“Medierne skræpper med som papegøjer, plaprer løs om den nyeste undersøgelse uden hensyn til at den støtter eller modsiger ældre forskning”

“Kaffe er farligt den ene dag og super den næste, Fupnyheder om sundhed”

Denne artikel har jeg tyvstjålet herfra

Kaffe slår dig ihjel – eller hvad? og andre fup nyheder om sundhed

Brian Joondeph Så at sige hver uge er der endnu en proklamation om helbredet der siger hvad der NU er godt for dig og hvad der vil slå dig ihjel. Uheldigvis er det Gode ofte noget omskifteligt – det som formodes at slå dig ihjel i sidste uge er nu pludselig Super for dig eller vice versa.  Fødevarer, aktiviteter alt studeres intensivt og så afgøres det hvad der er godt eller skidt, derpå videre til en ny undersøgelse – med den modsatte konklusion. Hvordan kan det være? Er videnskaben så vægelsindet? Eller er det blot elendig forskning? Nogle studier antyder en forbindelse som så spinnes som en årsag, ligesom at beslutte at ældre damer der spiller bingo ofte har blåt hår, en association der absolut intet har at gøre med årsag og virkning. Andre studier er baseret på computermodeller der som de fleste klimamodeller i den grad fejler i forudsigelse af fremtidige hændelser.  Lad os se lidt nærmere på den ‘afgjorte lægelige videnskab’ der hurtigt blev til fake news. Vi begynder med kaffe, denne drik om morgenen som det meste af Amerika nyder. I 1981 rapporterede the New York Times om et studium fra  the Harvard School of Public Health der afgjorde, “en statistisk forbindelse mellem at drikke kaffe og kræft i bugspytkirtlen.” I 2014 fortalte Inc. os om  “19 forfærdelige ting der kan indtræffe”

Hurtigt frem til i dag da et British Heart Foundation studium opdagede, at  “op til 25 kopper kaffe om dagen stadig er godt for hjertets helbred.” Noget af en omvæltning. Johns Hopkins Medicine rapporterer om andre goder ved kaffe, risikoen for Type 2 diabetes reduceres, Parkinsons, Alzheimers, endetarmskræft, hjertesvigt og slagtilfælde.Konventionel visdom dikterede, at solcreme forhindrer forskellige former for hudkræft, især den dødelige modermærkekræft. Så løftede ‘loven om utilsigtede konsekvenser’ sit hoved. Et nyt studium, “formoder at derkan være en betragtelig ulempe ved at bruge solcreme; det kan føre til man ikke optager D-vitamin.” Og dermed osteoporose og flere knoglebrud. Hvad med vin? I årevis har vi hørt om alt det gode der er ved rødvin.
Der fortaltes om forebyggelse, masser af sundhedsgoder, såsom sænkning af kolesterol  i blodet, bestyrkelse af dit hjerte, kontrol af blodsukkeret, godt mod forkølelse, godt for maven, stoppe cancer og så slanker det. Drik vin som franskmændene og italienerne hvis du ønsker at leve for evigt. Regeringskontoret Office of Disease Prevention and Health Promotion anbefaler.  “Hvis alkohol indtages bør det være i moderate mængder – op til en genstand om dagen for kvinder og to for mænd.” The American Heart Association er enig. “Hvis du nyder alkohol skal det være i moderate mængder.” Også the American Cancer Society er enig og man, “anbefaler at mennesker der drikker alkohol begrænser deres indtag til ikke mere end to genstande om dagen for mænd og en for kvinder. Så er det afgjort, ikke sandt? Men måske er alkohol slet ikke så godt alligevel. Frisk forskning udgivet i the Lancet “konkluderer, at der er ikke nogen mængde for forbrug af alkohol der er sikkert for helbredet som sådan.” Fra moderat indtagelse til total afholdenhed.  Så er der motion ved gang, der nu så let kan følges med smart watches, og fitness overvågningsudstyr. 10000 skridt om dagen var Den Hellige Gral, som Weight Watchers beskrev det. Goder som vægtkontrol, godt for hjertet, blodsukkeret stabiliseres, hjernen får inspiration og fedtet i kroppen reduceres. Måske skal det være mindre gang, som  the Atlantic fortalte har nye undersøgelser fundet reduceret dødelighed hos kvinder, men ved højst 7500 skridt om dagen. Mere gang betyder mere slid på leddene og større risiko for fald, der begge ofte ses hos ældre.   Hvad med æg, en fast bestanddel af diæten i Vesten. The American Heart Association anbefaler, “et æg (eller to æggehvider) per dag som del af en sund diæt” En stor kinesisk undersøgelse af  en halv million personer viste at et æg om dagen holdt doktoren fra døren og sænkede risikoen for hjertesygdomme.   Men så er der denne undersøgelse fra 2019 ved Northwestern University der fandt, at, “For hvert ekstra halve æg der konsumeres per dag øges i betragtelig grad risikoen for hjertesygdomme og dødelighed.” Eller med andre ord, ligesom med vin, så er det bedre helt at undgå æg.  Hvem har ret og hvem tager fejl? Eller er hver undersøgelse bare et skud i den ene eller anden retning? Og så har vi udfordringen med rødt kød. I 2012 anbefalede  Harvard Health at, “Skære ned på det røde kød for et længere liv.” De fortalte os, “Rødt kød sammen med en øget risiko for endetarmskræft og andre sundhedsproblemer kan faktisk forkorte dit liv.” Denne uges nye forskning omtaler at hvidt kød ikke er bedre. Forskerne bemærkede især, “Hvidt kød er lige så slemt som rødt kødt når det drejer sig om kolesterol.” Hvordan skal vi forholde os til alt dette? De kloge troldmænd i akademiet og inden for sundshedssystemet fortæller os en ting som så modsiges af et andet studium, nutidigt eller ældre. Individer lytter til deres anbefalinger ændrer deres livsstil og diætvaner. Restauranter ændrer menuer og fødevareproducenterne tilpasser deres tilbud. Der er en kæmpemæssig social omkostning forbundet med at følge hver af disse sundheds anbefalinger.    Således er naturen bag forskning og videnskab. Man observerer og kommer med hypoteser der forklarer observationerne, underlægger sig moderation baseret på nye observationer og data. Dette gælder den personlige livsstil og også større udfordringer som f.eks. klimaet. Medierne skræpper med som papegøjer, plaprer løs om den nyeste undersøgelse uden hensyn til at den støtter eller modsiger ældre forskning. Dette efterlader os som enkelt individer med intet andet valg end at læse overskrifterne og så selv afgøre hvad vi vil. Og hvis i tvivl “alt med måde” det vil sandsynligvis være en udmærket og sikker vej at vandre ad.Brian C Joondeph, MD, MPS, a Denver based physician and writer. Follow him on Facebook,  LinkedIn and Twitter.https://www.americanthinker.com/articles/2019/06/coffee_will_kill_you_until_it_wont_and_other_fake_health_news.html#ixzz5rHCNohoa

Taget herfra

6 Kommentarer

  1. Hill’s Criteria of Causality

    Hill introduced nine criteria that researchers should consider before declaring that A causes B:

    (1) Strength of association. We have never performed a clinical trial for smoking, in which we randomly assigned people to smoke cigarettes. Yet, we know for a fact that smoking causes cancer. Why? Because observational studies have shown that smoking increases a man’s risk of lung cancer by 2,300% and a woman’s by 700%. That association is so strong, that it cannot be disputed. However, studies that show that A increases the risk of B by merely a few percentage points are far less convincing.

    (2) Consistency. Do all or most studies indicate that A causes B? If the experiment is repeated in another country or at another time, are similar data produced? We cannot cherry-pick evidence that supports a causal relationship but ignore evidence that disputes it.

    (3) Specificity. If A truly causes B, it beggars belief to argue that A also causes C, D, E, F, and G. We should be suspicious when a single risk factor becomes an all-purpose boogeyman. Consider endocrine disruptors, which have been linked to a myriad of conditions, such as obesity, diabetes, behavioral anomalies, reproductive anomalies, and early puberty. As more diseases are linked to endocrine disruptors, the less believable the argument becomes.

    (4) Temporality. If A causes B, then A must also precede B. However, the reverse is not true: Just because A precedes B does not mean A causes B. A good example is the association between drug use and mental illness. While drugs may contribute to mental illness, it is also likely that people who take drugs are doing so to self-medicate against their mental illness.

    (5) Biological gradient (“dose-response”). The more a person is exposed to A, the likelier he should be to get disease B. The more cigarettes a person smokes, the likelier he is to get lung cancer. This notion, known as dose-response, presents another challenge to endocrine disruptors. Researchers who contend that endocrine disruptors cause disease say they only do so at low concentrations as opposed to high concentrations (a phenomenon called “hormesis”). While that’s theoretically possible, it is also rather difficult to believe.

    (6) Plausibility. There should be a reasonable biological mechanism to explain why A causes B. Arguing that vegetable oil will turn girls into lazy, TV-watching diabetics fails this criterion rather spectacularly.

    (7) Coherence. A hypothesis that A causes B should make sense in the context of what we already know about A and B. This is why we should blame the pizza, not the box that it comes in, for obesity.

    (8) Experiment. For obvious ethical reasons, it is usually not possible to conduct clinical trials to determine disease etiology. However, any data gathered from interventions should support the claim that A causes B. If air pollution causes lung cancer and cardiovascular disease, then a city that passes a law to decrease air pollution should eventually observe fewer cases of lung cancer and cardiovascular disease.

    (9) Analogy. We already know that viruses, such as rubella and cytomegalovirus, can cause birth defects. Therefore, it should not be difficult for us to accept that Zika also causes birth defects.

    Limits to Hill’s Criteria of Causality

    It is important to note that these nine criteria should be thought of more as guidelines than a checklist. Quite simply, even if A truly causes B, A still might not meet all nine criteria. On the other hand, a risk factor that meets all nine criteria might just be a confounder rather than a true cause.

    https://www.acsh.org/news/2017/10/31/acsh-explains-hills-criteria-determining-causality-correlation-12013

  2. Det helt store problem er de meget store databaser over folks sygdomme og software til at sammenligne alt mellem himmel og jord.

    Ved at rode lidt rundt kan man finde korrelation mellem himmel og jord af enhver slags. Mellem hårfarve og tarmgas, tandpastamærke og sure tæer. Der er ingen grænser.

    Min afdeling underviste i mange år læger og andre i statistik, og spurgte man en af underviserne, hvordan det gik, så lød det hele tiden: “De fatter ikke en skid”.

    Sådan er det med videnskab: Da kunderne betaler over skatten, er der ingen utilfredse kunder – blot ligeglade.

  3. Den 4-årige statsbetalte journalistuddannelse indeholder ingen undervisning i statistik.
    Så det er ikke journalisterne skyld, at de oftest ikke fatter en brik.

    • Så er det redaktionernes ansvar at enten ansætte nogen som forstår basal deskriptiv statistik, eller have aftaler med nogen som forstår sig på det. Jeg er overbevist om at der nok skal være gymnasielærerer som er villige til at assistere på freelance basis.

      Sjovt nok er sjovnalister ellers gode nok til at manipulere med præsentationen af statistikker, så de passer ind i deres fortælling.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.