“Ondskabens virkelighed”

Den skriver Lars Hedegaard om her

Taget herfra

Jo ældre man bliver, des mere samles tankerne om det enkle.

Man har ikke tid til ”på den ene side og på den anden”. Bortforklaringer bliver en vederstyggelighed. Karrierepolitikeres løgne gør ikke længere samme indtryk, for man har hele livet hørt på deres løgne. Man vil have klar tale og først og fremmest klar handling.

Gennem årtier har Europas herskende klasse af pengemænd og bureaukrater og deres tjenere i Folketinget og medierne med voksende hast drevet os mod apokalypsen. Når de er færdige med deres folkeudskiftning og deres undertrykkelse af ytringsfriheden, vil de af os, der har overlevet, skulle finde os i et evigt jordisk liv som slaver. Ligesom det går kristne og jøder i Allah-landene.

Det får mig til at tænke på ondskaben. For hvad er ondskab?

Politikerne, bureaukraterne og journalisterne vil til det sidste bedyre, at deres ønske sandelig ikke var, at Danmark skulle gå under. De ville kun det bedste for hele menneskeheden fra Congo til Cuba og til Damaskus, og de katastrofale konsekvenser af deres handlinger var utilsigtede.

Vi har skullet høre på politikere, der lige, inden de kreperer, prøver at redde deres eftermæle med den forklaring, at de ikke havde forestillet sig, at det kunne få katastrofale følger at åbne landet for tilhængere af en ideologi, der vil os til livs. Disse danske hædersmænd med medaljer og ridderkors er skyldfri, selv om de havde årtier til at iagttage konsekvenserne af deres handlinger uden at gøre noget for at rette op på dem.

En tidligere kvindelig SF-politiker ærgrer sig over, at det var ”de forkerte”, der fik ret – hvormed hun henviser til de fordømte, der forgæves advarede mod Danmarks islamisering og fremmedovertagelse. Konservative og Venstre-politikere søger aflad med den forklaring, at de umuligt kunne have forestillet sig, at det ville gå så galt – selv om der ikke var mangel på opvakte borgere til at fortælle dem det. Det siddende socialdemokratiske regime gør sig til af at være bekymret over islams stigende indflydelse. Deres virkelige bekymring er ikke at blive genvalgt.

Jeg kan ikke komme i tanke om nogen bedre definition på ondskab end at have haft muligheden for at afværge det onde og ikke have gjort det. Nogle af de teologer, der plejer at læse, hvad jeg skriver, har måske en bedre udlægning.

Der står dansk politik i dag.

Taget herfra