SĂ„dan skriver Asgar Aamund om COP 27. Plus en artikel om de 22.4 mia Kr, som klimafupnumret vil koste danske skatteydere đ
Taget herfra
FNâs generalsekretĂŠr slog tonen an ved COP 27-konferencen i Egypten: âVi er pĂ„ motorvejen til klimahelvede med speederen i bund!â Danske Politiken fulgte trop med dommedagsoverskrift pĂ„ forsiden: KLODEN KOGER! Og sĂ„ gik det slag i slag med de globale brandalarmer, der alle som Ă©n udrĂ„bte menneskeskabt CO2 som brĂŠndstoffet i en accelererende ophedning af Jorden. CO2-katastrofen har allerede medfĂžrt voldsomt vejr i form af enorme oversvĂžmmelser i Pakistan, monster-monsunregn i Indien og tĂžrke og hungersnĂžd pĂ„ Afrikas Horn, lyder fortĂŠllingen. Der er 193 lande reprĂŠsenteret ved COP 27. De fleste er udviklingslande, hele og halve totalitĂŠre stater, som nu har dannet en fĂŠlles front mod de industrialiserede lande, der bliver beskyldt for Ă„rsag til klimakatastroferne. Alle er jo enige om, at menneskeskabt CO2 er Ă„rsag til den globale opvarmning, som forĂ„rsager vilde skovbrande, omfattende tĂžrke og monstrĂžse oversvĂžmmelser, der typisk gĂ„r ud over de fattigste lande.
Det er de rige nationer, der er de stĂžrste udledere, og de mĂ„ derfor til lommerne for at kompensere for deres klimasynder. Da de rige lande alle har kĂžbt klimascenarierne fra FNâs klimapanel, IPCC, sidder de nu i fĂŠlden og mĂ„ medgive, at de store CO2 udledere naturligvis ogsĂ„ mĂ„ betale mest til de klimaramte udviklingslande. Det vil sige, at store CO2 syndere som Indien og Kina har meldt sig ud af den grĂžnne omstilling med hensigtserklĂŠringer om, at man vil vĂŠre CO2 neutral omkring Ă„r 2070. BĂ„de Kina og Indien prioriterer en billig og pĂ„lidelig energiforsyning hĂžjere end den grĂžnne omstilling og har derfor flere hundrede kulkraftvĂŠrker under opfĂžrelse. Da Kina samtidig er storinvestor i de fleste udviklingslandes infrastruktur, er der ikke meget grin ved at bide den hĂ„nd, der fodrer de sultne sjakaler, sĂ„ skytset rettes mod USA og EU, der ogsĂ„ rummer nogle af de store klimaskurke. U-landenes afpresning er ikke af ny dato, men har vĂŠret voksende lige sĂ„ lĂŠnge som IPCC har hjernevasket medier og politikere med myten om CO2-katastrofen. SĂ„ledes har de rige lande lovet at kompensere u-landene med 100 milliarder USD om Ă„ret til udbedring af klimaskader. Pengene er dog aldrig blevet udbetalt. Ikke fordi de vestlige regeringer har problemer med belĂžbets stĂžrrelse. Det er jo ikke deres egne, men borgernes penge, som bare kan rekvireres over skattebilletten. De vil imidlertid ikke anerkende begrebet âkompensationâ, der er ansvarspĂ„dragende. Kompensation er et belĂžb, man betaler, hvis man har forĂ„rsaget skader pĂ„ andres liv og ejendom. Hvis i-landene anerkender en erstatningspligt for klimaskader, vil de i al evighed kunne drages til ansvar for alle mulige katastrofer og skader, der ifĂžlge de vedtagne sandheder kan kĂŠdes sammen med klimaet. Og det er jo ifĂžlge IPCC de fleste.
De forventede 100 milliarder USD om Äret vil vÊre et kÊrkomment supplement til den Ärlige udviklingsbistand pÄ omkring 150 milliarder USD, som de fattige lande allerede modtager. Professor Martin Paldam fra Aarhus Universitet har i samarbejde med Deakin Universitetet i Australien klarlagt, at der ikke kan konstateres nogen bistandspÄvirkning af modtagerlandenes langsigtede Þkonomisk udvikling, som tvÊrtimod er hindret af en omfattende korruption og svindel med bistandsmidlerne. U-landene har gjort det klart, at de lovede 100 milliarder USD ikke vil blive forpligtet til den grÞnne omstilling, men ligesom den etablerede bistand anvendt efter forgodtbefindende uden bindinger eller kontrol fra donorlandene. Foran kongresbygningen huserer skarer af demonstranter med enslydende skilte: SHOW US THE MONEY. U-landene har den fyldte tiggerskÄl rakt frem og skriger pÄ mere. Og det fÄr de sÄ.
Denne skĂŠbne mĂ„ vĂŠre Herrens straf over de rige lande, der ikke vil forholde sig til kendsgerningerne, men har valgt tyrkertroen pĂ„ de vanvittige klimascenarier fra IPCC, der siden 1990 har skudt fuldstĂŠndig ved siden af skiven. Journal of Climatology har i et stort klimastudie pĂ„vist, at der i perioden 1851-2018 ikke har vĂŠret en generel tendens til stigning af tĂžrke. Den anerkendte klimaforsker dr. Steven E Koonin har i sin bog, âUnsettledâ dokumenteret, at der ikke har vĂŠret klimabetingede ĂŠndringer i den globale nedbĂžrsmĂŠngde gennem de sidste 120 Ă„r. TĂžrke og oversvĂžmmelser skyldes sĂ„ledes som altid regionale vejrfĂŠnomener. Der kan ikke konstateres sammenhĂŠng mellem atmosfĂŠrisk indhold af CO2 og variationer i nedbĂžr og tĂžrke. CO2-betingede oversvĂžmmelser og tĂžrkekatastrofer er sĂ„ledes ikke menneskeskabt, men medieskabt. I- landene sidder nu i fĂŠlden og mĂ„ betale dyrt for at pĂ„tage sig et ansvar, der ikke er deres. Men de har valgt deres egen sandhed, som gĂ„r ud pĂ„, at hvis landskabet ikke passer med landkortet, sĂ„ er det alligevel landkortet, der gĂŠlder. Og som altid er det skatteyderne, der betaler.
Taget herfra
Og denne her af Otto BrĂžns-Petersen, CEPOS
Taget herfra
Prisen for at hÊve 2030-mÄlet i de igangvÊrende regeringsforhandlinger kan lÞbe op i svimlende 22,4 milliarder kroner ekstra hvert Är, viser nye beregninger fra CEPOS.
Nu skal der forhandles klimapolitik pÄ Marienborg, og konsekvenserne af en kommende regerings klimapolitik kan blive sÊrdeles dyr for danskerne.
Ikke mindst, hvis Mette Frederiksen lytter til sine gamle stĂžttepartier.
For bÄde Radikale, Enhedslisten og Alternativet har alle et mÄl om at skrue op for 2030-mÄlsÊtningen, sÄ vi skal nÄ 80 procent CO2-reduktion frem for det nuvÊrende mÄl om 70 procent. Noget, som fungerende statsminister Mette Frederiksen ikke vil afvise.
Det kan koste samfundsĂžkonomien 22,4 milliarder kroner â hvert Ă„r.
âHvis man skal gĂžre det pĂ„ en omkostningseffektiv mĂ„de og holde sig i nĂŠrheden af de 22 milliarder kroner, skal man skrue afgifterne pĂ„ drivhusgasser yderligere i vejret. Brug af tilskud og regulering vil gĂžre regningen endnu dyrere,â siger analysechef Otto BrĂžns-Petersen, som finder, at et hĂžjere klimamĂ„l vil blive alt for dyrt ift., hvad effekten af det vil vĂŠre for den globale udledning af drivhusgasser. âOmkostningen ved et 80 pct.-mĂ„l er mere end ti gange sĂ„ stor som den globale klimagevinstâ siger Otto BrĂžns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Problemet med et nationalt mÄl er fÞrst og fremmest, at det er en meget dyr og ineffektiv mÄde at nedbringe den globale CO2-udledning.
LĂS OGSĂ :Video: Hvad er en pris egentlig?
âVi vil kunne fĂ„ meget mere âklima for pengeneâ ved at trĂŠkke kvoter ud af det europĂŠiske kvotesystem. Et rent nationalt klimamĂ„l sender en stor del af udledningen videre til andre lande i form af lĂŠkage. Dermed er et nationalt mĂ„l om 80 procent reduktion i hĂžj grad symbolpolitik,â siger Otto BrĂžns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Beregningerne i notatet bygger pÄ regeringens virkemiddelkatalog.
Taget herfra
Klima”krisen” og co2 hysteriet er skabt af kyniske
og beregnende marxister og sĂŠrinteresser. Ved brug
af dette vrĂžvl og hysteri vil de flytte penge og
magt til sig selv. De regner med at vÊlgerne er sÄ
dumme eller uvidende at de ikke gennemskuer hvad der
foregĂ„r. Men den “grĂžnne” omstilling er blodrĂžd, og
vil fĂžre til diktatur, undertrykkelse, fattigdom og
sundhedskatastrofer m.m.m. De “grĂžnne” aktivister er
hjernevaskede med klima-tÄbeligheder og rÞd ideologi.
Eller de har nogle vindmĂžller, atomkraftvĂŠrker,
el-biler og energi-Ăžer de gerne vil have solgt. Se
PragerU om el-biler og co2.
PS: For hundreder og tusinder af Ă„r siden
har der vĂŠret et betydeligt hĂžjere indhold
af co2 i luften, uden at det bevirkede en
ophedning af planeten. Det er pÄvist via
iskerne-prĂžver mv. Og vores planter, trĂŠer,
blomster, buske, sommerfugle og bier kan
ikke undvĂŠre co2. (foto-syntesen)
TV kan vise billeder og film af smeltende
is. Det kan virke meget overbevisende, men
i sommertiden smelter is mange steder. Man
skal ikke lade sig fuppe af nĂžje udvalgte
film.
Var det ikke noget med at verden ville gÄ under i 2002? Eller ogsÄ var det i 1995.
Anyways, ha en (fortsat) god dag.
Mojn
Der er netop udpeget omrÄder i Danmark, der skal vÊre forsÞgspladser for lagring af CO2, udtrukket fra luften.
Med denne teknologi vil vi kunne opsuge mere CO2, end vi udleder. Lad Danmark blive verdens redning!
SÊt reduktionsmÄlet for 2030 til 200% og til 500% for 2050.
SÄ kan de fattige lande blive ved med at bygge kulkraftvÊrker uden at jorden gÄr under.
Giv Danmark Nobels Fredspris for dette.
BemĂŠrk glidningen i sprogbrug: Istid -> Global opvarmning -> Menneskeskabt Global Opvarmning -> Klimaforandringer -> Klimakrise -> og nu det store dyr i Ă„benbaringen: Klimakatastrofe.
Goebbels lĂŠnge leve.
Det, der gĂžr det hele sĂ„ hĂ„blĂžst er, at ingen af de der taler om klimaet, har de ringeste forudsĂŠtninger for at gĂžre det. De ved intet, men de ĂŠvler lĂžs. Og det gĂŠlder ogsĂ„ den hjemlige helt i USA â BjĂžrn Lomborg, der dog skal have ros for at spise brĂžd til.
William Happer, én af de fÄ videnskabsmÊnd med forstand pÄ et af elementerne i klimasystemerne, udtalte pÄ et tidspunkt, at de eneste der var uddannede til at udtale sig om klimaet, var ingeniÞrer, med en bred basis i
1. Systemteori, herunder lineĂŠre og ulineĂŠre systemer, system analyse, stationĂŠre og nonstationĂŠre systemer ud over selvfĂžlgelig alt basalt om input-output relationer, tidskonstanter, prediktion, systemmodellering osv..
2. Reguleringsteknik med henblik pÄ systemer af ovennÊvnte type. Herunder ordenbestemmelse, stabilitet osv.
3. Kvantemekanik specielt med henblik pÄ Boltzmanns og Plancks arbejder inden for termisk strÄling, og i den forbindelse selvfÞlgelig ogsÄ praktisk modellering af begreber som varme og udstrÄling af.
En sÄdan ingeniÞr, vil kunne give et bud pÄ, om co2 betyder noget for klimaet. Nu er der ikke mange af dem, men et godt eksempel pÄ en ingeniÞrs fornuft fÄr vi med Tony Heller, der dog begrÊnser sig til at se pÄ, hvorledes klimaet har udviklet sig i historisk tid. Der er intet, som en hÊderlig mand med erfaring, men ellers er det smÄt med tÊnkende folk.
Men i sidste ende er det nok heller ikke sandheden folk sĂžger. De vil have hĂŠvn,
SÄdan er det med mange ting. Passer virkeligheden ikke med planen, sÄ Êndres virkeligheden, maskinen holder aldrig op med at kvÊrne.