Ekstrabladet skriver idag i lederen i anledning af at kulturredaktør Stefan Jonsson fra den mellemstore avis Dagens Nyheter har stablet sig op med en indædt kritik af den danske kulturdebat. Han har studeret en række danske medier i 14 dage i oktober, og nu fyrer han slangebøssen af i det internationale kulturmagasin Lettre Internationale i håb om at skamme os ud i en videre kreds.
“EN SÅDAN diskussion fører de klamme svenskere ikke. Jo, menigmand debatterer selvfølgelig i dagligdagen. Men censorerne i svensk presse og de selvgode, fromme politikere i Stockholm lader, som om der ikke findes muslimske problemer i Sverige. Det er f.eks. tabu, at hustruvolden blandt indvandrere i landet vokser eksplosivt, fordi Sverige ukritisk giver adgang for tvangsgifte.
Der skrives heller ikke meget om, at den nazistiske ungdomsbevægelse i Sverige vokser støt som reaktion på tavshedstyranniet.HELDIGVIS står det bedre til i Danmark. Et stort flertal i befolkning og parlament står sammen om udlændingepolitikken. Frem for alt er det tilladt at have alle mulige meninger om dette felt, om end vi trækkes med enkelte skrighalse, som lider af den indskrænkede, svenske syge. De har lov at være her.
DET GØR således ikke indtryk på os, når svenske kritikere som denne Stefan Jonsson fører sig frem i Europa med bedrevidende angreb på vor debatkultur. Hvis han kigger ned mellem sine platfødder, vil han opdage, at han står på en trykkoger made in Sweden. Men det gør Jonsson ikke. Han har blikket stift plantet på månen.”
Der fik dom råt for usødet, dom sjelvgoda svenskar 😀
Midsommarafton
“Jag tror att det lite det som gör många svenskar så avundsjuka på invandrargrupper. Ni har en kultur, en identitet, en historia, någonting som binder ihop er. Och vad har vi?
Vi har midsommarafton och sådana töntiga saker.”
Mona Sahlin i mars 2002,