“Naser Khader: Det var rystende at høre, at der under Roskilde Festivalens åbning på Orange Scene blev råbt slagord, der opfordrede til udslettelse af Israel”

Det skriver Naser Khader her

Taget herfra

Den 7. oktober 2023 begik Hamas et af de mest bestialske massakrer på civile i nyere tid. Hamas-terrorister invaderede Israel og massakrerede mere end 350 unge mennesker, der var samlet til Supernova-musikfestivalen i ørkenen for at danse og fejre livet.

De blev jagtet, voldtaget, tortureret og myrdet. Nogle blev bortført, og jeg håber, de stadig er i live; andre blev hevet gennem gaderne i Gaza som lig af mænd, der bar kameraer og stolt dokumenterede deres uhyrligheder.

Derfor var det rystende at høre, hvordan der under Roskilde Festivalens åbning på Orange Scene blev råbt slagord, der – på både arabisk og engelsk – opfordrede til udslettelse af Israel. Det er en opfordring til udslettelse af et helt folk. Det er ikke politisk aktivisme. Det er had.

Moralsk kollaps
Når det sker på Danmarks største musikscene, med ledelsens stiltiende accept, er det ikke en tilfældighed. Det er et valg. Og det valg repræsenterer et moralsk kollaps. Jeg ved ikke, hvordan man organiserer en af verdens største og mest ikoniske musikfestivaler, men jeg nægter at tro, at det, der sker på Orange Scene, sker uden ledelsens godkendelse.

Roskilde Festival er en velgørende begivenhed, og hele overskuddet går til velgørende formål, der gør en forskel for især børn og unge. Roskilde Festivals værdigrundlag bygger på en stærk tro på menneskers potentiale, fællesskaber og kunstens rolle i samfundet.

Festivalen stræber efter at være en platform for forandring skabt i fællesskab, hvor medmenneskelighed, tillid og åbenhed er centrale værdier. Når man åbner festivalen med budskaber, der spejler jihadistisk ideologi, sætter man festivalens værdigrundlag over styr. (se video på TV2 her, red.)

Der er forskel på kritik og had
I ytringsfrihedens navn må vi insistere på forskellen mellem kritik og had. At kritisere Israels politik er legitimt. Israel er et demokrati og skal dømmes hårdere end de jihadistiske terrorgrupper og islamistiske lande, som angriber det.

At synge og råbe om dets udslettelse er tilgengæld ikke legitimt. Det er en grænse, som vi må stå vagt om, hvis vi vil bevare et frit, demokratisk samfund. Et samfund, hvor musikken fejrer livet. Ikke en dødsideologi.

Der er uskyldige ofre, som stadig forsøger at bearbejde chokket fra massakren den 7. oktober. Blandt ofrene var også udlændinge fra Europa, Asien og USA. De flygtede ikke fra et militært mål, men fra mænd med maskingeværer, som ønskede deres udryddelse.

Jihadistisk ideologi ind i kernen af vores ungdom
Nu har vi så, takket være Roskilde Festivalen, bragt Hamas og deres jihadistiske ideologi helt ind i kernen af vores ungdom. På en festival, større, men ikke meget anderledes end Supernova-festivalen. Nu lader vi nogle af de samme budskaber, som blev råbt under massakren den 7. oktober og i Gazas gader, få frit løb under dække af kulturel udfoldelse. Det er et moralsk kollaps.

Kampen mod antisemitisme, jihadisme og terror foregår ikke kun med våben, men også med ord, holdninger og værdier. Roskilde Festival må se sig selv i spejlet: Vil man være en festival for fred og fællesskab – eller en platform for terror og had?

Lad os tænde lys for dem, der mistede livet på Supernova-festivalen. For de kidnappede. For deres familier. For deres venner. Og håbe de en dag kan danse i ørkenen igen. Roskilde Festival burde gøre det samme. Det er ikke for sent. Festivalen slutter først lørdag.

Taget herfra

Det overliggende problem er den TOTALT ensidige “rapportering” af Israel vs Hamas, hvor fake-news-msm DR og TV2 altid bringer løgnene fra hamas ukritisk og med samme , men aldrig skriver noget, når løgnene så senere dokumenteres

Det er desværre derfor klart at unge uvidende personer så kommer til at tro at hamas er god og Israel ond

Og det sker via vores skattefinansierede fake news DR og TV2 🙁

5 Kommentarer

  1. Et bragende godt og intelligent stykke om nazismen på Glastonbury festival’en, skrevet af en jødisk læge, der arbejder i UK og bor i både Israel og UK. Hvis jeg var ham, ville jeg nok stoppe med at arbejde i UK efter denne artikel, for UK er et usselt kalifat nu, hvor det er livsfarligt at være jøde. Snart vender alle jøderne hjem til israel, og det er noget, jeg er ked af, men jeg ville ønske, jeg selv kunne udvandre til Israel.
    https://www.jpost.com/opinion/article-859977

  2. De latterligt åndsforsnottede børn foran Orange, er som frøerne i kasserollen.
    Og akkurat ligeså spejlblanke som dem😳🤪 They won’t even know what’ll hit them…
    Muah! haha haaaa!!! IDIOTS!

  3. Finn Radovsky ( undskyld hvis efternavnet evt er stavet forkert) foreslog at roskildefestvalen holdt 1 minuts stilhed for at mi des ofrene for Nova-festivalen i israel efter terrorangrebet fra hamas….nej det kunne de ikke etc. Men dette …”heil heil palestina” indslag var de ikke for fine til???? Boykot den festival næste år.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.