“På tide Israel giver Danmark et rap over fingrene”

Det skriver André Rossmann her i en leder , og det har han helt ret i: “Danmark taler, stemmer og handler som en fjende af Israel. Det er derfor på tide, at Israels regering giver Danmark et rap over fingrene.”

Taget herfra

Som en del af det antisemitiske EU har Danmark igennem flere årtier været i propagandakrig med Israel – og er det fortsat. I internationale fora, i medierne og i alle andre sammenhænge.

Den politiske elites sympati er på palæstinensernes side. Det danske establishment – regeringsmedlemmer, folketingsmedlemmer, opinionsdannere, journalister, kulturpersonligheder mv. – er derfor hyperaktivt med antijødisk og antiisraelsk propaganda. Danske politikeres vedholdende antiisraelske retorik er et skalkeskjul for den klassiske antisemitisme, som gør danske jøder til legitime mål for de herboende muslimske antisemitter.

Danmark støtter konsekvent antisemitiske kræfter i FN. I alle de muslimsk-dominerede FN-organer, hvor Israel fordømmes, stemmer Danmark med resten af EU-landene for at fordømme Israel. Hvert år stemmer Danmark typisk for 15 ud af 20 fordømmende resolutioner mod Israel. Det officielle Danmark støtter med andre ord de kræfter, der ønsker Israel fjernet fra verdenskortet.

De statsstøttede danske medier fungerer som talerør for antiisraelsk palæstinensisk propaganda. De myter og løgne om Israel og jøder, som medierne spreder, er med til at skabe et klima, hvor antisemitisme og jødehad blomstrer.

Den snigende og vedvarende islamisering af det danske samfund på alle niveauer og den sympati og tolerance, som det officielle Danmark udviser over for den aggressive og antisemitiske muslimske underklasse, har skabt en mental ghetto, hvor danske jøder lever et liv med angst, ydmygelser, chikaner og politibevogtning døgnet rundt.

For nylig har Storbritannien annonceret sanktioner mod varer fra israelske bosættelser på Vestbredden. I alt 12 vestlige lande støtter restriktionerne, herunder Danmark.

Som en del af det israelske modsvar forbydes en række udvalgte embedsmænd fra Storbritannien og andre lande at rejse til Israel. Israel vil desuden lukke det britiske konsulat i Østjerusalem, fratage konsulatets ansatte deres diplomatstatus samt udvise et antal britiske diplomater.

Den israelske regering skal mødes onsdag for at drøfte sin reaktion på de øvrige lande, der har sluttet sig til Storbritannien ved at indføre sanktioner mod Israel. Herunder Danmark.

Israel har en bred vifte af muligheder for at ramme det Israel-fjendtlige Danmark. Det kan således:

  • Lukke de tre honorære danske konsulater i Jerusalem, Haifa og Eilat
  • Udvise udvalgte danske diplomater
  • Udvise danske journalister, repræsentanter for NGO’er og andre hadprædikanter, som bruger deres ophold i Israel til at indsamle ammunition til ondsindet antiisraelsk propaganda
  • Indføre indrejseforbud for udvalgte danske politikere og journalister samt deres familier på ubestemt tid
  • Stoppe det teknologiske samarbejde med Danmark inden for rammerne af EU Framework Programme
  • Lukke The Innovation Centre Denmark i Tel Aviv
  • Indføre forbud mod at eksportere højteknologisk udstyr til Danmark
  • Nedgradere den israelske efterretningstjenestes samarbejde med PET og FE
  • Opfordre Israels erhvervsliv, kulturinstitutioner, universiteter, idræt og forskning til at afbryde samarbejdet med Danmark
  • Gennemføre en kampagne med opfordring til, at jøder over hele verden boykotter Danmark som turistland
  • Iværksætte en massiv kampagne i USA med henblik på at få de Israel-venlige amerikanske delstater til at boykotte samarbejdet med Danmark

Danmark taler, stemmer og handler som en fjende af Israel. Det er derfor på tide, at Israels regering giver Danmark et rap over fingrene.

André Rossmann

Taget herfra

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.