Tørklædedebatten i Ugeskrift for Læger fortsætter

Diskusionen om slør eller ej synes ingen ende at tage, men jeg mangler stadig et væsentligt synspunkt.

Sundhedspersonalets uniformering har to væsentlige formål:

En adækvat påklædning med hensyn til sterilitet og renlighed.

Og måske vigtigst – en fremhævelse af personalets neutralitet og del af en holdfunktion, som nedtoner personlige synspunkter, herunder evt. religiøse signaler.

Patienten modtager ud over pleje og pasning kommunikation. Patienten er i en sårbar, presset situation, og megen videnoverførsel vil under alle omstændigheder gå tabt – det viser alle undersøgelser. Hvis patienten yderligere skal forholde sig til religøse budskaber og
personalets forskellige personlige overbevisninger, reduceres kommunikationseffekten yderligere.

For nogle år siden valgte en sygehusledelse at indskærpe uniformskravet, fordi nogle sygeplejersker var iført nedringede og i visse tilfælde ret gennemsigtige uniformer. Dette medførte, at specielt mandlige patienter havde svært ved at koncentrere sig om den
givne oplysning og instruktion. Direktionen sætter  kommunikationseffektivitet over personlige ønsker og krav om påklædningsfrihed. Det synes jeg, var en klog beslutning.

Flere muslimske læger og studerende foretrækker at udsignalere deres religiøse overbevisning uden at tage hensyn til patientens legitime ret til ikke også at skulle forholde sig hertil, men i stedet at koncentrere sig om samtalens indhold.

Naturligvis kan enhver gå klædt, som man vil privat.

Hvis man vælger og insisterer på at være beskæftiget i sundhedsvæsenet, må patientens rettigheder have første prioritet.
Hvis man ikke har mulighed for at opfylde det krav, bør man søge udannelse til patolog eller obducent – her er al kommunikation jo for længst ophørt. Alternativt søge arbejde et sted, hvor uniformeringen er tilpasset ens krav. Det virker urimeligt at kræve ændring af et givet uniformsreglement, fordi man vælger at propagandere for sin religiøsitet.

Til Torben Mogensen, lægelig direktør H:S Hvidovre Hospital, blot dette:

Jeg synes, at De påtager Dem et stort ansvar ved at praktisere Deres personlige ønsker om tolerance og påklædningsfrihed. De komplicerer unødigt forholdene for patienter og personale. De vil få overordentligt svært ved i fremtiden at kontrollere nye ønsker om speciel påklædning såsom turban, burka, ret til at bære kors evt. hagekors etc. Det er endelig lykkedes at komme af med katolske religiøse uniformer i det spanske sundhedsvæsen – nu er De medvirkende til et tilbageskridt, som kan være svært for ikke blot Dem selv men også Deres efterfølger at håndtere i det danske.

Tyrkiet, der er en overvejende muslimsk stat, har i et forsøg på at skille stat og religion, forbudt religiøs udsignalering herunder slør på offentlige institutioner, et prisværdigt initiativ, som jeg
formoder, at Torben Mogensen ikke ønsker at sabotere med sit frisind og tolerance.

Skrevet af en dansk læge der opholder sig i Spanien.

Her kan du læse om tørklædet som jødestjerne

[youtube=https://www.youtube.com/watch?v=JzZqFq6zyng]

1 Kommentar

  1. Måske skulle beslutningstagerne i sundhedsvæsenet orientere sig ude i det virkelige liv. F.eks. på vore uddannelsesinstitutioner, hvor der skal henvises til Vester Borgerdyd’s problemer med fredagsbøn for et år siden og henvises til Hodjas postering forleden om Syddansk Universitet – hvor nedenanførte citat stammer fra.

    »Senest har der været en seriøs debat mellem de studerende om, hvorvidt det er tilladt som muslim at lyve for eller bagtale al-kufar, de vantro, som de benævner ikke-muslimer. De inddeler verden i “os” og “dem,« siger Saliha Marie Fettah.

    Er det den type af “tillidsskabende” tiltag (behandler/patient) de ansvarlige vil have indført på vore hospitaler?

    http://hodja.wordpress.com/2006/12/11/religi%c3%b8s-mobning-pa-universitet/

    Med sådanne holdninger hos en del af personalet, får man patienter, der føler sig lige så trygge ved behandlingen, som en jøde i Hitlers 3.-rige, der på hospitalet var afhængig af et arisk, jødehadende nazistisk personale.
    Må jeg ønske Dem held og lykke hr. amtsborgmester og hr. sygehusdirektør, når sygdommen rammer Jer.
    For at blive i den Biedermann’ske tilpasnings og flinkeskole, kunne man tage skridtet fuldt ud og afmærke sygestuer for vi “vantro”, med ordet “al-kufar”.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tørklædedebatten i Ugeskrift for Læger fortsætter

Diskusionen om slør eller ej synes ingen ende at tage, men jeg mangler stadig et væsentligt synspunkt.

Sundhedspersonalets uniformering har to væsentlige formål:

En adækvat påklædning med hensyn til sterilitet og renlighed.

Og måske vigtigst – en fremhævelse af personalets neutralitet og del af en holdfunktion, som nedtoner personlige synspunkter, herunder evt. religiøse signaler.

Patienten modtager ud over pleje og pasning kommunikation. Patienten er i en sårbar, presset situation, og megen videnoverførsel vil under alle omstændigheder gå tabt – det viser alle undersøgelser. Hvis patienten yderligere skal forholde sig til religøse budskaber og
personalets forskellige personlige overbevisninger, reduceres kommunikationseffekten yderligere.

For nogle år siden valgte en sygehusledelse at indskærpe uniformskravet, fordi nogle sygeplejersker var iført nedringede og i visse tilfælde ret gennemsigtige uniformer. Dette medførte, at specielt mandlige patienter havde svært ved at koncentrere sig om den
givne oplysning og instruktion. Direktionen sætter  kommunikationseffektivitet over personlige ønsker og krav om påklædningsfrihed. Det synes jeg, var en klog beslutning.

Flere muslimske læger og studerende foretrækker at udsignalere deres religiøse overbevisning uden at tage hensyn til patientens legitime ret til ikke også at skulle forholde sig hertil, men i stedet at koncentrere sig om samtalens indhold.

Naturligvis kan enhver gå klædt, som man vil privat.

Hvis man vælger og insisterer på at være beskæftiget i sundhedsvæsenet, må patientens rettigheder have første prioritet.
Hvis man ikke har mulighed for at opfylde det krav, bør man søge udannelse til patolog eller obducent – her er al kommunikation jo for længst ophørt. Alternativt søge arbejde et sted, hvor uniformeringen er tilpasset ens krav. Det virker urimeligt at kræve ændring af et givet uniformsreglement, fordi man vælger at propagandere for sin religiøsitet.

Til Torben Mogensen, lægelig direktør H:S Hvidovre Hospital, blot dette:

Jeg synes, at De påtager Dem et stort ansvar ved at praktisere Deres personlige ønsker om tolerance og påklædningsfrihed. De komplicerer unødigt forholdene for patienter og personale. De vil få overordentligt svært ved i fremtiden at kontrollere nye ønsker om speciel påklædning såsom turban, burka, ret til at bære kors evt. hagekors etc. Det er endelig lykkedes at komme af med katolske religiøse uniformer i det spanske sundhedsvæsen – nu er De medvirkende til et tilbageskridt, som kan være svært for ikke blot Dem selv men også Deres efterfølger at håndtere i det danske.

Tyrkiet, der er en overvejende muslimsk stat, har i et forsøg på at skille stat og religion, forbudt religiøs udsignalering herunder slør på offentlige institutioner, et prisværdigt initiativ, som jeg
formoder, at Torben Mogensen ikke ønsker at sabotere med sit frisind og tolerance.

Skrevet af en dansk læge der opholder sig i Spanien.

Her kan du læse om tørklædet som jødestjerne

[youtube=https://www.youtube.com/watch?v=JzZqFq6zyng]

1 Kommentar

  1. Måske skulle beslutningstagerne i sundhedsvæsenet orientere sig ude i det virkelige liv. F.eks. på vore uddannelsesinstitutioner, hvor der skal henvises til Vester Borgerdyd’s problemer med fredagsbøn for et år siden og henvises til Hodjas postering forleden om Syddansk Universitet – hvor nedenanførte citat stammer fra.

    »Senest har der været en seriøs debat mellem de studerende om, hvorvidt det er tilladt som muslim at lyve for eller bagtale al-kufar, de vantro, som de benævner ikke-muslimer. De inddeler verden i “os” og “dem,« siger Saliha Marie Fettah.

    Er det den type af “tillidsskabende” tiltag (behandler/patient) de ansvarlige vil have indført på vore hospitaler?

    http://hodja.wordpress.com/2006/12/11/religi%c3%b8s-mobning-pa-universitet/

    Med sådanne holdninger hos en del af personalet, får man patienter, der føler sig lige så trygge ved behandlingen, som en jøde i Hitlers 3.-rige, der på hospitalet var afhængig af et arisk, jødehadende nazistisk personale.
    Må jeg ønske Dem held og lykke hr. amtsborgmester og hr. sygehusdirektør, når sygdommen rammer Jer.
    For at blive i den Biedermann’ske tilpasnings og flinkeskole, kunne man tage skridtet fuldt ud og afmærke sygestuer for vi “vantro”, med ordet “al-kufar”.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.