på vores  universiteter, og som derfor finder sammen og organiserer sig med ligesindede uden for det etablerede akademia.

Selvstændig tænkning, åben videnskabelig diskurs og skeptisk stillingtagen er for længst gået tabt i det etablerede universitetssystem. Dynamisk levende videnskabelig udforskning af virkelighedens beskaffenhed er nu langt hen af vejen erstattet af dogmatik og fasttømrede teorier, som man ikke ønsker udsat for kritisk granskning. Og her taler jeg ikke om de bløde humanistiske områder, men om ”hard science”, hvor de fleste vil tro, at konkrete data styrer en kontinuerlig fremsættelse og forkastelse af teorier og hypoteser.

I dag har dominerende ideologier og behovet for absolut konformitet tappet de sidste bloddråber ud af discipliner, der burde være drevet af nysgerrighed og åbenhed over for nye ideer og tanker. Konsekvensen er, at det i det nuværende undervisnings- og forskningsmiljø kan få alvorlige negative konsekvenser, hvis man begynder at tænke og tale kritisk på områder som fx biologi, medicin og klima.

Ikke-mainstream forskere forfølges
Det vil næppe komme bag på Documents faste læsere, at forskere, der ikke bekender sig til mainstream teorier, forfølges af den siddende akademiske elite med udelukkelse, dæmonisering og latterliggørelse. Vi så de selvsamme metoder anvendt under coronaen, hvor læger og forskeres evidensbaserede kritik af de autoritære massetiltag og den eksperimentelle mRNA-genterapi blev straffet med fyringer, censur og dæmonisering.  

Censur og ad hominem angreb er nemlig den eneste måde, hvorpå den akademiske og politiske elite kan fastholde et magtmæssigt status quo, når de ikke har sandheden på deres side.

Et eksempel på et alternativ til mainstream ortodoksi

Et eksempel på et alternativ til mainstream ortodoksi som pga. intolerance, forfølgelse og Berufsverbot kun kan arbejdes med uden for universitetsmiljøet, er intelligent design-hypotesen, som hævder, at egenskaber ved levende organismer bedst lader sig forklare med intelligent kausalitet. Hypotesen, der er solidt underbygget af evidens akkumuleret over de sidste 70 år, står i modsætning til evolutionsteorien, der hævder at livet og arternes oprindelse kan forklares alene gennem udirigerede fysiske processer (tilfældig mutation og selektion).

Det kan have alvorlige konsekvenser for ens karriere og job, hvis man indenfor akademia betvivler Darwins ide. Den nyligt afdøde tyske palæontolog Günter Bechly, den amerikanske biolog Richard Sternberg og den svensk/amerikanske fysiker Eric Hedin er eksempler på forskere, der er blevet intellektuelt slagtet af en diskriminerende akademisk elite for deres kritiske stillingtagen til evolutionsteorien og for at acceptere intelligent design som en valid videnskabelig hypotese. 

Hedin fortæller sin historie i bogen ”Cancelled Science”, som findes i norsk oversættelse under titlen”Kampen om vitenskapen: Moderne forskning som enkelte ateister ikke vil at du skal vite om”.

Omtale af Bechly og Sternbergs historie findes her.   

Professor Jørn Dyerberg
Også på danske universiteter er kritik af evolutionsteorien udelukket, og skeptikere, der befinder sig inden for murene, vælger derfor blot at holde mund. 

Vores internationalt kendte forsker professor Jørn Dyerberg (ham med omega 3) gjorde netop det. På baggrund af sin viden om den ikke-reducerbare kompleksitet iboende biokemiske processer havde Dyerberg hele sin karriere vidst, at biologisk evolution er en umulighed. Han fandt også meget tidligt ud af, at dette absolut ikke kan diskuteres åbent i den akademiske verden, og han ventede derfor med at offentliggøre sin bekendelse til intelligent design, til han var pensioneret.

Da evolutionsteorien med sin ”skabelse gennem tilfældige processer” understøtter et ateistisk verdensbillede, er kritisk stillingtagen til teorien naturligvis uønsket i et venstreorienteret universitetssystem. 

Evidens fremlagt af forskere, der støtter intelligent design-hypotesen, har alvorlige implikationer for det ateistiske verdensbillede, der er kommet til at dominere universiteterne og den videnskabelige entreprise – en entreprise som paradoksalt nok faktisk blev startet af troende kristne i middelalderen. 

Som matematikprofessor John Lennox siger: “Men became scientific because they expected law in nature and they expected law in nature because they believed in a lawgiver.” 

Kritik må foregå uden for det etablerede universitetsmiljø

Kritik af evolutionsteorien og udforskning af data, der understøtter intelligent design-hypotesen, må således imod al sund fornuft foregå uden for det etablerede universitetsmiljø.

Et forum for en sådan evidensbaseret kritik er det norsk/danske samarbejde Biocosmos/Origo, som udgiver tidsskriftet Origo, der udkommer både på norsk og dansk. Organisationerne, som ledes af professor Steinar Thorvaldsen og professor Peter Øhrstrøm, har gennem årtier produceret et væld af artikler, blade og bøger med den videnskabelige evidens imod Darwins lære og for intelligent design-hypotesen – informationer som er uønskede i det statsejede uddannelsessystem.

Biocosmos/Origo er en del af et internationalt netværk, med Discovery Institute i Seattle som ledende organisation bag intelligent design-research. 

Videnskab er aldrig afgjort

Videnskab er aldrig afgjort, men er en disciplin netop kendetegnet ved den konstante udfordring af eksisterende teorier og hypoteser. En tilbagevenden til ucensureret åben debat er derfor essentiel, hvis videnskabelig research skal give nogen mening.

Det glædelige er, at det pres på akademia, som også Støvring nævner, er under opbygning og vokser med tiltagende hastighed. Gennem internettet organiserer forskere sig, der forholder sig kritisk til mainstream narrativerne. Og sociale medier som fx Substack, Rumble og YouTube bruges effektivt til at udbrede kendskabet til informationer, forskning og evidens, som er uønsket indenfor det nuværende intolerante akademia. 

Revolutioner inden for medicin, biologi, fysik, astrofysik, historie og ikke mindst klimaforskning er allerede i fuld gang i alternative miljøer uden for universiteterne og indvarsler overflødiggørelsen af de nuværende akademiske højborge.

Af Karsten Pultz.

Taget herfra